Splitleasing af bil kan også medføre beskatning

Faglig nyhedLandsskatteretten har i en sag fra august taget stilling til spørgsmålet om beskatning af fri bil, når denne er splitleaset, og at dette ikke tidligere er behandlet i praksis eller specifikt nævnt i de tilhørende regler. Skatteyderen blev i sagen skattepligtig af fri bil, selv om der var foretaget en opdeling mellem erhvervsmæssig- og privat kørsel.

Skat

Privatleasing, flexleasing, splitleasing, knækleasing osv. Der er efterhånden mange forskellige leasingformer med hver deres fordele, der kan tilbydes til private og erhvervsdrivende. Reglerne på området vedr. beskatning, herunder ligningslovens §§ 16 og 16A er dog de samme trods de mange differentierede leasingformer, der først er kommet til inden for de seneste år.

Splitleasing er rettet mod erhvervsdrivende, hvor der kan foretages en opdeling af erhvervsmæssig- og privat kørsel. Virksomheden betaler den andel af udgifterne, der relaterer sig til den erhvervsmæssige del, og skatteyderen betaler selv den del, der relaterer sig til den private del. Der kan således både køres erhvervsmæssigt og privat i bilen, og omkostningerne hertil betales af hhv. virksomhed og skatteyder alt efter, hvor meget de har kørt.

I sagen ejede skatteyderen 100 % et holdingselskab, som igen ejede 100 % af et datterselskab. Der var indgået en (split)leasingkontrakt mellem leasingfirmaet, skatteyderen og datterselskabet, hvoraf 70 % skulle henføres til datterselskabet og 30 % skulle henføres til skatteyderen privat.

Leasingaftalen blev indgået i 2012, hvor den omhandlende bil på dette tidspunkt var ca. et år gammel og havde kørt 34.000 km. Der skulle lægges en ekstraordinær førstegangsydelse på 233.750 kr. inkl. moms samt en fast månedlig ydelse på 21.875 kr. inkl. moms. De samlede omkostninger for leasingperioden på ét år var deraf ca. 500.000 kr., og det kan heraf udledes, at der har været tale om en forholdsvis dyr bil. Den samme bil blev også splitleaset af datterselskabet og skatteyderen i 2013 dog til en noget lavere ydelse.

Bilen var desuden udstyret med en GPS-tracker, der kunne måle bilens kørsel helt ned til 9 decimalers nøjagtighed. Skatteyderen benyttede derfor udskrift fra GPS-trackeren til at dokumentere, hvor bilen havde kørt og heraf angive som henholdsvis erhvervsmæssig- eller privat kørsel. Skatteyderen mente bl.a. derfor, at kravene til kørselsregnskabet var opfyldt.

SKAT var ikke enig med skatteyderen og beskattede ham af fri bil, for indkomstårene 2012 og 2013. Skatteyderen indbragte efterfølgende sagen for Landsskatteretten.

Det var ubestridt, at bilen havde været parkeret ved hovedaktionærens bopæl, og at den også havde været stillet til hovedaktionærens private rådighed som led i den indgåede leasingaftale.

Reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, finder som hovedregel også anvendelse på biler, som et selskab har lejet, ligesom reglerne finder anvendelse, selvom der sker en egenbetaling af hovedaktionæren for rådigheden. Der findes ikke særregler i lovgivningen om dele- eller splitleasing, og der var således tale om, at retsstillingen på dette område er baseret på det anførte i Den juridiske vejledning og de offentliggjorte afgørelser.

GPS-udskrifterne fandtes ikke alene at opfylde de krav, stilles efter bekendtgørelsens § 2, stk. 2. Skatteyderen havde kun en gang årligt foretaget slutafregning/splitopgørelse ved hver leasingperiodes udløb, og det var efter Landsskatterettens opfattelse ikke tilstrækkeligt til, at den kunne anses for, at der løbende var ført kontrol af kørselsregnskabet for den stedfundne kørsel på henholdsvis erhvervsmæssige- og private kørte kilometer.

Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 2, skal bogføringsbilagene vedrørende den erhvervsmæssige kørsel indeholde, modtagerens navn, adresse og cpr-nr., kørslens erhvervsmæssige formål, dato for kørslen, kørslens mål med eventuelle delmål, angivelse af antal kørte kilometer, de anvendte satser og beregning af befordringsgodtgørelsen. De indsendte GPS-udskrifter opfylder ikke disse krav.

Og:

At det skal ske LØBENDE…

 

Landsskatteretten hæftede sig desuden ved, at der ikke var indgået separate leasingaftaler mellem parterne, hvorfor der ikke ses at foreligge vandtætte skotter mellem parterne.

Reglerne i ligningslovens §§ 16 og 16A og de tilhørende bevisbyrder, formodningsregler, dokumentationskrav m.m. finder tilsvarende anvendelse, selv om der er tale om en specifik leasingform.

Afgørelsen viser derfor, hvor uhyre vigtigt et korrekt kørselsregnskab er. Ved splitleasing af en (dyr) bil, hvor den netop bruges privat, kan det være meget vanskeligt at godtgøre, hvilke ture, der har været erhvervsmæssige og hvilke, der har været private, hvis ikke der er fuldstændig styr på kørselsregnskabet. 

 

Læs hele afgørelsen her