Nordisk samarbejde om effektiv erhvervsrapportering

Faglig nyhedEt nyt nordisk samarbejde skal undersøge mulighederne for en mere effektiv formidling og indsamling af elektroniske data mellem virksomheder og offentlige myndigheder.

Regnskab

”More Power To You, our Nordic Friends” – sådan lyder det fra XBRL International i anledning af det nye nordiske samarbejde, Nordic Smart Government.

Nordic Smart Government er et nyt nordisk samarbejde, hvor relevante myndigheder i Danmark, Finland, Island, Sverige og Norge vil se på mulighederne for en mere effektiv erhvervsrapportering. Visionen for Nordic Smart Government er således at finde en løsning på en mere effektiv offentlig forvaltning, hvor det samtidig vil være muligt at reducere administrative byrder for virksomhederne. Herhjemme arbejder Erhvervsstyrelsen i forvejen på et projekt om automatisk erhvervsrapportering.

Et af de første emner Nordic Smart Government vil kigge nærmere på er implementeringen af Standard Business Reporting (SBR), som er nationale systemer for digital erhvervsrapportering i Holland og Australien samt enkelte andre lande.

SBR muliggør en høj grad af automatisering inden for forretningsmæssige rapporteringsprocesser vedrørende validering af indsamling og behandling af elektroniske data.

En mulig implementering af SBR i Norden kræver en række indledende bestræbelser. Nordic Smart Government har derfor udarbejdet en projektplan, hvor medlemmer har fået til opgave at undersøge et afgrænset forhold nærmere, herunder:

Business case
Estimat over B2B-fordele ved implementering af SBR i de nordiske lande. Udarbejdes af Erhvervsstyrelsen.

Test af datawarehouse 
Specifikation og demonstration af, hvorvidt et datawarehouse kan siges at være et effektivt redskab til håndtering af finansielle data. Udarbejdes af The Finnish Association of Accounting Firms.

Stakeholderanalyse
Identifikation af interessentbehov i de nordiske lande. Udarbejdes af The Swedish Companies Registration Office.

Rapport om teknik og arkitektur
Beskrivelse af en mulig referencearkitektur. Udarbejdes af The Brønnøysund Register Centre, Norge.

Kommunikationsinitiativ
Fremme forståelsen og potentialet ved konceptet over for centrale interessenter. Udarbejdes af Erhvervsstyrelsen.

Du kan læse mere om Nordic Smart Government her.

 

 

 

 

 

 

Kontakt

  • Ole Steen Jørgensen

    Chefkonsulent - cand.merc.aud.

    3369 1026
    4193 3126
  • Patrick Markussen

    Student

    3369 1044