Assistanceerklæringer ”vinder” – er det et problem? Fra undersøgelsen af de lidt under 700.000 årlige erklæringer

Faglig nyhedI CBS’s og FSR - danske revisorers erklæringsundersøgelse fremgår det, at assistanceerklæringer har opnået stor udbredelse, hvor det er muligt. Data om denne udvikling præsenteredes i en tidligere faglig nyhed. Skal vi være bekymrede over den udvikling – og hvordan kunne den i så fald imødegås? Dette er temaerne i nærværende nyhed.

Om revisorRevision

Det fremgik af en tidligere faglig nyhed, at assistanceerklæringer vælges i stort omfang, hvor det er muligt. Det vil sige ved assistance med opstilling af regnskaber for regnskabsklasse A- og små regnskabsklasse B-virksomheder, andre regnskabsmæssige opgørelser (f.eks. perioderegnskaber og interne regnskaber) samt skattemæssige opgørelser.

Spørgsmålet er, om denne udvikling er uhensigtsmæssig eller bekymrende. Umiddelbart kan der være en række grunde til det, herunder:

  • Professionen kan miste sin særstatus
    Som det anføres af mange revisorer i undersøgelsen, fører udviklingen til, at revisor frivilligt giver afkald på sin særstatus som specialisten, der kan afgive erklæringer med sikkerhed efter faste retningslinjer i anerkendte standarder. Derved kommer revisor i direkte konkurrence – herunder også en priskonkurrence med pilen nedad – med ”andre” regnskabskyndige. Dette kan føre til tab af image for professionen.
  • Vanskelige klienter kan være sværere at håndtere fagligt korrekt
    Endvidere kan assistance med opstilling af regnskaber rejse særlige problemstillinger, som det kan være en udfordring at håndtere korrekt i praksis. I Faglig Hotline i FSR – danske revisorer får vi eksempelvis ofte spørgsmål om, hvorledes revisor skal håndtere en væsentlig uenighed med ledelsen om, hvad regnskabet skal vise, i en assistanceopgave. Det kan være en udfordring at kommunikere svaret – at revisor må afstå fra at udføre opgaven – til klienten. Ved erklæringsopgaver med sikkerhed er det lettere at håndtere den slags via ”forbehold” – revisor kan ”blive og skrive”.

    En anden type spørgsmål går på, hvordan revisor skal forholde sig ved kendskab til ulovligheder, f.eks. ved ulovlige aktionærlån, der måske tilmed ikke er blevet beskattet korrekt hos hovedaktionæren. Her er svaret igen at fratræde opgaven, hvis regnskabet ikke bliver udarbejdet korrekt. I erklæringsopgaver med sikkerhed skal der tages forbehold ved væsentlige fejl i regnskabet, og i revision/udvidet gennemgang skal der yderligere anføres ”supplerende oplysninger vedrørende andre forhold” om det mulige ledelsesansvar.

    I sammenhæng med sådanne problemstillinger skal det anføres, at ”andre” regnskabskyndige end revisorer ikke omfattes af tilsvarende faglige reguleringer. Godkendte revisorer er derfor stillet ulige i konkurrencen på assistanceområdet.

  • Klienten får måske ikke den ydelse, der reelt er brug for
    Hertil indebærer valget af assistance i nogle tilfælde, at klienten ikke får, hvad der er brug for. Dette gælder selvindlysende, når assistance er valgt, og banken hverken er enig i, at det er tilstrækkeligt, eller er blevet spurgt først. På området for tilskudserklæringer mv. skal virksomheder være opmærksomme på, at der kan være sammenhæng mellem særlige erklæringskrav og den faktiske mulighed for at fravælge revision. Konkrete eksempler herpå er erklæringskrav fra Rejsegarantifonden og for kulturelle institutioner, der modtager tilskud med tilknyttede erklæringskrav fra Kulturministeriet. Her kan de konkrete særlige krav gøre fravalget af revision og tilvalget af assistance med opstilling af årsregnskabet uhensigtsmæssigt.   

Blandt andet afledt af ovenstående forhold er det oplagt en risiko, hvis revisor træffer eller kommer til at fremstå som den, der træffer beslutningen om, hvilken ydelse klienten får. I vores erklæringsundersøgelse er der en række indikationer af, at dette i et vist omfang kan være tilfældet. Baggrunden er ønsket om at undgå den offentlige kvalitetskontrol, som omfatter erklæringsopgaver med sikkerhed, men ikke assistanceopgaver.

Det skal understreges, at en assistanceopgave selvfølgelig er et godt valg i situationer, hvor klienten er tjent med erklæringen uden sikkerhed, der kommer ud af det, og valget således foretages for at reducere omkostningerne som følge af de mindre dokumentationskrav, der stilles til revisor.

Skal tendensen til udbredelse af assistance af andre og måske forkerte årsager vendes, må en række forhold påvirkes, herunder:

  • Kvalitetskontrollen skal opleves som mere ”rimelig”
    Det mest oplagte at pege på er, at kvalitetskontrollens omdømme må forbedres. I mange sammenhænge er ”frygten” for kvalitetskontrol helt givet ude af proportion; men der går ikke røg af en brand uden ild. Derfor ville det være hensigtsmæssigt, hvis kvalitetskontrollen opprioriterede sit forebyggende og nedprioriterede sit sanktionerende formål, sådan som det også ser ud til at være tilsigtet i aktuelle initiativer. Herunder kunne mindre overtrædelser af god revisionsskik i højere grad sanktioneres via henstillinger og i mindre grad ved indbringelser for Revisornævn.
  • Kvalitetskontrollen bør blive (endnu) mere proportional
    Tendensen til proportional kvalitetskontrol, som den ses i de seneste 2014 retningslinjer for kvalitetskontrol, bør yderligere styrkes. Dette kan ske med reference til optionen herom i det ajourførte direktiv om lovpligtig revision i EU.
  • Der skal fokuseres (endnu mere) på kvalitet
    Hertil bør alle gode kræfter – herunder FSR – danske revisorer – arbejde for, at alle revisorer kommer på niveau og herunder bliver sikre nok til at udføre de opgaver, som tjener konkrete klienter bedst. FSR – danske revisorers kvalitetsdagsorden omfatter en række relevante tiltag i den sammenhæng.  

Vi hører meget gerne tilbage fra medlemmer med synspunkter på problemstillingen på lkr@fsr.dk.

Analyse af revisorerklæringer