Indsendelsesbekendtgørelse om digitale regnskaber januar 2012

Faglig nyhedDe nye regler om digital indberetning af årsrapporter er nu fastlagt i indsendelsesbekendtgørelsen fra Erhvervsstyrelsen. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. februar 2012. Årsrapporter i regnskabsklasse B med balancedato 31. januar 2012 eller senere er omfattet af de nye krav om digital indberetning.

RegnskabDigitale regnskaber

Erhvervsstyrelsen har udsendt en ny bekendtgørelse om indsendelse til og offentliggørelse af årsrapporter mv. i Erhvervsstyrelsen.

Bekendtgørelsen indeholder reglerne om digital indberetning af årsrapport, herunder kravene om at benytte de digitale indberetningsløsninger REGNSKAB BASIS (ofte betegnet indtastningsløsningen), REGNSKAB SPECIAL (hvor indsenderen selv producerer en XBRL-fil, der skal indsendes) og system-til-system-løsningen. Bekendtgørelsen indeholder desuden regler om adgang til forenklet digital indberetning ("clob-opmærkning") i en overgangsperiode, frister for digital indberetning samt forholdsregler ved IT-nedbrud.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2012.

Indsendelsesbekendtgørelse - nr. 52 af 24. januar 2012