CSR Prisen 2014

CSR

Det er 20. år i træk, at FSR – danske revisorer uddeler prisen for bedste ikke-finansielle årsrapporter til danske virksomheder. Uddelingen fandt sted i forbindelse med konferencen 'Værdiskabende CSR - god ledelse, praksis & rapportering' som Dansk Erhverv, Erhvervsstyrelsen og FSR – danske revisorer holdte den 6. oktober, 2014, på Børsen i København. CSR-prisen gives som anerkendelse af virksomheder, der leverer bemærkelsesværdig CSR-rapportering i en række kategorier:

• Hovedprisen - bedste CSR-rapport for virksomheder med flere end 500 medarbejdere 
Vinder: A. P. Møller – Mærsk

• Jubilæumsprisen i anledning af 20. året for uddeling af priserne  
Vinder: Novozymes 

• Prisen for nye tilgange - virksomheder, der udmærker sig ved en særlig tilgang 
Vinder: SE – Syd Energi

• SMV-prisen - bedste CSR-rapport for virksomheder med mindre end 500 medarbejdere 
Vinder: Færch Plast

Dommerpanelet består af repræsentanter fra det danske erhvervssamfund. I år deltog Jøp, Ove & Myrthu CPH, Erhvervsstyrelsen, Threadneedle, ATP, LO, DI og CBS.

Dommerpanelet har også valgt at uddele visuelle roser til virksomheder, som fortjener opmærksomhed omkring deres rapportering. Her er det ikke den samlede rapportering men elementer af rapporteringen, som særligt roses og kan være til inspiration for andre. Følgende virksomheder anerkendes med en visuel rose: 

• Cheminova: Cheminova viser mod og åbenhed omkring CSR i kemiindustrien og beretter om deres nye forretningsstrategiske milepæle inden for CSR.

• EKF: Eksportkreditfonden går som offentlig institution foran og beretter om hvordan miljø og sociale forhold indgår som en integreret del af EKFs vurderinger ved udstedelse af lånegarantier.

• Rambøll: Rambøll tør stille skarpt på de CSR-dilemmaer de står overfor som international rådgivende ingeniørvirksomhed.

• Vandcenter Syd: Vandcenter Syd har igen i år lavet en rapport, der gør dem til fyrtårn inden for CSR-rapportering i vandsektoren og i SMV-segmentet.

Læs mere om prisuddelingen her:

Pressemeddelelse

Præsentation fra prisuddelingen 

Baggrund til prisen

Konferencen Værdiskabende CSR - god ledelsen, praksis og rapportering

Kontakt