Kritisk høringssvar på udkast til vejledning om skatte- og vurderingsydelser til PIEs

Faglig nyhedFSR - danske revisorer afgav den 24. august et på helt centrale punkter kritisk høringssvar til Erhvervsstyrelsens udkast til ”Vejledning om Revisors levering af tilladte skatte- og vurderingsydelser til revisionskunder af interesse for offentligheden” af 30. juni 2017. Her præsenteres hovedbudskaberne i dette høringssvar.

Om revisorRevisionSkat

FSR - danske revisorer afgav den 24. august et kritisk høringssvar til Erhvervsstyrelsens udkast til ”Vejledning om Revisors levering af tilladte skatte- og vurderingsydelser til revisionskunder af interesse for offentligheden” af 30. juni 2017. Kritikken har overordnet baggrund i, at Erhvervsstyrelsen efter vores opfattelse fejlfortolker forordningen og også den danske implementering af dennes optioner om skatteydelser, på centrale punkter.

Hvad fortolker Erhvervsstyrelsens vejledningsudkast – skatteoptioner i lyset af forbuddene mod konkrete juridiske ydelser
Vejledningsudkastet er en fortolkning af de tilladte skatteydelser, der efter formuleringen i § 24a i revisorloven omfatter:

”a) udarbejdelse af skatteblanketter
b) udpegelse af offentlige tilskud og skatteincitamenter
c) bistand i forbindelse med skattekontroller, og
d) skatterådgivning om anvendelse af skattelovgivning”.


De mulige tilladelige skatteydelser efter forordningen omfatter også ”beregning af direkte og indirekte skat og udskudt skat”. Denne option er ikke udnyttet i revisorloven efter de ændringer til regeringens oprindelige forslag, der fandt indpas via udvalgsbetænkningen om revisorloven. I praksis udelukker allerede Etiske Regler sådanne beregningsydelser og siden ændringerne pr. 15. april 2016, selv i nødsituationer.

Hertil tillader forordningen ”skatterådgivning”, der i den danske implementering er kvalificeret som ”skatterådgivning om anvendelse af skattelovgivning”. Umiddelbart er det vores vurdering, at denne udformning er mere præciserende end indskrænkende, idet al skatterådgivning ret beset i sagens natur vedrører anvendelse af skattelovgivningen, jf. nærmere under den detaljerede kritik.

Hertil er forståelsen af forbuddet mod konkrete juridiske ydelser i forordningens artikel 5, stk. 1 g, afgørende for vejledningsudkastet.

De skal retteligt forstås som eksakt afgrænsede forbud mod at varetage rollen som chefjurist, fuldmægtig og forsvarer, idet der er forbud mod:

”Juridiske ydelser i forbindelse med:
i) generel rådgivning
ii) forhandling på vegne af den reviderede virksomhed, og
iii) tvistløsning i en forsvarende rolle”.

I vejledningsudkastet får de derimod en meget bredere, mere diffus og usikker anvendelse via konstruktioner såsom fejlkarakteristikken af skattemyndigheder som ”tvistløsningsorganer” og ”en løsere tilknytning til tvistløsning”.

Den overordnede kritik i hovedpunkter
Hvornår foreligger der en tvist – i sammenhængen med forbuddet mod ”tvistløsning i en forsvarende rolle”

Den gennemgående kritik udspringer især af afgrænsningen af:

  • Hvornår der kan siges at foreligge en tvist i de forskellige forvaltningsorganer, og

  • Spørgsmålet om, hvorvidt forbuddet mod ”tvistløsning i en forsvarende rolle” begrænser revisors mulighed for at agere med ”skatterådgivning om anvendelse af skattelovgivningen”.

Vi er grundlæggende uenige i Kammeradvokatens fortolkning på disse to punkter.

Vi mener således ikke, at forvaltningsmyndigheder, der ligger efter SKAT, det vil sige Skatterådet, Skatteankestyrelsen, ankenævnene og Landsskatteretten, kan betragtes som ”tvistløsningsorganer” med de vidtrækkende konsekvenser, der drages ud fra denne forkerte karakteristik. De er forvaltningsmyndigheder, der er forpligtet til at komme frem til den korrekte løsning.

I tilfælde, hvor revisor ifølge notatet og vejledningen er afskåret fra at levere en ydelse, fordi den anses for forbudt, tilføjes der hertil en række steder vendingen ”eller på anden måde bistå sin revisionsklient”. Herved sker der en markant udvidelse af forbuddet mod PIE-revisors levering af ”juridiske ydelser i forbindelse med tvistløsning i en forsvarende rolle”, jf. senere under forrang.

Denne udvidelse savner dækning ikke blot i ordlyden, men også i kontekst, forarbejder og formål.

Henset til den store betydning, som en sådan fortolkning vil få i praksis, og den store usikkerhed forbundet hermed, som Kammeradvokaten selv udtrykker i sit notat, er vores høringssvar bilagt en juridisk analyse udarbejdet af Torsten Iversen om rækkevidden af forordningens artikel 5, stk. 1, litra g, nr. 2 og 3.

Endvidere opfordrer vi Erhvervsstyrelsen til at indhente et uafhængigt og medierende nyt responsum.

