Børneadvokat sanktioneres for gentagen overtrædelse af sin tavshedspligt i samme sag

Faglig nyhedI den nedennævnte sag idømmes advokaten en tillægsbøde med gentagelsesvirkning på 80.000 kr. for en gentagen grov krænkelse af modparten i en bopæls- og forældremyndighedssag. Advokaten er alment kendt som en engageret børneadvokat. Det er iøjnefaldende, at praksis i Advokatnævnet er mildere end i Revisornævnet ved overtrædelse af tavshedspligt.

Virksomhedsret

I sag nr. 2016-3075, der blev indbragt den 10. oktober 2016 af modparten, moren, i en bopæls- og forældremyndighedssag, havde advokaten tidligere kommenteret en dom i sagen ved et opslag den 21. februar 2015 på sin facebookprofil. Advokaten havde her i et langt indlæg bl.a. anført:

”Forældremyndigheden over fællesbørnene ophæves og tillægges PÅ MYSTISK VIS IKKE FAR??!! .. I denne sag er det hævet udover enhver tvivl at Far er den ansvarlige omsorgsperson der samtidig er mentalt rask…?!"

I kendelse af 21. marts 2016 var advokaten blevet ikendt en tillægsbøde på 60.000 kr.

Dette afholdt ikke advokaten fra at kommentere sagen igen i et opslag på facebook den 1. juli 2016:

”Med hensyn til at aflevere oplysninger om diagnoser, så er det således at jeg ALDRIG afleverer identitetsoplysninger, hverken navne eller stednavne eller andet. Jeg kan tagge mig ind i en retskreds, men da retslisterne i personfølsomme sager ikke indeholder navne på sagsøger og sagsøgte kan man ikke udsøge sig selv – MEDMINDRE man går direkte ind på min tidslinje som ikke-ven og søger i en tekst, der passer på et hændelsesforløb man selv ved man har været en del af. Mht til moderen der kunne finde ”borderline-diagnosen” i teksten, så havde hun jo under vidneansvar (og i modstrid med alle sagens akter) forklaret at hun ikke havde diagnosen. Det er derfor mærkeligt at hun fandt teksten passende på sig?!?”

Advokaten havde påstået sagen afvist, bl.a. under henvisning til, at klager angiveligt ikke kunne identificere sig selv ud fra opslaget og ikke havde retlig interesse i sagen.

Dette gav Advokatnævnet ikke medhold i: Det havde været muligt for udenforstående at identificere klager.

I kendelsen af 30. oktober 2017 ikendtes advokaten en tillægsbøde på 80.000 kr., hvor der samtidig var gentagelsesvirkning.

Advokaten var dermed samlet blevet ikendt bøder på 465.000 kr. i tretten kendelser i perioden 16. juni 2014 til 30. oktober 2017, herunder i flere af sagerne for brud på sin tavshedspligt. I en af de seneste kendelser af 26. august 2016 havde Advokatnævnet begrundet gennembruddet af bødeloftet på 300.000 kr. i retsplejelovens § 147c, stk. 1, med en henvisning til princippet i straffelovens § 88: ”Under særdeles skærpende omstændigheder kan straffen overstige den højeste for nogen af lovovertrædelserne foreskrevne straf med indtil det halve”.

Læs nærmere i faglig nyhed fra 4. januar 2017  

Strømmen af sager mod advokaten synes at pege på, at det selv ved de bedste intentioner kan være svært at styre et stort personligt engagement.

I en tidligere nyhed var hovedsynspunktet, at brud på tavshedspligten sanktioneres væsentligt hårdere i Revisornævnet end i Advokatnævnet.

Se faglig nyhed fra 29. januar 2015   

Dette synspunkt holder også efter den ovennævnte sag.

Det er svært at forstå den tilsyneladende markante forskel i sanktionsniveau i de to nævn. Det ofte anførte argument om, at revisorer, modsat advokater, er offentlighedens tillidsrepræsentanter, kan ikke have større vægt her: Tavshedspligt må være et lige gyldigt princip i begge professioner, idet dets primære funktion er at beskytte klienterne.

Advokatnævnets kendelse af 30. oktober 2017 - sag nr. 2016-3075

 

 

Kontakt

  • Lars Kiertzner

    Chefkonsulent, statsautoriseret revisor, ph.d.

    Tirsdag til torsdag
    4193 3149