Fortrykte erklæringer et aftagende problem – fra undersøgelsen af de lidt under 700.000 årlige erklæringer

Faglig nyhedCBS’ og FSR – danske revisorers erklæringsundersøgelse viser, at der stadig eksisterer et problem med offentlige myndigheders fortrykte erklæringer, der ikke kan fraviges, og som ikke lever op til kravene i den generelle revisorlovgivning. Problemet er dog aftagende; men FSR – danske revisorer må fortsat være behjælpelige, når myndigheder søger assistance ved udformning af konkrete erklæringskrav.

Om revisorRevision

En fortrykt erklæring indeholder konkrete krav og er udarbejdet i et fast format af en offentlig myndighed om eksempelvis opfyldelse af vilkår for et statsligt tilskud.

Det fremgår af undersøgelsen, at andelene af ikke-fortrykte og fortrykte erklæringer for private erhvervsdrivende virksomheder til offentlige myndigheder er nogenlunde lige store. Revisorerne oplyste, at de årligt i gennemsnit afgav 4,3 ikke-fortrykte erklæringer og 4,8 fortrykte erklæringer til offentlige myndigheder. Af de fortrykte erklæringer vurderes 1,1 ikke at leve op til den generelle regulering i revisorloven og erklæringsbekendtgørelsen, svarende til ca. 12 % af erklæringerne til offentlige myndigheder. Fordelingen fremgår af den nedenstående figur, hvor den røde farve fremhæver problemet.

Fordeling af erklæringer for private erhvervsdrivende virksomheder til offentlige myndigheder





Hovedparten af de fortrykte erklæringer vurderes som værende i overensstemmelse med den generelle revisorlovgivning, herunder erklæringsbekendtgørelsen. Dette tyder på, at diverse ministerier i stigende grad tager højde for revisorreguleringen, når de udsteder retningslinjer og krav til undersøgelser og erklæringer herom. En enkelt revisor komplimenterer det offentlige således:

  • ”Det offentlige er blevet markant bedre i løbet af det sidste år, stort set alle deres erklæringer er opdateret/tilrettet, og vi oplever ikke længere, at vi behøver at udarbejde særskilte erklæringer efter erklæringsbekendtgørelsen”.  

Der er dog stadig et problem, når 12 % af erklæringerne til offentlige myndigheder vurderes ikke at leve op til kravene i den generelle revisorlovgivning. Blæses dette op på FSR – danske revisorers medlemmer, svarer det til, at der årligt er ca. 3.200 erklæringssituationer, hvor revisor bliver sat i den svære situation: Der skal træffes et valg mellem at afgive en erklæring efter ministeriets skabelon og dermed se bort fra den generelle revisorlovgivning eller – muligvis – at skabe et problem for klienten. Et par respondenter kommenterer dette.

  • ”Med hensyn til standarderklæringer har jeg angivet, at disse ofte afviger fra erklærings-bekendtgørelsen, hvilket er korrekt. I den forbindelse er problemet, at der ikke er andre end revisorer, der interesserer sig for de ændringer, der løbende sker, og der er ikke nogen, der har overblik over eller interesse i løbende at tilpasse”.

  • ”Endvidere bør det ikke forekomme, at offentlige myndigheder kan bede om erklæringer, som er i strid med erklæringsbekendtgørelsen”. 

Der er således stadig et restproblem med fortrykte erklæringer.

Dette understøttes af, at 48 % af respondenterne oplyser, at de meget ofte eller ofte støder på erklæringer, der er i strid med erklæringsbekendtgørelsen, mens 42 % møder problemet engang imellem og kun 10 % aldrig eller næsten aldrig. På spørgsmålet om, hvorvidt offentlige myndigheder er modtagelige over for nødvendige fravigelser, mener 32 %, at dette er tilfældet meget ofte eller ofte, 25 % engang imellem, mens de resterende 43 % aldrig eller næsten aldrig erfarer en sådan modtagelighed.

FSR – danske revisorer står således også fremover til rådighed for offentlige myndigheder, der gerne ser, at deres krav om konkrete erklæringer lever op til den generelle revisorlovgivning. Dette burde være i alles interesse.

Analyse af revisorerklæringer

Kontakt

  • Lars Kiertzner

    Chefkonsulent, statsautoriseret revisor, ph.d.

    Tirsdag til torsdag
    4193 3149

Forvaltningsrevision

Få indsigt i teori og praksis indenfor forvaltningsrevision og juridisk kritisk revision.

8. oktober i Odense