Regnskabsvejledning for klasse B- og C-virksomheder – ny opdateret version

Faglig nyhedRegnskabsvejledningen for klasse B- og C-virksomheder er nu tilgængelig i opdateret version med de nye ændringer i årsregnskabsloven. Download den gratis.

Regnskab

04-04-2016

FSR – danske revisorers Regnskabsvejledning for klasse B- og C-virksomheder er opdateret som følge af ændringerne i årsregnskabsloven. De nye regler i årsregnskabsloven skal anvendes for regnskabsår, der begynder den 1.1.2016, og kan anvendes for årsrapporter, hvor regnskabsåret slutter den 31.12.2015 eller senere. Virksomheder kan vælge kun at førtidsimplementere nogle af de nye regler, når blot dette sker systematisk og konsekvent.

Den opdaterede regnskabsvejledning (2016) erstatter den tidligere regnskabsvejledning (2013). I en periode vil begge vejledninger dog være relevante som følge af årsregnskabslovens ovennævnte regler om ikrafttræden.

Regnskabsvejledningen downloades her
Regnskabsvejledningen for klasse B- og C-virksomheder består af fire dele:

Regnskabsvejledningen kan downloades gratis i ovennævnte fire pdf-filer. Regnskabsvejledningen udkommer endvidere i bogform, som udkommer ultimo maj.

Hvis du ønsker at downloade den samlede regnskabsvejledning inkl. appendikser og model B og C (344 sider), kan du klikke her.

Væsentlige nyheder
En række forhold er ændret i den opdaterede regnskabsvejledning. Nedenfor skitseres udvalgte væsentlige ændringer:

  • Regnskabsvejledningen indeholder ”anbefalinger”. I modsætning til den hidtidige regnskabsvejledning er der ingen ”krav” i vejledningen – bortset fra de krav, som årsregnskabsloven fastsætter.

  • Regnskabsvejledningen er opdateret til nye regler i årsregnskabsloven, fx nye notekrav og nye størrelsesgrænser.

  • I årsregnskabsloven er en række notekrav ophævet, og nogle krav er flyttet fra regnskabsklasse B til C. Som udgangspunkt opretholder regnskabsvejledningen de noter, som fremgår af den hidtidige regnskabsvejledning, således at informationsniveauet i årsrapporten ikke svækkes.

  • Regnskabsvejledningen omtaler ikke reglerne for mikrovirksomheder, da vejledningen ikke anbefaler disse reducerede regler, der blandt andet indebærer, at beskrivelsen af den anvendte regnskabspraksis kan udelades.

  • Årsregnskabsloven kræver i regnskabsklasse C en egenkapitalopgørelse som en særskilt regnskabsopstilling. Regnskabsvejledningen anbefaler en tilsvarende egenkapitalopgørelse i klasse B.

  • Årsregnskabsloven kræver fortsat en pengestrømsopgørelse i regnskabsklasse C. Regnskabsvejledningen anbefaler en tilsvarende pengestrømsopgørelse i klasse B.

  • I vejledningens årsrapportmodeller er beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis placeret efter regnskabsopstillingerne som note 1. Det er fortsat muligt at placere beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis før regnskabsopstillingerne.

  • De særlige krav om CSR mv., der reguleres i ÅRL § 99a-b, gælder for store klasse C-virksomheder. Henset til, at regnskabsvejledningens primære målgruppe er virksomheder i regnskabsklasse B og C-mellem, omtales reglerne om CSR mv. kun meget sporadisk.

  • Rækkefølgen af de enkelte afsnit (kapitler) er ændret, så fx afsnittene om noternes indhold kommer i mere logisk rækkefølge. Det betyder blandt andet, at afsnittet om anvendt regnskabspraksis kommer efter afsnittene om årsregnskabets poster i balancen og pengestrømsopgørelsen.  

Lettere overgang til de nye regler i årsregnskabsloven
Der er udstedt en bekendtgørelse, der på visse områder letter overgangen til de nye regler i årsregnskabsloven. Du kan læse mere om overgangsbekendtgørelsen her.

Regnskabsvejledningen forholder sig ikke konkret til overgangsbekendtgørelsens lempelige regler for ændring af regnskabspraksis. Det skyldes, at overgangsbekendtgørelsen kun regulerer nogle specifikke forhold i en afgrænset overgangsperiode, mens regnskabsvejledningen har et længere perspektiv. Det er ikke tiltænkt, at regnskabsvejledningen skal udelukke eller begrænse virksomhedernes anvendelse af de lempelige overgangsregler i bekendtgørelsen.

FSR – danske revisorer anbefaler at følge regnskabsvejledningen
Det er frivilligt for virksomhederne at følge anbefalingerne i regnskabsvejledningen, der går ud over årsregnskabslovens minimumskrav. Informative årsrapporter kan imidlertid indebære fordele for både virksomheden og dens centrale samarbejdspartnere. Det kan du læse mere om her.

 

 

Kontakt

  • Jan Brødsgaard

    Fagkonsulent - cand.merc.aud.

    3369 1060

Bestil Regnskabsvejledning for klasse B- og C-virksomheder i bogform. 

Hent regnskabsvejledningen som PDF (gratis). 

Er du CaseWare-bruger?

I CW*Regnskab får du hjælp til at opstille en årsrapport, der overholder lovens minimumskrav. Du kan også opstille en årsrapport baseret på regnskabsvejledningen for klasse B-virksomheder. Så er du sikret, at alle love og regler er overholdt, samtidig med at du kan tilbyde at skræddersy din kundes årsrapport eller udarbejde et internt regnskab, der indeholder de ekstra oplysninger som de nærmeste samarbejdspartnere, eksempelvis virksomhedens pengeinstitut efterspørger.

Er du ikke CaseWare-bruger endnu? Ring til CaseWare på 7022 1350, og hør hvordan du får et godt overblik over hele regnskabsprocessen fra start til slut og en enkel og effektiv opstilling af regnskaber og meget mere.

Værktøjsportalen

FSR – danske revisorers faglige værktøjer dækker de opgaver, du får i det daglige som godkendt revisor.

I Årsrapport-værktøjet får du strukturerede tjeklister med årsregnskabslovens krav og en række eksempler på årsrapporter for personligt ejede virksomheder, små- og mellemstore selskaber og erhvervsdrivende fonde. Du finder også eksempler på årsrapporter, der er opstillet efter anbefalingerne i regnskabsvejledningen for klasse B- og C-virksomheder.

Værktøjsportalen er din genvej til fagligt opdaterede skabeloner, paradigmer og tjeklister. Se de mange værktøjer her eller kontakt produktkoordinator Christina Thomsen på cth@fsr.dk og hør hvordan du kommer i gang.

 

140.000 gode grunde til at følge med i kunder og konkurrenters regnskaber

Sidste år afleverede cirka 140.000 ud af de over 200.000 danske selskaber deres regnskab i april, maj eller juni.Vil du vide, hvordan dine konkurrenter klarer sig - eller hvordan det går for dine centrale kunder?

Læs mere her

Følg virksomhed på cvr.dk
- Få besked, når der sker ændringer hos dine kunder, leverandører eller andre samarbejdspartnere