Revisornævnet afviser at nedsætte bøde for overtrædelse af uafhængighedsreguleringen

Faglig nyhedEfter den nye revisornævnsbekendtgørelses § 16, nr. 3, kan der ved sanktionsfastsættelse tages hensyn til den indklagedes finansielle styrke, for eksempel med udgangspunkt i den ansvarlige virksomheds samlede omsætning, eller, for så vidt angår fysiske personer, den ansvarlige persons årsindkomst. I en genoptaget sag om en uafhængighedsovertrædelse har nævnet afgjort konkret, at kriteriet ikke kunne anvendes.

Om revisorKvalitetRevision

Revisor havde ved brev af 25. august 2017 anmodet om genoptagelse af sag nr. 106/2016, for så vidt angik udmålingen af bøden.

I sagen var revisor i kendelse af 18. april 2017 blevet ikendt en standardbøde på 100.000 for overtrædelse af uafhængighedsreguleringen. Konkret bestod overtrædelsen i, at revisor havde afgivet en genoptagelseserklæring for et selskab, hvor revisors ægtefælle samme dag blev indsat som direktør. Ægtefællen var samtidig ansat i den revisionsvirksomhed, som erklæringen blev afgivet igennem.

Revisor anmodede om en væsentlig nedsættelse af bøden under henvisning til det eksplicitte kriterium i revisornævnsbekendtgørelsens § 16, hvorefter der kan tages hensyn til den indklagedes finansielle styrke.

Dette kunne Revisornævnet ikke imødekomme, og bøden blev derfor fastholdt. Begrundelsen herfor havde to komponenter.

Revisor havde kun forelagt oplysninger om sin private og ikke om virksomhedens økonomi. Oplysningerne om og dokumentationen af den personlige indkomst på brutto 18.832,95 kr. om måneden gengives faktisk i kendelsen.

Hertil var forseelsens karakter for alvorlig. Det er formentlig i den sammenhæng, at Revisornævnet også fremhæver to andre kriterier for sanktionsudmåling i revisornævnsbekendtgørelsens § 16: nr. 4 om indklagedes fortjeneste eller undgåede tab, såfremt disse kan beregnes, samt nr. 7 om revisors rolle som offentlighedens tillidsrepræsentant, særligt forseelsens betydning for tredjemands beslutning om for eksempel ydelse af kredit eller indgåelse af forretningsmellemværende.

Det fremgår ikke udtrykkeligt af kendelsen, om de to komponenter hver for sig havde været nok til at afvise en nedsættelse, eller om de er kumulative.

Sag nr. 106/2016

 

Kontakt

  • Lars Kiertzner

    Chefkonsulent, statsautoriseret revisor, ph.d.

    Tirsdag til torsdag
    4193 3149