Reguleringen af indsamlinger (kritik af indsamlingsregnskaber og af revisors arbejde hermed)

Faglig nyhedFormanden for Indsamlingsnævnet, Christian Lundblad, der er retspræsident ved Aalborg Byret, kritiserede kvaliteten af regnskaber for indsamlinger i en forsides artikel i JP den 13. januar 2017. Kritikken gjaldt også, når revisorer havde medvirket og afgivet erklæringer om regnskaberne. I nærværende nyhed præsenteres reglerne om indsamlinger overordnet.

Om revisorRegnskab

I juni/juli 2014 ændredes lovgivningen om indsamlinger grundlæggende. Tidligere havde tilsynet med indsamlinger ligget under politimestrene i de respektive politikredse, der bl.a. skulle give tilladelser samt modtage regnskaber, der altid skulle være reviderede af en godkendt revisor og hertil offentliggøres i den relevante dagspresse.

I 2014 erstattedes denne ordning af et generelt og centralt Indsamlingsnævn under Justitsministeriet med en formand og fire øvrige medlemmer, hvoraf de to er udpeget efter indstilling fra Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), et efter indstilling fra Dansk Erhverv og det sidste efter indstilling fra Forbrugerrådet TÆNK. Denne radikale omorganisering skulle sikre større ensartethed og gennemsigtighed på området samt et bedre værn mod misbrug.

Det er formanden for dette i 2014 etablerede nævn, retspræsidenten ved Aalborg Byret Christian Lundblad, der rejser kritik af regnskabskvaliteten og også revisorerne: Så kritikken er tungtvejende og velfunderet. Den går dog, bortset fra muligvis et enkeltstående tilfælde, (heldigvis) på formelle fejl, og ikke på, at der er konstateret misbrug i forbindelse med indsamlinger.

Alligevel må det helt naturligt forudsættes, at regnskabsaflæggere og revisorer kender reglerne og overholder dem. Nedenfor er der i kort form redegjort for spillepladen.

Som hovedregel skal en indsamling anmeldes til Indsamlingsnævnet, der efterfølgende skal have tilsendt regnskabet, som skal omfatte indsamlede midler, omkostninger ved indsamlingen samt overskudsanvendelsen – hverken mere eller mindre. Hertil skal det være revideret af en godkendt revisor, hvis det indsamlede beløb overstiger 50.000 kr. På den aktuelle liste over mere end 1.100 anmeldte indsamlinger på nævnets hjemmeside kan som nogle ganske få eksempler blandt de første under ”a” nævnes: Aab Support Club (via Facebook og opstillede indsamlingsbøsser, formål tifo-arbejde), Advance A/S (via Facebook, til Hjernerystelsesforeningen), Aktiv Mission (bl.a. via dag-/ugeblade og Facebook, missionsarbejde og hjælp til socialt udsatte i bestemte lande).

Kravet om individuel anmeldelse og regnskabsaflæggelse gælder som noget nyt fra 2014 ikke for indsamlinger, der forestås af organisationer, der i forlængelse af deres almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål er godkendt af Skatteministeriet som berettiget til at modtage gaver, som giver fradrag i gavegivers indkomstopgørelse. Nævnets hjemmeside indeholder fortegnelser over anmeldte organisationer, der ikke omfattes af kravene ved den enkelte indsamling som følge af, at de er godkendt efter ligningslovens § 8A (gaver til velgørende institutioner, foreninger mv.), § 8H (forskningsgaver) og/eller § 12, stk. 3 (fradragsret for løbende ydelser i henhold til gavebreve). Disse organisationer skal indsende oplysninger herom til Indsamlingsnævnet, herunder indsende deres generelle årsregnskab, der skal indeholde en beretning om foretagne indsamlinger, specifikation af indtægter, udgifter og overskudsanvendelse for indsamlinger, samt yderligere oplysninger ved en eventuel tilladt hus- og eller gadeindsamling; men der skal altså ikke indsendes et konkret individuelt regnskab for hver indsamling. Hvis det indsamlede beløb overstiger 50.000 kr., skal årsregnskabet revideres af en godkendt revisor.

Disse organisationer kan efter en række kriterier endvidere opnå tilladelse til at foretage en årlig hus- eller gadeindsamling. Af hensyn til offentligheden begrænses antallet af tilladelser, hvor der sker direkte personlig henvendelse til mulige gavegivere. Af nævnets hjemmeside fremgår de givne tilladelser for 2017 og 2018. Således er der i 2017 12 landsdækkende husindsamlinger, to regionale husindsamlinger samt respektive en landsdækkende og en regional gadeindsamling. I 2018 er antal af tilladelser de samme, bortset fra at der er givet tilladelse til tre regionale husindsamlinger. Datoerne for indsamlingerne i 2017 og 2018 fremgår af hjemmesiden. De pågældende organisationer, der typisk er store og alment kendte, såsom Folkekirkens Nødhjælp, Kræftens Bekæmpelse, Red Barnet, Læger Uden Grænser osv., skal dog aflægge et individuelt regnskab for deres hus- eller gadeindsamlinger.

Loven om indsamlinger omfatter naturligt ikke:

  • Private indsamlinger – såsom i en virksomhed til en gave ved en medarbejders runde fødselsdag.
  • Indsamlinger af brugte ting af ringe værdi – ”loppemarkedsreglen”.
  • Visse ”kirkekollekter”, hvor fremmøde må antages på forhånd at indebære accept af at blive personlig spurgt om bidrag.
  • Indsamlinger foretaget blandt juridiske personer, hvor der må forudsættes en vis professionalisme, der reducerer beskyttelseshensynet.
  • Indsamlinger til støtte for politiske partier, der er omfattet af særlovgivning.
  • Almennyttige lotterier, der ligeledes er særligt reguleret.  

Det angivne formål, der indsamles til, skal naturligvis være lovligt – men ikke nødvendigvis almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, når der er tale om individuelle og konkret anmeldte indsamlinger.
 
Jf. eksemplet ovenfor om Aab Support – der er bestemt ikke noget almennyttigt i tifo-arbejde …

Link til indsamlingsloven 2014 

Link til indsamlingsloven som fremsat (for den, der vil vide mere)

Link til bekendtgørelse om indsamling 2014

Link til forretningsorden for Indsamlingsnævnet

 

Kontakt

  • Lars Kiertzner

    Chefkonsulent, statsautoriseret revisor, ph.d.

    Tirsdag til torsdag
    4193 3149