Manglende forbehold: Fortsat drift samt korrektion af en fundamental fejl

Faglig nyhedI den nedenstående sag vedrører førstegangsforseelserne, at revisor burde have taget forbehold for mangelfulde oplysninger i regnskabet om væsentlig usikkerhed om fortsat drift samt forkert korrektion af en fundamental fejl fra tidligere regnskabsår. Overtrædelsen lå over niveauet for en mindre førstegangsforseelse og blev sanktioneret med en bøde på 30.000 kr. Straffen bortfaldt for manglende forbehold for, at afskrivning af goodwill over syv år ikke var begrundet.

Om revisorRevision

Sag nr. 35/2016 blev indbragt for Revisornævnet den 11. februar 2016, og kendelsen i form af en bøde på 30.000 kr. blev afsagt den 1. november 2016.

Sagen var indbragt af Revisortilsynet og videreført af Erhvervsstyrelsen i forlængelse af en kvalitetskontrol i 2014. Den indklagede revisor drev en enkeltmandsvirksomhed.

Sagen omfattede to klagepunkter vedrørende en enkeltsagskontrol af revisionen af årsrapporten for et selskab, der drev en franchise fastfood restaurant i et butikscenter:

  • Indklagede havde overtrådt erklæringsbekendtgørelsen, idet konklusionen vedrørende fortsat drift i den pågældende sag skulle have været modificeret med et forbehold, idet årsrapporten ikke begrundede anvendelse af going concern-forudsætningen på trods af, at der forelå væsentlig usikkerhed, der kunne rejse betydelig tvivl herom.
    Revisors supplerende oplysninger om den foreliggende usikkerhed kunne ikke erstatte modifikationen.

  • Indklagede burde have taget forbehold for to overtrædelser af årsregnskabsloven. En fejl vedrørende tidligere år var blevet korrigeret i resultatopgørelsen i stedet for via egenkapital/sammenligningstal. Og goodwill blev afskrevet over syv år uden begrundelse.

Vedrørende det første klagepunkt havde revisor fremført, at den supplerende oplysning ikke udtrykte betydelig tvivl om fortsat drift, men derimod var medtaget for at fremhæve og begrunde, at der ikke forelå en sådan tvivl.

Revisornævnet godtog ikke denne forklaring, idet selskabet havde betydelig negativ egenkapital, mens resultatet var påvirket væsentligt positivt af en indtægtsført fejl vedrørende tidligere år på 493 t.kr. De rapporterede resultater før skat udgjorde 753 i regnskabsåret og -287 t.kr. året før. Var fejlen derimod blevet korrigeret via egenkapitalen, ville resultaterne have været henholdsvis 260 og 206 t.kr. Hertil oversteg den kortfristede gæld omsætningsaktiverne betragteligt, og regnskabet redegjorde ikke for, hvorledes et ansvarligt lån og den eksterne gæld forventedes afviklet.

Ledelsen havde således ikke redegjort for, hvorledes regnskabet kunne aflægges under forudsætning af fortsat drift. Revisor fremhævede derfor ikke forhold i regnskabet, men gav derimod nye oplysninger.

Revisor havde grundlag for at modificere sin konklusion på grund af de mangelfulde oplysninger i årsrapporten.

Vedrørende det andet klagepunkt burde fejlen have været korrigeret via egenkapitalen og dermed som en fundamental fejl efter den dagældende regulering. Den foretagne korrektion via resultatopgørelsen gav regnskabsbrugerne et meget misvisende indtryk af selskabets udviklingsretning, jf. ovenfor. Revisor havde grundlag for forbehold for den forkerte indregning og hertil for, at der ikke var givet oplysninger om indregningen i årsrapporten.

Revisor skulle endvidere have taget forbehold for, at goodwill blev afskrevet over mere end fem år. Straffen for dette forhold bortfaldt imidlertid under henvisning til, at reguleringsgrundlaget for goodwillafskrivning var ændret på pådømmelsestidspunktet, aktuelt i årsregnskabsloven 2015.

Revisor havde bl.a. forsvaret sig med en henvisning til, at årsrapporten kun havde betydning for en begrænset gruppe af regnskabslæsere. Dette kunne ikke tillægges vægt, og revisor sanktioneredes med en bøde på 30.000 kr. for en lidt større førstegangsforseelse.

Sag nr. 35/2016