Årsrapportprisen 2017 – Fokus på gennemsigtighed og informativ rapportering

Faglig nyhedProgrammet for FSR – danske revisorer og DI’s årlige prisuddeling er fastlagt. Fokus i år er på gennemsigtighed om skatter, særlige poster og virksomhedens forventninger.

RegnskabArrangementer

FSR - danske revisorer og DI inviterer til konference den 7. september 2017, hvor vi uddeler årsrapportprisen i Industriens Hus.

Ud over årsrapportprisen 2017 uddeles tre specialpriser, der fokuserer på aktuelle områder, som både skaber stor debat og trækker tråde til fremtidens rapportering. Årets kategorier er:

  • Skatter i årsrapporten
  • OCI poster og særlige poster
  • Forventninger til fremtiden

Foruden de annoncerede prisoverrækkelser byder eftermiddagen også på indlæg fra Jens Lund, CFO hos transportvirksomheden DSV, der vil tale om, hvordan virksomhederne opfylder brugernes forskellige ønsker, brug af digitalisering og krav til rapportering samt Hans Hoogervorst, formand for IASB, der sætter fokus på fremtidens standarder, set i et internationalt og teknologisk perspektiv.

Efter arrangementet byder vi på forfriskninger i atriet i Industriens Hus, hvor der vil være mulighed for at netværke.

Tid & Sted

Torsdag den 7. september 2017, klokken 13.30 - 17.00 i Industriens Hus, DI, H.C. Andersens Boulevard 18, 1787 København K.

Tilmelding

Tilmeld dig inden den 31. august 2017 på aarsrapportpris@di.dk

Hele invitationen og programmet kan læses her

Kontakt

  • Ole Steen Jørgensen

    Chefkonsulent - cand.merc.aud.

    3369 1026
    4193 3126
  • Mads Heldbo

    Student