01.03.2011
Cand.merc.aud
Cand.merc.aud. - den teoretiske uddannelse til registreret eller statsautoriseret revisor
Cand.merc.aud. er det eneste studium i Danmark, der giver adgang til at blive statsautoriseret eller registreret revisor. Du bliver uddannet til at foretage revision, controlling og skatterådgivning, og studiet peger frem mod job i revisor- og konsulentbranchen, den finansielle sektor samt i offentlige myndigheder.
Uddannelsen giver et grundlæggende kendskab til revisorfaget og en teoretisk ballast inden for revision. Du får detaljeret viden om revision, ekstern rapportering, ledelsesinformationssystemer, skatteret og erhvervsret.
Der er forskel på cand.merc.aud.-forløbet alt efter, om du vil være registreret eller statsautoriseret revisor.
Du kan desuden frit vælge mellem en lang række valgfag, så studiet kan drejes i mange forskellige retninger. Det kan fx være inden for regnskabsfaglige eller juridiske emner, men det kan også være inden for organisationsudvikling, it eller finansiering.
Det er både muligt at få overført fag fra andre danske eller udenlandske uddannelsesinstitutioner eller at tage et helt semester i udlandet.
Her kan du læse HA:
Aalborg Universitet
Copenhagen Business School
Handelshøjskolen Aarhus Universitet
Syddansk Universitet