Få overblik og indblik: Nye regnskabsstandarder fra IASB

Faglig nyhedFå overblik over og indblik i de nyeste regnskabsstandarder fra IASB og i seneste lovregler i Danmark om indsendelse af årsrapporter i digitalt format (XBRL). Tilmeld dig i dag til regnskabskonferencen, der afholdes på torsdag den 6. oktober 2011.

Regnskab

Der er i disse måneder stor aktivitet hos den internationale standardudsteder IASB med at færdiggøre en række af de store projekter, som har været i gang de senere år, herunder standarder om indtægtsindregning (revenue), om indregning og måling af leasingkontrakter i regnskabet samt om behandling af finansielle instrumenter.

Herudover er der flere ændringer i eksisterende standarder, som har effekt for årsrapporter for 2011, bl.a. ændring af definitionen på "nærtstående parter" (IAS 24) samt præcisering af kravene til klassifikation af poster, der indgår i virksomhedens totalindkomst (IAS 1). Der er yderligere udsendt et fortolkningsbidrag (IFRIC 19) om regnskabsmæssige forhold ved udligning af en finansielt forpligtelse med udstedte egenkapitalinstrumenter, der har virkning for 2011.

Ydermere er der foretaget  ændringer i dansk regnskabslovgivning, især med henblik på at overgå til digital indsendelse af årsrapporterne (XBRL) i de kommende år.

Alle disse emner og mange andre aktuelle emner bliver præsenteret på FSR - danske revisorers årlige regnskabskonference den 6. oktober 2011 på Radisson Blu Falconer Hotel, Frederiksberg.

Dagen afsluttes med, at FSR - danske revisorer uddeler årets CSR-rapportpris.

Deltagelse i hele dagens program berettiger til 7,5 timers obligatorisk efteruddannelse i regnskab (vejledende).

Tilmelding sker via www.regnskabskonference.dk