Utilstrækkelig revision af ejendomme i regnskabsklasse A m.v.

Faglig nyhedI den nedenstående sag vedrører førstegangsforseelserne uoverensstemmelser mellem revisionsdokumentationens konklusioner og revisionspåtegningerne i to sager. Hertil havde revisor ikke dokumenteret revisionen af udskudt skat i den ene sag og vurderingen af værdiansættelsen af ejendomme i den anden sag. Især det sidste forhold gjorde, at den samlede overtrædelse udløste en bøde på 30.000 kr. og ikke kunne opfattes som en mindre førstegangsforseelse.

Om revisorRevision

Sag nr. 39/2016 blev indbragt for Revisornævnet den 15. februar 2016, og kendelsen i form af en bøde på 30.000 kr. blev afsagt den 16. november 2016.

Sagen var indbragt af Revisortilsynet og videreført af Erhvervsstyrelsen i forlængelse af en kvalitetskontrol i 2014.

Sagen indeholdt kritik i to enkeltsager. Revisornævnet gav medhold i alle klagepunkter.

Den ene sag var udtaget som konkurssag og vedrørte revisionen af en centerbutik, der blev drevet i et anpartsselskab. Her havde indklagede tilsidesat god revisorskik ved ikke at have dokumenteret skønnet for et indregnet skatteaktiv, der var målt til 484.000 kr. Indklagede burde have beskrevet, hvad der var baggrunden for dette skøn, der forudsatte, at selskabet kunne udnytte det skattemæssige underskud inden for 3-5 år.

Hertil havde indklagede anført i sine arbejdspapirer, at der skulle gives supplerende oplysninger om, at kapitaltabsreglerne ikke var overholdt, hvilket imidlertid ikke var sket. Derimod havde revisionspåtegningen indeholdt en supplerende oplysning, der henviste til årsregnskabets beskrivelse af usikkerheden om going concern.

Den anden sag vedrørte revisionen af en årsrapport for en organisation. Årsrapporten var udarbejdet efter reglerne for regnskabsklasse A i årsregnskabsloven.

I denne sag havde revisionsdokumentationen anført, at påtegningen ville blive afgivet uden forbehold og supplerende oplysninger. I strid hermed havde revisionspåtegningen faktisk indeholdt en standard supplerende oplysning om ikke-reviderede budgettal.

Hertil havde revisor haft foreliggende bevis, der tydede på et muligt behov for nedskrivning af organisationens ejendomme, der udgjorde 55 % af balancesummen. Disse var indregnet og målt til de offentlige ejendomsvurderinger.

De tre første kritikpunkter anså Revisornævnet for at være af mindre alvorlig karakter. Bøden på 30.000 kr. blev således især henført til det ifølge kendelsen mere alvorlige forhold om, at revisors dokumentation for sin revision af organisationens ejendomme havde været mangelfuld.

Kendelsen understreger således, at den offentlige ejendomsvurdering aldrig ukritisk kan lægges til grund ved måling af ejendomme i regnskabsklasse A.

Sag nr. 39/2016