OBS! Hvidvask og mistænkelige transaktioner – den udenlandske finansielle investor

Faglig nyhedKlienter uden egentlig erhvervsaktivitet, men med gennemstrømning af større pengebeløb, vækker mistanke om hvidvask. En sådan mistanke kan ikke altid afkræftes alene med henvisning til, at pengeoverførslerne sker via banksystemet. Kan den ikke afkræftes, skal mistanken anmeldes til SØIK.

Om revisor

Efter oplysninger fra Erhvervsstyrelsen om en regnskabskontrol oprettede en udenlandsk investor en investeringsvirksomhed med betydelig egenkapital i Danmark. Virksomheden havde som sit formål at investere i aktiver globalt.

Ejeren af virksomheden havde indskudt et milliardbeløb i egenkapital; men det kunne dog ikke sandsynliggøres, at ejeren rent faktisk rådede over en formue, som kunne give grundlag for indskuddet. Dette indikerede, at indskuddet enten var ren svindel, dvs. de formelt indskudte aktiver ikke eksisterede, eller at der kunne være tale om hvidvask.

Igennem vores medlemmers forespørgsler er vi stødt på hvidvask som en mulighed, når værdier strømmer igennem Danmark for angiveligt at blive investeret i selskaber i udlandet (måske i skattelylande med fortrolighed om selskabsoplysninger). Eller i holdingstrukturer med et dansk holdingselskab, der ejer selskaber i eksempelvis Rusland med angiveligt stor erhvervsaktivitet og store ”udbyttebetalinger” til Danmark. Disse ”udbytter” strømmer derefter videre ud til det danske selskabs ejere i eksempelvis Luxemburg og endelig videre ud til de ultimative reelle ejere, ofte i eksotiske skattely.

Globale konstruktioner har selvfølgelig ofte en forretningsmæssig baggrund, f.eks. aktiv og lovlig skatteplanlægning; men i visse tilfælde kan der ikke konstateres en fornuftig forretningsmæssig begrundelse for strukturen. Det reelle formål kan være at camouflere pengestrømmene og ejerstrukturen, f.eks. i forbindelse med hvidvask.

Det forhold, at pengeoverførslerne sker gennem banksystemet, er ikke altid nok til at afkræfte en opstået mistanke om hvidvask, når revisor ikke kan overbevise sig om det forretningsmæssigt begrundede i konstruktionen. Kan mistanken ikke afkræftes ved for eksempel en rimelig forretningsmæssig begrundelse for transaktionerne, skal mistanken anmeldes til SØIK.

FSR – danske revisorer har netop offentliggjort en pjece om den opdaterede hvidvasklovgivnings relevans særligt for revisorer. I modsætning til tidligere versioner er der kommet større fokus på kravet om opmærksomhed på mistænkelige transaktioner. Selvfølgelig skal der foretages identitetstjek, der underbygges med legitimation; men der, hvor revisors kvalifikationer udfordres konkret, er ved identifikation af transaktioner, der ser mistænkelige ud, hvor der naturligvis er behov for en individuel tilgang. Som eksempelvis ved usædvanlig gennemstrømning af likvide midler som i denne nyhed.

Se FSR – danske revisorers opdaterede pjece om ”Hvidvaskreglerne – for revisorer (senest opdateret 27. juni 2017).


Husk at melde dig til webinaret den 7. september 2017, kl. 10-11.30.

Hør Erhvervsstyrelsens oplæg og stil spørgsmål.