Klarhed efterlyses – herunder klar afgrænsning til at vedrøre PIEs
Det er for os indlysende, at betingelser og forbud bør gøres så klare som overhovedet muligt. Hertil skal de, så vidt det er muligt, formuleres som betingelser for og forbud mod at levere konkrete ydelser til en PIE-virksomhed og ikke som generisk vedrørende udøvelse af funktioner.

Det sidste ville indebære en utilsigtet risiko for, at de skærpende regler i forordningen, der kun er tiltænkt at gælde her, smitter af på non-PIEs, hvilket ingen kan være interesseret i.

Undgå at kvalitetsforringe revisionen
Vejledningen kommer, måske uforvarende, til at virke begrænsende på muligheden for at udføre revisionen efter god revisionsskik.

Der er eksempler i vejledningen på, at revisor begrænses i sin revision af skat og transfer pricing, tilsyneladende for at forebygge, at der leveres forbudte ydelser under falsk flag som accessoriske.

Der er ingen, der kan have interesse i at begrænse revisionen, hvilket direkte er imod forordningens overordnede formål.

Ydelser skal entydigt klassificeres – ingen opdeling og ingen forrang
Vi er uenige i de antagelser, Erhvervsstyrelsen gør sig om forrang imellem forskellige opgaver. Efter vores opfattelse er det principielt, at ydelser ikke kan opdeles, men skal kategoriseres ud fra deres primære indhold. Al rådgivning påvirker skat, regnskab og HR. De må imidlertid indplaceres efter indholdet af kerneydelsen, og andet må tillægges underordnet betydning.

Den detaljerede kritik
Vi mener helt grundlæggende, at det er betænkeligt, at der i Erhvervsstyrelsens udkast ofte vejledes på et usikkert EU-retligt grundlag, idet hverken EU-Kommissionen eller EU-Domstolen endnu har leveret nævneværdige fortolkningsbidrag.

Vi foreslår i forlængelse heraf, at afsnittet i vejledningen om skatterådgivning om anvendelse af skattelovgivningen/faktuelt baseret rådgivning fremstår som den centrale del af vejledningen som den særligt danske tilpassede del af forordningen. Her er der et grundlag for at fastslå betydningen af, at revisor er offentlighedens tillidsrepræsentant, herunder de krav, der følger heraf, såsom kravet om faktuelt baseret rådgivning.

I vejledningsudkastet er ændringen af ordlyden fra ”Skatterådgivning” til ”Skatterådgivning om anvendelse af skattelovgivningen” under Folketingets behandling af lovforslaget taget til indtægt for, at lovgiver skulle have tilsigtet at indføre en væsentlig begrænsning i revisors mulighed for at yde skatterådgivning. Dette er der ikke støtte for i hverken ordlyden af eller forarbejderne til ændringsforslaget eller i formålet hermed.

”Skatterådgivning om anvendelse af skattelovgivningen” er i forarbejderne tværtimod sat i modsætning til skatterådgivning ”i form af aggressiv skatteplanlægning”. Dette betyder bl.a., at revisor ikke må yde rådgivning, hvor effekten af skatterådgivningen indebærer etablering af selskaber i andre lande, herunder f.eks. i skattelylande, med det formål at undgå at skulle betale skat i Danmark.

Denne fortolkning, hvorefter lovgiver med ændringen af ordlyden fra ”Skatterådgivning” til ”Skatterådgivning om anvendelse af skattelovgivningen” skulle have tilsigtet en væsentlig begrænsning i revisors mulighed for at yde skatterådgivning, gennemsyrer resten af vejledningsudkastet. Udkastet indeholder som en konsekvens heraf en række alt for vidtgående begrænsninger i revisors adgang til at yde skatterådgivning om gældende skatteret.

Herudover har især, hvorvidt der kan leveres juridiske ydelser i forbindelse med en tvist, vidtrækkende konsekvenser for udformningen af vejledningen, og i tillæg til bemærkningerne i høringssvaret henviser vi her som nævnt til en særskilt juridisk analyse herom som reaktion på den efter vores vurdering alt for udvidende fortolkning af EU-reglerne i Kammeradvokatens notat.

Vi har inddelt den detaljerede del af vores høringssvar i følgende afsnit:

  1. Det usikre retsgrundlag
  2. Skatterådgivning om anvendelse af skattelovgivningen
  3. Rækkevidden af ”forhandling på vegne af” den reviderede virksomhed og ”tvistløsning i en forsvarende rolle”, jf. forordningens artikel 5, stk. 1, litra g, ii) og iii)
  4. Rækkevidden af forbuddet mod generel juridisk rådgivning i artikel 5, stk. 1, litra g, nr. 1
  5. Udlægningen af tilladelige vurderingsydelser
  6. Udlægningen af tilladelige TP- og APA-ydelser.

Endelig afsluttes høringssvaret med en række detailkommentarer til vejledningsudkastets enkelte afsnit.

Læs hele høringssvaret

 

Kontakt

  • Brian Adrian Wessel

    Direktør - Fagligt Center

    4193 3144
  • Lars Kiertzner

    Chefkonsulent, statsautoriseret revisor, ph.d.

    Tirsdag til torsdag
    4193 3149

Medlemsmøder

Deltag på medlemsmøderne, hvor temaet i år er kvalitetskontrol. Deltagelse er gratis og giver 2 OE-timer.

Læs mere om medlemsmøderne.