31.08.2009
Regnskab og økonomistyring
HD 2. del i Regnskab og økonomistyring
Specialet giver dig de faglige forudsætninger for at kunne arbejde inden for private og offentlige virksomheders økonomifunktion.
Specialets to grene, regnskab og økonomistyring peger på hver sit sæt af opgaver, som tilsammen udgør et hele. Regnskabsdelen handler om at registrere og beskrive de økonomiske konsekvenser af organisationens planer og handlinger, og økonomistyringen fokuserer på at anvende beskrivelserne i virksomhedens kommunikations- og påvirkningsprocesser.
Uddannelsen er adgangsbillet til en stilling som regnskabs- eller økonomichef i danske virksomheder eller til en specialiststilling som for eksempel aktieanalytiker, bankrådgiver eller controller.
Studieforløb
5. semester:
Strategi og ledelse (5 ECTS)
Eksternt regnskab (10 ECTS)
6. semester:
Økonomistyring (10 ECTS)
Skatteret (5 ECTS)
7. semester:
Valgfag (3 fag á 5 ECTS)
8. semester:
Hovedopgaven (15 ECTS)
Undervisningen på HD 2.del er beregnet til 60 ECTS point. 1 ECTS svarer cirka til 30 arbejdstimer. Skal dette sættes ind i et typisk semesterforløb, skal du regne med at bruge cirka 15-20 timer om ugen.
Her kan du læse HD 2. del -Regnskab og økonomistyring
Aalborg Universitet
Copenhagen Business School
Handelshøjskolen Aarhus Universitet
Handels- og Ingeniørhøjskolen
Syddansk Universitet