Regnskabsteknisk Udvalg

Regnskabsteknisk udvalg udarbejder på foreningens vegne regnskabsvejledninger og behandler regnskabsmæssige og selskabsretlige forhold.

 

Medlemmer

Jan Peter Larsen, formand
Niels Hvid Enevoldsen, viceformand
Søren Kok Olsen, viceformand
Jan Fedders
Ole Michael Friis
Peter Thor Kellmer
Mikkel Sthyr
Kim Tang Lassen 
Ole Steen Jørgensen, sekretær
Jan Brødsgaard, sekretær


Regnskabsteknisk Udvalgs vedtægtsmæssige grundlag

§ 24.
Bestyrelsen nedsætter et regnskabsteknisk udvalg bestående af op til 9 medlemmer. Udvalget vælger selv sin formand og viceformand.

Stk. 2. Regnskabsteknisk udvalg udarbejder på foreningens vegne regnskabsvejledninger og behandler regnskabsmæssige og selskabsretlige forhold.

Stk. 3. Udkast til regnskabsvejledning skal forinden of-fentliggørelse udsendes til medlemmerne og medlemsvirksomhederne til høring med en frist på mindst 3 måneder til at fremsætte bemærkninger. Eventuelle senere udkast til vejledningen kan udsendes med en kortere høringsfrist. Udvalget er berettiget til efter eget skøn at forelægge de udarbejdede udkast til vejledninger til udtalelse hos andre interessegrupper i ind- og udland.

Stk. 4. Efter udløbet af den i henhold til stk. 3 fastsatte frist gennemgår udvalget på ny udkastet med hensyntagen til de fra medlemmerne, medlemsvirksomhederne og interessegrupperne modtagne bemærkninger.

Stk. 5. Regnskabsvejledninger skal inden offentliggørelsen godkendes af mindst 2/3 af udvalgets medlemmer.

Stk. 6. Regnskabsteknisk udvalg kan endvidere udsende udtalelser om regnskabsaflæggelse, fagligt materiale modtaget fra IASB samt andet nationalt eller internationalt materiale om regnskabsaflæggelse.