Sag i Højesteret om revisors pligt til at udlevere klientoplysninger efter en strafferetlig dom

Faglig nyhedHøjesteret afsagde den 12. januar 2015 kendelse i en sag om edition efter en strafferetlig dom – dvs. pligt til at fremlægge klientoplysninger, efter klienten er dømt ved en straffesag. Denne såkaldte editionspligt var blevet afvist i Byretten, mens Landsretten kom frem til det modsatte resultat. Højesteret stadfæstede Landsrettens kendelse.

Om revisor

Sagen omhandlede en revisors pligt til at udlevere oplysninger om klientforhold efter en strafferetlig dom, jf. retsplejelovens § 1002. Denne pligt blev udvidet ved en lovændring i 2010 og må ikke sammenblandes med editionspligten i forbindelse med en straffesag før dom i retsplejelovens § 804.

Sagen vedrørte anklagemyndighedens anmodning om, at revisor udleverede aktionærfortegnelse, aktionæroverenskomst, råbalancer for årene 2010/11, 2011/12 og 2012/13, kontokort for årene 2010/11, 2011/12 og 2012/13, revisionsprotokollater for årene 2010/11, 2011/12 og 2012/13, bestyrelsesreferater for årene 2010/11, 2011/12 og 2012/13 samt årsopgørelse fra banker og kreditinstitutter for årene 2010/11, 2011/12 og 2012/13 for et selskab, T Holding, og dets datterselskaber.

Det var anklagemyndighedens formodning, at den dømte i en straffesag ejede halvdelen af aktiekapitalen i det pågældende selskab. Disse aktier var blevet beslaglagt ved kendelse i Retten i Lyngby af 4. februar 2011. Beslaglæggelsen blev stadfæstet i Østre Landsret ved kendelse af 24. februar 2011.

Østre Landsrets ankedom af 6. marts 2013 i selve straffesagen idømte den anklagede en betinget straf af fængsel i 3 år og 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, ved at have unddraget det offentlige skatter med ikke under 19.101.514 kr. Den anklagede blev også idømt en tillægsbøde på 19.100.000 kr., ligesom det blev bestemt, at der hos ham skulle konfiskeres 19.101.514 kr.

Anmodningen om udlevering af oplysninger (edition) fra revisor efter afgørelsen i straffesagen var blevet afvist i Retten i Lyngby ved kendelse af 7. februar 2014, men imødekommet i Østre Landsrets kendelse af 6. marts 2014.

Højesteret stadfæstede Østre Landsrets kendelse den 12. januar 2015. Retsplejelovens § 1002 var blevet ændret i 2010 til også at muliggøre edition efter en strafferetlig dom. Højesteret fandt betingelserne for efterfølgende edition opfyldt:
”oplysninger af den karakter, som editionsanmodningen angår – der er nødvendige for at tvangsrealisere de allerede beslaglagte aktier i T Holding – kunne have været genstand for et pålæg om edition i henhold til retsplejelovens § 804 før dommen i straffesagen, herunder samtidig med eller efter beslaglæggelsen. Med bestemmelsen i retsplejelovens § 1002, stk. 1, 2. pkt., er der tilsvarende indført mulighed for edition med henblik på beslaglæggelse efter dom. På denne baggrund finder Højesteret, at der i medfør af retsplejelovens § 1002, stk. 1, 2. pkt., jf. § 804, ved edition kan indhentes supplerende oplysninger om et allerede beslaglagt aktiv også efter dommen i straffesagen”.

Hertil fandt Højesteret ikke, at revisors tavshedspligt var til hinder for edition, idet revisor som udgangspunkt er omfattet af vidnepligt i straffesager. Højesteret henviste til retsplejelovens § 170, stk. 3, hvorefter revisor kan pålægges tavshedspligt af retten, mens udgangspunktet er vidnepligt. 

Link til Højesterets kendelse