Regnskaber for indsamlinger (kritik af kvaliteten heraf og af revisors arbejde hermed)

Faglig nyhedFormanden for Indsamlingsnævnet, Christian Lundblad, der er retspræsident ved Aalborg Byret, kritiserede kvaliteten af regnskaber for indsamlinger i en forsides artikel i JP den 13. januar 2017. Kritikken gjaldt også, når revisorer havde medvirket og afgivet erklæringer om regnskaberne. I nærværende nyhed præsenteres reglerne for regnskabsaflæggelse om indsamlinger overordnet.

Om revisorRevision

Som hovedregel skal en indsamling anmeldes til Indsamlingsnævnet, når den ikke foretages af en organisation, der i forlængelse af dens almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål er godkendt af Skatteministeriet som berettiget til at modtage gaver, som giver fradrag i gavegivers indkomstopgørelse, og registreret i den egenskab i Indsamlingsnævnet.

Regnskabsreglerne fremgår af indsamlingsbekendtgørelsens § 8. Regnskabet skal omfatte de indsamlede midler. Hertil skal de ”rimelige” omkostninger ved indsamlingen samt overskudsanvendelsen specificeres. Endvidere skal de ansvarlige for indsamlingen i en slags ledelsespåtegning erklære, at indsamlingen er foretaget efter reglerne i indsamlingsloven og -bekendtgørelsen. Kritikken fra nævnsformanden omfattede bl.a., at der ikke skelnedes skarpt mellem omkostninger og overskudsanvendelse, og at det ikke blev påset, at de ansvarlige afgav den konkret krævede ledelsespåtegning.

Regnskabet skal indsendes til Indsamlingsnævnet senest 6 måneder efter indsamlingens afslutning. Hvis indsamlingsperioden varer mere end et år, skal der indsendes et årsregnskab inden for seks måneder efter hvert kalenderårs afslutning. Regnskaberne offentliggøres på nævnets hjemmeside, hvilket sikrer gavegiveres mulighed for indsigt i, at midlerne anvendes til formålet, og at administrationsomkostningerne er rimelige.

Der er således krav om et specifikt regnskab for den konkrete indsamling – indsamlingens poster må ikke sammenblandes med foreningens eller organisationens andre regnskabsmæssige poster i et generelt årsregnskab. Hertil skal der skelnes mellem omkostninger og overskudsanvendelse.

Hvis det indsamlede beløb overstiger 50.000 kr., skal regnskabet være revideret af en godkendt revisor. I tilfælde, hvor overskudsanvendelsen ikke er dokumenteret ved regnskabets afslutning, skal revisor inden et år herefter afgive erklæring herom.

Revisionsopgaven kan som analogi sammenlignes med revision af et tilskudsregnskab, uden der dog er krav om forvaltningsrevision: Regnskabet omfatter de konkrete bidrag (tilskud) og specificerer de konkrete rimelige omkostninger og overskudsanvendelser.

På den aktuelle liste over regnskaber på nævnets hjemmeside kan som et enkelt eksempel nævnes Aarhus Y’s Men’s Club, hvor der via julemærkesalg indsamledes ca. 157.000 kr., og hvor lovgivningen blev overholdt eksemplarisk omkring omkostnings- og uddelingsspecifikation.

Der skal ikke aflægges individuelle regnskaber for indsamlinger foretaget af registrerede organisationer, der i forlængelse af deres almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål er godkendt af Skatteministeriet som berettiget til at modtage gaver, som giver fradrag i gavegivers indkomstopgørelse. Der skal derimod udarbejdes et årsregnskab, hvis beretning skal beskrive, hvilke indsamlinger der er foretaget i året samt væsentlige begivenheder og aktiviteter i forbindelse hermed. Disse beretninger kritiseres også af nævnsformanden.

Der skal dog udarbejdes særskilt regnskab for en eventuel hus- eller gadeindsamling.

Generelt gælder det også her, at regnskaber skal revideres ved indsamlede beløb på mere end 50.000 kr.

Link til indsamlingsloven 2014

Link til indsamlingsloven som fremsat (for den, der vil vide mere)

Link til bekendtgørelse om indsamling 2014

Link til forretningsorden for Indsamlingsnævnet