Erhvervsstyrelsen har udsendt vejledning om skatte- og vurderingsydelser i PIEs

Faglig nyhedErhvervsstyrelsen har netop efter et langt tilløb udsendt ”Vejledning om Revisors levering af tilladte skatte- og vurderingsydelser til revisionskunder af interesse for offentligheden” (det vil sige PIEs), der fortolker de optioner om de tilladte ydelser, som lovgiver valgte at gennemføre i revisorlovens § 24 a. Vejledningen er generelt et godt udgangspunkt for revisionsudvalgs og revisorers beslutninger og er velafbalanceret, bortset fra på et par enkelte punkter.

Om revisorRevisionSkat

Efter en lang proces med to høringsudkast har Erhvervsstyrelsen udsendt ovenstående vejledning som sit bidrag til fortolkning af det omfang, hvori revisor kan yde skatte- og vurderingsydelser i PIEs efter revisorlovens § 24a og forordningen.

FSR - danske revisorer afgav et meget kritisk høringssvar den 24. august 2017 til det første udkast til vejledningen, jf. link H204-17.

Og et betydeligt mindre kritisk høringssvar til det andet udkast den 27. oktober 2017, jf. link H332-17.

Den endelige vejledning er stort set uændret i forhold til det andet udkast, som vi på lange stræk var enige i. Vi er dog stadig kritiske på et par punkter, jf. senere.

Erhvervsstyrelsen vil nu anvende vejledningen i deres revisortilsyn, men tilkendegiver i vejledningen, at de på baggrund af de sparsomme EU-fortolkninger i tvivlstilfælde vil være tilbageholdende med at anvende sanktioner og derimod vil arbejde med anbefalinger og henstillinger. Praksis skal således nu finde det rette leje, og FSR – danske revisorer vil nøje følge med heri og løbende kommunikere herom.

Tilladte ydelser
Muligheden for at tillade ydelser, der som udgangspunkt er forbudte ydelser efter forordningens artikel 5, er udnyttet i revisorlovens § 24 a. Herefter er det tilladt at levere følgende ydelser, hvis konkrete betingelser er opfyldt:

  1. Skatteydelser relateret til
    a) udarbejdelse af skatteblanketter
    b) udpegelse af offentlige tilskud og skatteincitamenter
    c) bistand i forbindelse med skattekontroller og
    d) skatterådgivning om anvendelse af skattelovgivningen og
  2. vurderingsydelser, herunder vurderinger i forbindelse med aktuarydelser og støtte til retssager.

Den danske implementering af valgmulighederne i forordningen har ikke medtaget beregning af direkte og indirekte skat og udskudt skat som en tilladt ydelse. Hertil er forordningens option om at tillade skatterådgivning tilføjet ”om anvendelse af skattelovgivningen”, jf. senere om betydningen heraf og begrebet ”faktuelt baseret rådgivning”.

De konkrete betingelser for at kunne benytte optionerne er altid, at

  1. Opgaverne hver for sig eller samlet ikke har nogen eller kun har en uvæsentlig indvirkning på de reviderede regnskaber
  2. Skønnet over indvirkningen på de reviderede regnskaber er veldokumenteret og forklaret i revisionsprotokollen til revisionsudvalget og bestyrelsen, og
  3. Revisor og revisionsvirksomheden opfylder betingelserne om uafhængighed i revisorlovens § 24.

Vores kritikpunkter
Vores uenighed i vejledningens fremstilling vedrører særligt de tre nedenstående områder:

Vejledningen karakteriserer Landsskatteretten generelt og Skatteankestyrelsen, for så vidt angår forberedelse af sager og indstillinger til Landsskatteretten, som tvistløsningsorganer. Efter vores opfattelse er alle skattemyndigheder bundet af officialmaksimen om at sikre, at sager belyses bedst muligt, og er således ikke tvistløsningsorganer.

Vejledningen bygger på en antagelse om, at en løsere tilknytning til tvistløsning virker begrænsende i sig selv på muligheden for at anvende andre af de tilladte ydelser, især at bistå i forbindelse med skattekontroller samt rådgive om anvendelse af skattelovgivningen. Dette mener vi er uhjemlet.

