Forkert konklusion og manglende dokumentation for revision af kapitalandele

Faglig nyhedNedenstående sag illustrerer, at selvom det er klart for selv ikke-kyndige regnskabslæsere, at et selskab er nødlidende, så skal revisors uenighed med ledelsen om fortsat drift altid resultere i en afkræftende konklusion. Herudover illustrerer sagen, at Revisornævnet er et ”domstolslignende klagenævn” og derfor alene forholder sig til den forelagte dokumentation.

Om revisorRevisionKvalitet

Sag nr. 62/2016 blev indbragt for Revisornævnet den 1. marts 2016 af Revisortilsynet, nu Erhvervsstyrelsen, på baggrund af en kvalitetskontrol i 2014.

Sagen indeholdte tre klagepunkter, herunder en forkert modifikation af konklusionen om going concern, manglende dokumentation for revisionshandlinger ved indregning af kapitalandele i associerede selskaber og utilstrækkelig planlægning i alle fire kontrolsager. Klager fik medhold i samtlige klagepunkter, med undtagelse af et del-kritikpunkt om manglende dokumentation for revision af et holdingselskab i perioden efter statusdagen. Revisornævnet anså forseelserne som værende lidt større førstegangsforseelser, hvorfor revisor blev sanktioneret med en bøde på 30.000 kroner.

Gennemgribende uenighed om going concern

”Selskabets relativt store forpligtelser giver en meget anstrengt likviditet og som følge heraf må vi tage forbehold over for værdiansættelsen af selskabets aktiver m. v., der er værdiansat efter principperne om fortsat drift”. Sådan lød en del af revisors grundlag for modifikation af konklusionen i årsrapporten 2010/11 om fortsat drift i en lille handelsvirksomhed. Særligt risikobehæftede tilgodehavender var ligeledes angivet som et usikkerhedsmoment i revisors beskrivelse af grundlaget for sin modifikation for den fortsatte drift.

På trods af den klare uenighed var revisors konklusion alene udformet, som en ”bortset fra konklusion”. Gennem hele sagsbehandlingen argumenterede revisor for, at det måtte stå klart for selv ikke-kyndige regnskabslæsere, at selskabet var nødlidende. Revisor lagde vægt på, at der var tale om et lille selskab uden kontraktlige forpligtelser. Selskabets aktiver og passiver ville således ikke i samme omfang som i et større selskab lade sig påvirke i en meget stor og delvis uforudsigelig grad ifølge revisor. Synspunktet blev ikke tillagt betydning af Revisornævnet. Det fremgår direkte af erklæringsvejledningen afsnit 5.4.2.4, at hvis revisor i sit forbehold udtrykker uenighed med ledelsens valg af going concern-princippet, så skal revisor afgive en afkræftende konklusion.

FSR – danske revisorer henviser her til en faglig nyhed af 07-11-2017, hvor konklusionen om fortsat drift også skulle have været afkræftende.

Indregning af kapitalandele – uden dokumentation

Udover ovenstående kritikpunkt var der i sagen rejst klage over revisors revision af årsrapporter for regnskabsåret 2012/13 for to holdingselskaber, hvor der i begge tilfælde manglede dokumentation for revision af regnskabsposten kapitalandele i tilknyttede virksomheder. I den ene årsrapport udgjorde regnskabsposten 97 % af balancesummen, hvoraf det var ubestridt, at 66 % af værdien angik datterselskaber, der ikke var revideret, men hvor den indklagede revisor alene havde afgivet assistanceerklæringer. For det andet selskab udgjorde regnskabsposten 80 % af balancesummen, hvoraf 10 % af datterselskabernes værdi ikke var revideret. Værdien oversteg i begge tilfælde det af revisor fastsatte væsentlighedsniveau.

Oplysningen om, at revisor havde taget højde for, at selskabernes årsrapporter skulle anvendes til indregning i reviderede regnskaber for moderselskaberne og derfor havde udført et meget omfattende arbejde ved opstilling af de enkelte årsrapporter, kunne naturligvis ikke føre til et andet resultat end, at revisor havde handlet i strid med god revisorskik, idet assistanceerklæringer ikke udtrykker nogen grad af sikkerhed. Kritikpunktet vedrørte ”manglende dokumentation”. Derfor kan det ikke helt afvises, at sagen havde fået et andet udfald, hvis revisor i sin revision af holdingselskaberne havde inddraget dokumentationen for de yderligere handlinger, som revisor efter eget udsagn udførte i forbindelse med de afgivne assistanceerklæringer. Det skyldes, at Revisornævnet er et ”domstolslignende klagenævn” og derfor udelukkende forholder sig til den forelagte dokumentation. At det er op til parterne at oplyse sagen blev endvidere illustreret ved, at Revisornævnet ikke forholdte sig til den del af klagen, der vedrørte manglende dokumentation for revision efter statusdagen.

Et afsluttende fællestræk var revisors utilstrækkelige planlægning i alle fire kontrolsager herunder revisors revision af de førnævnte selskaber, der alle var førstegangsrevisioner. I den sidste kontrolsag var der tale om en ”premiumkunde”, som revisor havde revideret siden selskabets etablering i 1995. Revisionsplanlægning er et væsentligt moment i enhver revision, hvorfor revisor selvsagt heller ikke i et langvarigt klientforhold kan undlade at udarbejde en fyldestgørende revisionsplan. 

Sag nr. 62/2016

 

 

Kontakt

  • Patrick Markussen

    Student

    3369 1044
  • Lars Kiertzner

    Chefkonsulent, statsautoriseret revisor, ph.d.

    Tirsdag til torsdag
    4193 3149

Ved at drukne i dokumentation?

Deltag i kurset Tilstrækkelig og egnet dokumentation i praksis og få praktiske eksempler på, hvornår nok er nok

Medlemsmøder

Deltag på medlemsmøderne, hvor temaet i år er kvalitetskontrol. Deltagelse er gratis og giver 2 OE-timer.

Læs mere om medlemsmøderne.