Bøde på 100.000 kr. fordi revisors medarbejder havde ubegrænset adgang til klients netbank

Faglig nyhedAdgang til at gennemføre betalinger for en revisionsklient via adgang til netbank er udøvelse af ledelseskompetence – og derfor forbudt efter revisorlovens § 24. Dette fører til en standardbøde på 100.000 kr. i førstegangstilfælde efter både ny og gammel revisorregulering, dvs. både før den 17.6. 2016 og på denne dato eller senere.

Om revisorKvalitet

Sag nr. 28/2016 blev indbragt den 1. februar 2016 af Revisortilsynet i forlængelse af en kvalitetskontrol. Pr. 17. juni 2016 indtrådte Erhvervsstyrelsen i sagen efter nedlæggelsen af Revisortilsynet.

Kendelsen i form af en pålagt standardbøde på 100.000 kr. for overtrædelse af revisorlovens uafhængighedsregler blev afsagt den 12. oktober 2016.

Sagen vedrørte afgivelse af en revisionspåtegning for en klient, hvor revisors medarbejder havde gennemført betalinger for klienten og haft ubegrænset adgang til dennes netbank. Den pågældende medarbejder havde tidligere været ansat hos klienten.

Revisornævnet konstaterede, at revisor ikke havde taget stilling til, om der forelå en trussel mod vedkommendes uafhængighed. Og at han havde haft pligt til at afstå fra opgaven, hvis han i øvrigt havde forholdt sig til truslen. Dette uanset, at der efter revisors oplysninger blot havde været tale om, at medarbejderen ”trykkede på knappen” i påsyn af ledelsen.

Revisornævnet konstaterede, at der var tale om en overtrædelse af revisorlovens § 24, jf. uafhængighedsbekendtgørelsens § 6, stk. 3 (dvs. om afsmitning).

Betalingsfuldmagt er således udøvelse af ledelseskompetence og dermed absolut forbudt, når der er tale om erklæringsopgaver med sikkerhed. Dette er uanset, om revisor ikke kan godkende bilag til betaling, og uanset om der foreligger misbrug eller ej. Standardbøden på 100.000 kr. gives typisk som minimumsbøde for overtrædelse af uafhængighedskrav, når der ikke foreligger skærpende omstændigheder.

I afgørelsen henviser Revisornævnet til de ændrede sanktionsbestemmelser i den nye revisorlovgivning fra 17. juni 2016 og herunder til, at nævnet lægger princippet i straffelovens § 3 til grund. Det betyder, at de nye regler for sanktioner anvendes på ”gamle” sagsforhold, når der er tale om lempende regler (men ikke ved skærpende). Nævnet vurderede imidlertid ikke forseelsen til at være en ”mindre alvorlig forseelse”, hvorfor lempelse af den traditionelle sanktion ikke kom på tale.

Vedrørende det andet klagepunkt i sagen fandt Revisornævnet, at revisor havde overtrådt erklæringsbekendtgørelsen ved ikke at have taget forbehold for, at værdien af en renteswap ikke havde været indregnet i balancen i regnskabet for en andelsboligforening. Dette førte dog ikke umiddelbart til en selvstændig forhøjelse af bøden. Isoleret set ville et sådant forhold formentlig være en ”mindre alvorlig forseelse”, der i førstegangstilfælde efter den 17. juni 2016 ville være blevet sanktioneret med en advarsel.

Sag nr. 28/2016