Indgreb i virksomhedsordningen fremsat i Folketinget

Faglig nyhedNyt lovforslag skal sikre, at selvstændige erhvervsdrivende ikke kan udnytte virksomhedsskatteordningen utilsigtet, og vil få virkning fra fremsættelsestidspunktet.

Skat

Skatteministeren har den 11.juni 2014 fremsat forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven, L200, således at selvstændige, der anvender virksomhedsordningen - som kan anvendes af selvstændige, der driver virksomhed i personlig regi -, ikke kan udnytte ordningen i strid med den oprindelige hensigt.

Formålet med lovforslaget er, at selvstændige ikke skal kunne anvende lavt beskattede midler fra det opsparede overskud i virksomhedsordningen til at finansiere privatforbrug og afdrage på privat gæld, uden at midlerne beskattes som personlig indkomst. Det skal heller ikke være muligt at stille aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for bl.a. privat gæld. Endvidere foreslås en forhøjelse af rentesatsen til beregning af rentekorrektionen for at sikre rentekorrektionens effektivitet.

For at efterkomme formålet foreslås det for det første, at muligheden for at lade virksomhedens overskud blive opsparet i virksomhedsordningen mod betaling af en foreløbig virksomhedsskat begrænses til tilfælde, hvor indskudskontoens saldo er nul eller positiv, dvs. at muligheden for at spare op i virksomhedsordningen kun begrænses i de situationer, hvor indskudskontoen er negativ. Herved sikres det, at selvstændige ikke på samme måde som hidtidigt kan indskyde privat gæld med henblik på at få højere rentefradrag eller i øvrigt bruge virksomhedens midler til at afdrage på gælden, og dermed indirekte foretage en forlods hævning af fremtidige indkomstårs overskud i virksomheden uden beskatning som personlig indkomst. I tilfælde af, at den selvstændige indtræder i virksomhedsordningen med en negativ indskudskonto, kan den selvstændige anmode om at få indskudskontoen nulstillet. Indskudskontoen kan således blive nulstillet af SKAT, såfremt den selvstændige kan dokumentere eller sandsynliggøre, at der kun indgår erhvervsmæssig gæld.

Videre foreslås det, at den selvstændige skal anses for at have overført værdier fra virksomhedsordningen til privatøkonomien, hvis aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, fra og med lovforslagets fremsættelse, stilles til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen. Herved sikres det, at selvstændige ikke kan omgå hæverækkefølgen og overføre værdier, uden at der sker endelig beskatning. Dette kunne eksempelvis være sket ved, at virksomhedens indestående blev sat til sikkerhed for en privat kassekredit.

Det vil heller ikke være muligt at stille sikkerhed for gæld, der tilhører tredjemand.

Er der i dag stillet sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, vil den selvstændige fra og med i dag (11. juni 2014) ikke kunne foretage opsparing i virksomhedsordningen, så længe aktiverne fra virksomhedsordningen er stillet til sikkerhed for den private gæld. Udgifter, der ikke kan henføres til et bestemt tidspunkt, men som delvist vil vedrører en periode, hvor aktiverne er sat til sikkerhed, skal fordeles forholdsmæssigt mellem perioden før og efter 11. juni 2014, mens indkomsterne skal henføres til den periode, hvor de er realiseret. Sådanne udgifter vil eksempelvis være afskrivninger, hensættelser mv., som så skal foretages som normalt, men efterfølgende fordeles mellem perioderne.

Ydermere foreslås det, at rentesatsen til beregning af rentekorrektion udskilles fra kapitalafkastsatsen, hvilket ifølge lovforslaget vil sikre rentekorrektionens effektivitet og medføre, at det er mindre attraktivt at indskyde privat gæld i virksomhedsordningen. Det foreslås, at rentekorrektionssatsen forhøjes effektivt med 3 procentpoint i forhold til, hvordan kapitalafkastsatsen opgøres i dag.

Som overgangsregel foreslås en bagatelgrænse, der skal sikrer, at selvstændige, hvor summen af den nominelle værdi af den negative indskudskonto og en evt. sikkerhedsstillelse ikke overstiger kr. 100.000 ved lovforslagets fremsættelse, fortsat vil have mulighed for at spare op i virksomhedsordningen mod betaling af foreløbig virksomhedsskat. Dog vil den selvstændige blive afskåret fra at spare op i virksomhedsordningen, hvis den negative saldo på indskudskontoen/sikkerhedsstillelsen forsøges efter lovforslagets fremsættelse, uanset at saldoen ikke overstiger bagatelgrænsen på kr. 100.000. Det betyder, at den selvstændige skal nedbringe den negative saldo på indskudskontoen (eller forhindrer at den vokser), hvis vedkommende vil bevare muligheden for at spare op i virksomhedsordningen mod betaling af den foreløbige virksomhedsskat. Endvidere bortfalder muligheden for at spare op i virksomhedsordningen, hvis indskudskontoens saldo bliver negativ i det indkomstår, hvor lovforslaget fremsættes, da det ikke skal være muligt at udnytte bagatelgrænsen på kr. 100.000.

Lovforslaget skal have virkning allerede fra og med lovforslagets fremsættelse, dvs. fra og med den 11.juni 2014, bl.a. af hensyn til indgrebets effektivitet. Lovforslaget forventes vedtaget i indeværende folketingsår, hvilket vil sige i sensommeren 2014.

Ændringen af rentekorrektionssatsen vil få virkning for indkomståret 2015, medmindre den selvstændige allerede på nuværende tidspunkt er påbegyndt sit indkomståret 2015, hvorefter ændringen vil gælde for indkomståret 2016.  

Det kan slutteligt bemærkes, at der ikke med lovændringen ændres på virksomhedsskatteordningens grundlæggende struktur og indhold.

Lovforslaget er samtidigt sendt i høring hos bl.a. FSR-danske revisorer, hvor Skatteudvalget behandler forslaget. Der er høringsfrist d. 9. juli 2014.

Kontakt

  • Mette Bøgh Larsen

    Skattechef - cand.merc.jur.

    4193 3197