Vejledningens behandling af væsentlighedsbegrebet i revision burde have været udeladt i den valgte form: den er for overfladisk for revisorer og revisionsudvalg, mens den kan være vildledende for regnskabsbrugere.

Udarbejdelse af skatteblanketter
Vejledningens afsnit 3.1 oplister og behandler eksempler på ydelser således:

  • Udfyldelse af selvangivelsesblanketter, herunder udarbejdelse af tilhørende bilag i henhold til lovgivningen
  • Udfyldelse af blanketter vedrørende moms og afgifter
  • Indberetning af skatteoplysninger
  • Rådgivning om den skattemæssige behandling i selvangivelsen af gennemførte transaktioner
  • Rådgivning om den momsmæssige behandling af gennemførte transaktioner.

Overordnet set er ydelser af denne karakter ofte uproblematiske, fordi de tidsmæssigt ligger efter afgivelse af revisionspåtegningen, og derfor er ”not subject to audit”.

Revisor kan naturligvis ikke godkende indberetninger, ligesom ydelserne skal baseres på ledelsesgodkendt materiale. Ved rådgivningseksemplerne skal rådgivningen være faktuelt baseret, jf. senere.

Hertil skal forbuddet mod beregning af direkte og indirekte skat og udskudt skat iagttages, jf. ovenfor om, at denne option i forordningen ikke blev gennemført i revisorloven.

Udpegelse af offentlige tilskud og skatteincitamenter
Vejledningens afsnit 3.2 oplister og behandler disse eksempler på ydelser:

  • Afdækning af offentlige tilskudsmuligheder og skatteincitamentsordninger
  • Vurdering af, om kunden opfylder betingelserne for et offentligt tilskud eller for anvendelse af en skatteincitamentsordning
  • Skattemæssige konsekvenser af offentlige tilskud og skatteincitamentsordning
  • Ansøgninger om tilskud og skatteincitamentsordninger.

Ydelserne kan kun udføres under skyldig respekt af, at revisor ikke må påtage sig en rolle i virksomhedens ledelse eller beslutningstagen, ligesom forbuddet mod at levere finansieringsydelser skal iagttages.

Bistand i forbindelse med skattekontroller
Vejledningens afsnit 3.3 oplister og behandler nedenstående eksempler på ydelser:

  • Assistance vedrørende sagsfremstilling
  • Analyser og vurderinger
  • Deltagelse i møder med skattemyndighederne.

Her er vi af den opfattelse, jf. ovenfor, at forordningens forbud mod ”tvistløsning i en forsvarende rolle” ikke burde virke begrænsende for revisors assistance med sagsfremstilling og analyse i sager, der behandles i Skatteankestyrelsen, for så vidt angår forberedelse af sager og indstillinger til Landsskatteretten, samt i sager, der behandles i Landsskatteretten, i det omfang, som vejledningen lægger frem. Denne efter vores opfattelse uhjemlede afsmitning ses bl.a. i tabellen side 25 f under ydelser, der som udgangspunkt ikke er tilladte.

Vi er helt enige i, at revisor ikke kan agere på virksomhedens vegne ved at procedere sager for Landsskatteretten. Der burde dog ikke kategorisk være forbud mod, at revisor ”assisterer med subsumption og anbringender i forbindelse med sagsfremstilling”, jf. tabellen side 25, når blot en eventuel procedure ikke varetages af revisor, men typisk af en selvstændig advokat.

Skatterådgivning om anvendelse af skattelovgivningen
Vejledningens afsnit 3.4 oplister og behandler disse eksempler på ydelser:

  • Skatterådgivning om historiske transaktioner
  • Skatterådgivning om fremtidige dispositioner
  • Skatteplanlægning
  • Bindende svar.

Vejledningen fremlægger en fortolkning af, at den danske implementering af optionen om at tillade ”skatterådgivning” tilføjer, at en sådan rådgivning skal vedrøre ”om anvendelse af skattelovgivningen”. Denne kvalifikation går igen som betingelse i mange af de konkrete eksempler på tilladte ydelser.

Indholdet omskrives i vejledningen til, at rådgivning skal være faktuelt baseret. Betingelserne herfor er fremlagt side 15 f:

  • Revisor inddrager alle relevante fakta med henblik på at sikre et fuldt oplyst grundlag for såvel kunden som eventuelle andre involverede parter.
    Revisor inddrager således alle relevante bestemmelser, praksis og eksisterende fortolkningsbidrag mv., ligesom alle relevante alternativer er opstillet og alle relevante uklarheder er identificeret, belyst samt oplyst.

