Blandede erfaringer med lempelsen af revisionspligten i Norge

Faglig nyhedI Norge har to revisorstuderende gennemført en undersøgelse af kendetegnene ved de virksomheder, som har fravalgt revision. Kreditværdige virksomheder og dem med noget at skjule er blandt de hyppigste fravælgere.

Revision

To masterstuderende har i den norske revisorforenings blad fået trykt en artikel, som beskriver en række interessante karakteristika ved de virksomheder, som i Norge har udnyttet muligheden for at fravælge revision. Vi har ikke en tilsvarende undersøgelse i Danmark, så de norske tal kan være interessante også i en dansk sammenhæng.

I Norge blev revisionspligten lempet 1. maj 2011. Virksomheder, som efter denne dato ikke overskrider en af tre tærskelværdier, kan fravælge revision. Tærskelværdierne er:

• En årsomsætning på 5 mio. NOK (Danmark: 8 mio. DKR)
• Balancesum på 20 mio. NOK (Danmark: 4 mio. DKR)
• 10 ansatte (Danmark: 12 ansatte).

Samlet set kunne 113.415 norske selskaber fravælge revision.

I løbet af de første 8 måneder efter revisionspligtens ophævelse i Norge valgte 36% af de virksomheder, som havde muligheden for det, revisionen fra. Andelen af fravælgere er større end i Danmark, hvor 23% havde fravalgt revisor efter 12 måneder. I Sverige havde 14% valgt fra efter 10 måneder. I Norge bruger mange virksomheder eksterne ”regnskabsførere” til at opstille regnskaberne, hvorfor revisorerne i Norge ikke har samme mulighed som i Danmark for at fastholde kunden.

Undersøgelsen beskriver kendetegnene ved de virksomheder, som har fravalgt revision, og når til en række overraskende resultater.

Størrelsen betyder noget
Når indtægten i virksomheden stiger, falder tilbøjeligheden til at fravælge revisor. 42% af virksomhederne med en omsætning på 1 mio. NOK fravalgte således revision, men når omsætningen når de 5 mio. NOK, er fravalgsandelen kun 14%. Omkring en tredjedel af selskaberne uden indtægter fravalgte revisionen. De selskaber, som valgte at beholde revisor, havde en balancesum på 3,3 mio. NOK. De, der fravalgte, havde en balancesum på 1,95 mio. NOK. PÅ medarbejdersiden var der imidlertid ikke den store forskel – de, som fravalgte revision, havde 1,73 ansatte mod 2,29 blandt dem, som beholdt revisionen.

Forskel på land og by
Norge er et land med store afstande og med store, tyndt befolkede områder. I fylker (amter) med lav befolkningstæthed er der langt større tilbøjelighed til at fravælge revision end i storbyerne. I de tyndest befolkede områder fravalgte mellem 40 og 50% af virksomhederne revisor mod f.eks. 32% i Oslo eller 27% i Bergen. Antagelsen er, at kontakten med revisor er sjælden i de tyndt befolkede områder, hvorfor nytten af revision ikke kan kommunikeres lige så intensivt som i de større byer. Hertil kommer, at en enkelt toneangivende aktør lettere kan påvirke de øvrige virksomheder til at fravælge revision.

Store brancheforskelle
Umiddelbart synes branchen at være afgørende for, om revision fravælges. I modsætning til andre studier når artiklens forfattere frem til, at virksomheder inden for handel med og drift af fast ejendom har den laveste tilbøjelighed til at fravælge revision. Her fravælger omkring 29% af virksomhederne. I den anden ende af skalaen finder man varehandel og faglige, videnskabelige tjenesteydelser. Her er fravalgsandelene på hhv. 40 og 42%. Går man lidt længere ned i talmaterialet, vil man imidlertid se, at der er en stærk positiv samvariation mellem revisionshonorar på den ene side og størrelsen på fravalgsandelene i branchen på den anden side. Nogle brancher har simpelthen højere revisionshonorar, fx på grund af lageroptællinger, end andre. 41% af virksomhederne med varelager fravalgte revision mod 35% af virksomhederne uden varelager.

