Internationale standarder om revision og deres anvendelighed ved revisioner af mindre virksomheder

Faglig nyhedI forbindelse med EU's grønbog og de fortsatte overvejelser om implementeringen af de internationale standarder om revision har FEE(the Federation of European Accountants)udarbejdet et notat, der har som formål at tilbagevise de spørgsmålstegn, der af flere parter sættes ved standardernes anvendelighed ved revisioner af regnskaber for mindre virksomheder.

FEE (Federation of European Accountants) har udsendt et notat om de internationale standarder om revision (ISA’) og disse standarders anvendelighed ved revision af mindre og mellemstore virksomheder.

Spørgsmålet er af særlig relevans i forbindelse med EU’s Grønbog om revisorbranchen, herunder de  overvejelser der finder sted om implementering af de internationale standarder om revision for alle lovpligtige revisioner i EU.

FEE (som FSR- danske revisorer er medlem af) er stærk fortaler for, at man i EU implementerer de internationale standarder om revision og ønsker med sit notat at tilbagevise de af mange fremførte påstande om, at ISA’er kun er beregnet for revisioner af store virksomheder. 

I sit notat søger FEE at besvare nogle af de mest almindelige spørgsmål, der stilles ved standardernes relevans for mindre revisioner for på den måde at vise, at de klarificerede standarder om revision, (som i øvrigt netop er udsendt og trådt i kraft i Danmark med virkning for 2011), under henvisning til princippet om proportionalitet lige vel kan anvendes på revisioner af regnskaber for store som mindre selskaber.

I notatet gives der svar på følgende spørgsmål:

  1. Har IAASB ikke alene udviklet ISA’erne med det primære formål, at de skal anvendes ved revision af regnskaber for store virksomheder af interesse for offentligheden? 
  2. Er mindre virksomheder og mindre revisionsfirmaer involveret i udviklingen af standarderne? 
  3. Er det rigtigt, at en revision udført efter de klarificerede ISA’er, som skal anvendes med virkning for revisioner af regnskaber for perioder, der begynder efter 15. december 2009 (i Danmark 2010) er mere byrdefuld? 
  4. Der har været meget debat i Europa om den internationale standard om kvalitetsstyring (ISQC1), Er denne standard ikke i højere grad udarbejdet for store revisionsfirmaer? Vil det ikke koste en formue at implementere ISQC 1i et mindre revisionsfirma? 
  5. Mange revisorer har stillet spørgsmålstegn ved om ikke implementeringen af ISA’erne vil resulterer i en revision baseret på tjeklister uden plads til faglig dømmekraft og med omfattende krav til revisors dokumentation for ikke alene årsagen til, revisor måtte have valgt at udføre visse procedurer men også for årsagen til andre procedurer måtte være fravalgt. 

Da danske revisioner siden 2002 har været udført efter de internationale standarder om revision, er det nok specielt FEE’s svar på spørgsmål nr. 3 og nr. 5, der kan har interesse. 

RE.: Spørgsmål 3

På spørgsmålet om hvorvidt de klarificerede standarder gør revision mere byrdefuld, henviser FEE til det faktum, at mange af de nye krav, der følger af disse standarder, alene retter sig mod komplekse områder, som primært ses hos store virksomheder. Den yderligere kompleksitet, der måtte være i de klarificerede standarder, er således først og fremmest et resultat af den stigende kompleksitet i anvendt regnskabspraksis og derfor primært relevant for revisioner af virksomheder, der aflægger regnskaber efter IFRS. 

Formålet med klarificeringen af standarderne har primært været at gøre standarderne mere anvendelige, hvilket blandt andet er opnået ved at tydeliggøre forskellen mellem krav og vejledning, hvorved standarderne også sætter fokus på forhold, der ikke nødvendigvis kræves udført, eksempelvis i relation til revisioner af mindre virksomheder. 

FEE nævner i sit svar, at det i et begrænset antal situationer kan være nødvendigt at udføre yderligere arbejde ved de mindre revisioner. Efter FEEs opfattelse vil dette imidletid samtidig øge værdien af revisors ydelser og nævner som eksempel, at det forhold, at revisor som led i sin revision skal overveje de interne kontroller, der knytter sig til indbetaling af tilgodehavender, kan bidrage til at forøge ledelsens indsigt i de mere langsigtede sider af forretningen. 

RE.: Spørgsmål 5

FEEs svar på spørgsmål 5 er et klart nej. Størstedelen af de krav, der stilles til revisors dokumentation er indeholdt i ISA 230. Herudover er der på specifikke områder særlig krav, som fremgår af de relevante specifikke standarder.

Det grundlæggende krav til revisors dokumentation er, at dokumentationen skal gøre det muligt for en erfaren revisor uden nogen forudgående forbindelse med revisionen at forstå: 

  • Hvilket arbejde, der er udført, resultatet af dette arbejde og det bevis, der er opnået 
  • de betydelige forhold, der måtte være opstået under revisionen og de konklusioner, revisor er kommet frem til herunder de betydelige professionelle skøn, der måtte være foretaget for at nå til disse konklusioner. ´
Ovenstående krav må anses som gode råd for alt professionel arbejde, da det må anses som fornuftig risikostyring, at et revisionsfirma fortsat udfordres i relation til at kunne redegøre for, hvordan en revisor kunne udtrykke den konklusion, der blev udtrykt. 

Det er vigtigt at notere, at standarderne ikke stiller krav om dokumentation for ethvert forhold revisor har overvejet eller enhver faglig bedømmelse eller tanke revisor har gjort sig. 

Afgørelsen af dokumentationens tilstrækkelighed og egnethed er således alene baseret på, hvorvidt en erfaren revisor og altså ikke bare en person med kendskab til revision kan forstå, hvad der er blevet gjort, hvilket også skulle være tilstrækkeligt for intern såvel som ekstern kvalitetskontrol, inspektioner eller andet tilsyn. 

ISA 200 om formålet med en revision understreger, at der ikke er noget krav om at anvende en ISA eller de enkelte krav i en ISA, såfremt de(n) ikke er relevant(e) for revisionen. I de tilfælde, hvor revisor eksemplevis ikke gør brug af en ekspert eller en intern revision ( to områder der sjældent er relevante for mindre virksomheder), er der således intet krav til revisor end sige behov for at revisor at retfærdiggøre, hvorfor revisor ikke har anvendt ISA 610, Anvendelse af intern revisors arbejde eller ISA 620, Anvendelse af revisorudpeget eksperts arbejde. 

FEE’s notat -> her