  • Revisor med rimelig sikkerhed kan fastlægge den skattemæssige behandling, og at denne skattemæssige behandling med rimelig sandsynlighed vil blive accepteret af skattemyndighederne.
    Revisor vil med rimelig sikkerhed kunne fastlægge den skattemæssige behandling, når rådgivningen klart understøttes af skattemyndighederne, anden præcedens, almindelig anerkendt praksis eller er baseret på gældende skattelov.

  • Revisors rådgivning ikke omfatter skattemæssige løsninger, som tidligere er underkendt af skattemyndighederne, eller skattemæssige løsninger, hvor der konkret tages forbehold for skattemyndighedernes accept af den foreslåede løsning.

Denne kvalifikation, der primært udelukker aggressiv skatterådgivning, er vi i store træk enige i. Herunder er vi tilfredse med, at kriterierne om, at rådgivningen klart understøttes af skattelovgivningen, skattemyndighederne, anden præcedens, almindelig anerkendt praksis eller gældende skattelov, udtrykkeligt ikke er kumulative.

Det kunne dog have været præciseret generelt, at tidligere underkendelse af skattemyndighederne kun er relevant, når der er tale om underkendelse ”under lignende omstændigheder”, sådan som det er fremhævet ved flere konkrete ydelser (side 28, 32 og 33).

Hertil virker det lidt for bombastisk, at revisor skal inddrage ”alle” relevante fakta. Det kunne have været formuleret som ”alle kendte relevante fakta”. I praksis vil den bombastiske formulering dog næppe få betydning, idet revisor altid vil blive holdt op på, om der er handlet ansvarligt inden for god revisorskik og ikke på et krav om at være alvidende.

Særligt om transfer pricing-ydelser
Vejledningens afsnit 3.5 behandler særskilt transfer pricing-ydelser, der kan falde ind under såvel udarbejdelse af skatteblanketter, bistand i forbindelse med skattekontroller som skatterådgivning om anvendelse af skattelovgivningen.

Vejledningen behandler nedenstående eksempler på ydelser:

  • Rådgivning om prisfastsættelsespolitikker
  • Vurdering af armslængdeprincippet for anvendte priser
  • Bistand med udarbejdelse af transfer pricing-dokumenter
  • Gennemgang af transfer pricing-dokumentation
  • Assistance vedrørende gensidig aftaleprocedure (Mutual Agreement Procedure)
  • Forhåndsgodkendelse af transfer pricing (Advance Pricing Agreement).

For disse ydelser skal revisor, ud over at al rådgivning skal være faktuelt baseret, være særligt opmærksom på ikke at træffe ledelsesbeslutninger og på, at alle relevante alternativer præsenteres ved opgaver om etablering af et beslutningsgrundlag for ledelsen.

Vurderingsydelser, herunder vurderinger i forbindelse med aktuarydelser og støtte til retssager
Eksempler på vurderingsydelser mv., der behandles i vejledningens afsnit 4, er:

  • Forberedelse eller assistance med forberedelse af en værdiansættelse eller værdiberegning
  • Beregninger som led i tilvejebringelse af et beslutningsgrundlag, herunder konsekvens-beregninger og simuleringer ud fra forskellige antagelser eller forudsætninger
  • Værdiberegninger i forbindelse med fastsættelse af skattemæssige værdier
  • Værdiberegninger i henhold til lovgivningsmæssige, aftalemæssige eller andre bestemmelser
  • Beregning af pensionsforpligtelser til indregning i regnskabet
  • Beregninger som led i analyse af omlægning af pensionsordninger
  • Beregninger vedrørende eventuel etablering af captives, selvforsikring, afdækning af risiko
  • Vurderinger i forbindelse med forhandling af forsikrings-/pensionsordninger.

Link til vejledningen

Kontakt

  • Brian Adrian Wessel

    Direktør - Fagligt Center

    4193 3144
  • Lars Kiertzner

    Chefkonsulent, statsautoriseret revisor, ph.d.

    Tirsdag til torsdag
    4193 3149