Erhvervskandidaten vedtaget af Folketinget

MedlemsnyhedCand.merc.aud. kan nu udbydes som en fleksibel erhvervskandidatuddannelse, efter Folketinget i dag torsdag d. 30. november 2017 har vedtaget loven, der gør det muligt.

Uddannelse

Torsdag d. 30. november 2017 kl. 10.11 blev loven om erhvervskandidaten vedtaget af Folketinget. 107 stemte for, ingen stemte i mod lovforslaget, og der er således entydig politisk enighed om, at erhvervskandidater er en god ide.

Alle universiteter udbyder cand.merc.aud. som erhvervskandidat

FSR – danske revisorer har været i kontakt med Copenhagen Business School (CBS), Syddansk Universitet (SDU), Aarhus Universitet (AU) og Aalborg Universitet (AAU) og samtlige universiteter regner med at udbyde cand.merc.aud. som erhvervskandidat. Og de regner også med, at kunne nå at udbyde erhvervskandidaten fra sommeroptag 2018.

Det er op til universiteterne selv, om de vil udbyde uddannelsen, og hvor mange studiepladser de vil udbyde.

Ifølge vores oplysninger betyder det umiddelbart ikke, at der oprettes flere studiepladser, men at man som studerende kan ansøge om plads på cand.merc.aud.-studiet enten som heltidsstuderende eller erhvervskandidatstuderende, som vi kender det fra heltids- og deltidsstuderende i dag, og hvor pladserne fordeles mellem ansøgerne.

Erhvervskandidat er en forsøgsordning - træd varsomt

Erhvervskandidatordningen bliver etableret som en forsøgsordningen og Uddannelses- og Forskningsminister Søren Pind kan inddrage alle godkendelser til at udbyde en uddannelse som erhvervskandidat.

Det er derfor vigtigt, at de objektive kriterier for at studere på erhvervskandidatordningen overholdes. Det er eksempelvis et krav, at ansøgeren til en erhvervskandidatuddannelse skal have et erhvervsarbejde i minimum 25 timer ugentligt (årsnorm). Ordningen skal samtidig opfylde de subjektive kriterier for, at erhvervskandidatordningen kan blive en succes og blive permanent. Det er eksempelvis, at erhvervskandidatstuderende skal have et relevant erhvervsarbejde og indgå som en integreret del af sin arbejdsplads på linje med sine fuldtidsansatte kolleger, og ordningen skal være med til at skabe en bedre kobling mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet.

Dette gælder både for cand.merc.aud. som erhvervskandidat og de øvrige uddannelser, der udbydes som erhvervskandidater.

Tidligere bekymring om udskydelse

Læs vores nyhed fra onsdag d. 8. november, hvor vi får erhvervskandidaten tilbage på sporet efter bekymring om risiko for udskydelse

Læs vores nyhed fra tirsdag d. 7. november, hvor vi gør opmærksom på risikoen for at erhvervskandidatuddannelsen ikke kan udbydes fra sommeroptaget 2018, er overhængende.

Se også vores henvendelse til Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg af 1. november 2017 i ovenstående nyhed, eller se den på Folketingets hjemmeside her (klik på linket L48 - bilag 2)

 

Tidsplan for vedtagelse af lovforslaget L48 pr. 8. november 2017

Fremsat d. 4. oktober 2017

1. behandlet d. 26. oktober 2017. Alle partier støtter overordnet lovforslaget. Lovforslaget blev henvist til behandling i Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg (UFU).

Behandlet på UFU's møde tirsdag d. 7. november 2017. Udvalget afgiver betænkning 23. november 2017.

2. behandling: 28. november 2017.

3. behandling (vedtagelse af Folketinget): 30. november 2017.


Kontakt

  • Sara Sayk

    Chefkonsulent - registreret revisor, cand.merc.aud.

    3369 1029
    4193 3129

Vinderne af Danica Prisen 2017

1. prisen på 30.000 kr. gik til Mikkel P. Andersen og Niklas R. Filipsen fra Aalborg Universitet

2. prisen på 20.000 kr. gik til Jeanet Juul Jensen og Steen Gammelgaard Hansen fra Syddansk Universitet

3. prisen på 10.000 kr. gik til Bünyamin Ulusoy og Martin Nielsen fra Syddansk Universitet

Læs mere om Danica Prisen her

Bliv medlem af FSR Studerende

FSR – danske revisorer leverer viden om revision, regnskab og skat til mere end 5000 medlemmer – også viden, du som studerende kan få glæde af og som stiller dig stærkere i løbet af din studietid. Som medlem af FSR Studerende hjælper vi dig i at stå stærkere fagligt og opbygge et stærkt netværk.

Læs mere om FSR Studerende