Rådgiverrollen er betydningsfuld
Selskaber, som benytter en ekstern regnskabsfører til at opstille regnskabet, vælger hyppigere revisor fra end andre. Men en række virksomheder beholder både revisoren og regnskabsføreren. Når revisor benyttes som rådgiver, og det blev han blandt knap 75% af virksomhederne, er fravalgsprocenten lavere, end når revisor ikke er rådgiver (henholdsvis 29 og 45%). Det er afgørende at være virksomhedens centrale rådgiver og den, som har indsigt i virksomhedens daglige drift. I Norge opleves revisor almindeligvis som en mere kompetent rådgiver end f.eks. regnskabsføreren. Dette er et vigtigt budskab også i en dansk sammenhæng.

Anmærkninger fra revisor medfører fravalg
I den standende debat om håndteringen af ulovlige aktionærlån er det værd at bemærke sig, at norske virksomheder, der får ”anmerkninger” fra revisor, har en større tilbøjelighed til at vælge revisor fra. 43% af de virksomheder, som fik en anmærkning om ulovlige lån i virksomheden, fravalgte efterfølgende revisor. Anmærkninger om ulovlig behandling af ”skattemidler” (f.eks. indkomstskat) medførte en fravalgsprocent på 43,8. Dette er værd at bemærke sig. Forbehold for fortsat drift (going concern) fik 38,7% til at fravælge revisor. Når disse tre typer af anmærkninger optræder i kombination, er fravalgsandelen oppe på 48,3%. Dette kan næppe overraske, og forfatterne konkluderer da også, at jo mere selskaberne har at skjule for sine interessenter, desto større er chancen for fravalg af revision.

De mindst kreditværdige virksomheder beholder revisor
Undersøgelsen viser, at 37,7% af de selskaber, som havde en AAA-kreditvurdering, valgte revisor fra, mens selskaber med en vurdering på ”C” kun valgte fra i 34,7% af tilfældene. Tendensen underbygges af, at lønsomme selskaber hyppigere fravælger revisor end ulønsomme virksomheder. Sidstnævnte kan ud over behovet for at fremstå som mere troværdige også have et mere udtalt behov for rådgivning fra sin revisor. I den norske debat var det forventet, at forholdet ville være modsat, men forklaringen kan være, at virksomheder med dårlig kreditvurdering ønsker at kompensere herfor og fremstå mere seriøse gennem tilvalg af revision.´

Små revisionsvirksomheder rammes hårdest
Selskaber, som valgte en af de fem store revisionshuse i Norge (KPMG, Ernst & Young, Deloitte, PwC eller BDO), valgte sjældnere revisor fra end selskaber, som brugte mindre revisionshuse. De fem store har mistet 32% af deres små klienter, og tallene for mellemstore og små revisionsvirksomheder er henholdsvis 37 og 39 procent på trods af, at de store revisionsvirksomheder oftest er dyrere end de små målt på gennemsnitlige revisionshonorarer. Samlet set har de fem store tabt 15% af deres totale portefølje som følge af lempelsen af revisionspligten. Tilsvarende har de mellemstore og små mistet henholdsvis 20 og 22% af deres samlede portefølje målt på antallet af revisionskunder. Dette hænger sammen med, at små kunder, der er fritaget for revisionspligt, udgør en større andel af de mindre revisionsvirksomheders portefølje, end tilfældet er blandt de fem store.

Hvordan påvirkes den norske revisionsbranche?
Lempelsen af revisionspligten har allerede medført en øget koncentration i den norske revisorbranche. BDO har således opslugt to større revisionsvirksomheder, Crowe Horwath og Inter Revisjon, samt 24 mindre revisionsvirksomheder gennem de seneste to år. Ifølge artiklens forfattere har en række revisorer udtaget bevilling som regnskabsførere (et krav, som vi ikke kender i Danmark) og vil kæmpe sig ind på dette område. De store revisionsvirksomheder arbejder også hårdt på at kapre regnskabskunder i konkurrence med den store og professionelle regnskabsførerbranche i Norge. Forfatterne forventer ligeledes et pres på revisionshonoraret, efterhånden som der bliver færre kunder at revidere. Dette kan lede til, at marginerne i branchen bliver presset, hvilket igen vil øge koncentrationen i branchen pga. stordriftsfordelene. De fem store har da også allerede kapret markedsandele fra de små og mellemstore virksomheder på markedet for virksomheder, som kan fravælge revision.

Kilde: Den norske revisorforenings blad, ”Revisjon”, nr. 5, 2012.