Forretningsdrevet samfundsansvar - hvad er det?

Faglig nyhedDer tales og skrives mange steder om forretningsdrevet samfundsansvar, men hvad er det? Det giver Anders Nørgaard Sustainability Manager hos Maersk Line sine bud på, når FSR – danske revisorer holder CSR-konference den 6. oktober på Radisson Blu Falconer Hotel, Frederiksberg. Konferencen foregår mellem 13.00 og 18.00, og det er gratis at deltage i konferencen.

CSRRegnskab

Der tales og skrives mange steder om forretningsdrevet samfundsansvar, men hvad er det? Det giver Anders Nørgaard Sustainability Manager hos Maersk Line sine bud på, når FSR – danske revisorer holder CSR-konference den 6. oktober på Radisson Blu Falconer Hotel, Frederiksberg. Konferencen foregår mellem 13.00 og 18.00, og det er gratis at deltage i konferencen.
 
Danmarks bedste til CSR-rapportering?
Konferencen giver også svar på, hvem der er Danmarks bedste til CSR-rapportering, når den afsluttes med uddelingen af CSR-rapportprisen. Det er 17. år i træk, at prisen uddeles, og vinderen udpeges af et dommerpanel, som består af repræsentanter fra blandt andet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, IBIS, ATP, CBS og DI.

CSR som en del af god selskabsledelse
Derudover byder konferencen på indlæg om trends inden for integreret rapportering fra Göran Tidström, IFAC’s præsident, og Birgit Aagaard-Svendsen giver sit bud på, hvordan CSR kan hænge sammen med god selskabsledelse.

Tilmelding - CSR konference – Integreret rapportering og governance
   (Pladser tildeles efter ”først til mølle”)

> Hent programmet for konferencen (pdf)