Høring om skattevæsenets betydning for det økonomiske råderum 11. oktober

Faglig nyhedI årevis er skattekontrollen og inddrivelsen blevet skåret ned hos SKAT. På en høring debatterer vi det økonomiske råderum og sammenhænge over til investeringerne i skattekontrollen. Hvilken rolle revisorerne kan spille i den sammenhæng, vil også være til debat.

Skat

Sammen med LO og HK Stat inviterer FSR – danske revisorer til en politisk og fagøkonomisk høring på Christiansborg den 11. oktober. Her vil vi forsøge at belyse de ovenstående problemstillinger.

Det er væsentligt, at vi har et skattevæsen, der er velfungerende. Forudsætningen herfor er, at de politiske, strategiske og økonomiske rammer er i orden – at der bliver investeret i tide i mandskab, kompetencer, IT og tænkt i nye løsninger fx virksomhedernes manglende brug af revisorer. Det gælder særligt kontrollen og inddrivelsen, fordi de to områder mest direkte påvirker skattegabets omfang og dermed, hvor mange milliarder statskassen hvert år uretmæssigt går glip af.

Men hvad skal der til af nye initiativer og ressourcer, og hvor stor betydning har det for den samlede økonomiske ramme, at vi har et velfungerende skattevæsen? Og hvilken rolle spiller revisorerne heri?

 

Se programmet her, hvor også tilmelding finder sted: https://lo.nemtilmeld.dk/46/

Se mere om skattehøringen her