FEE udgiver notat om revision af årsregnskaber

Faglig nyhedFEE - den europæiske revisorforening (Fédération des Experts comtables Européens) - har udgivet et notat om udvalgte emner ved revision af årsregnskaber.

FEE - den europæiske revisorforening (Fédération des Experts comtables Européens) - har udgivet et notat om udvalgte emner ved revision af årsregnskaber.

Det gældende revisionsdirektiv, der skal være implementeret ved udgangen af juni måned, indeholder bestemmelser om, at revisionen skal udføres i overensstemmelse med internationale revisionsstandarder, som EU-Kommissionen har vedtaget.

Kommissionen skal ifølge direktivet kun vedtage anvendelse af internationale revisionsstandarder, hvis disse er generelt accepteret på internationalt plan og under hensyn til offentligt tilsyn og gennemsigtighed. De skal endvidere bidrage til at give regnskaberne en høj grad af troværdighed og kvalitet - og være i Europas offentlige interesse.

EU-Kommissionen overvejer derfor, om de af IAASB udsendte internationale revisionsstandarder skal anvendes i Europa.

FEE har i tilknytning til disse overvejelser haft en række drøftelser med Kommissionens embedsmænd og konstateret et behov for at der blev udarbejdet et notat, der forklarer begrebet "professionel dømmekraft", herunder:

  • Hvad der forstås ved ”iboende begrænsninger”

  • Hvorvidt ”professionelt skøn” er en ”iboende begrænsning”

  • Om anvendelse af ”professionelt skøn” er en hindring for en effektiv (myndigheds-)regulering af lovpligtige revisioner. 

FEEs notat "Selected issues Relating to Financial Statement Audits" kan downloades via nedenstående link. Notatet er temmelig omfattende, idet det indeholder et fuldt sæt af tekniske argumenter og detaljerede referencer til faglitteratur. Der findes dog en konkluderende oversigt efter hvert kapitel, der gør det muligt at tilegne et overblik over indholdet.

I notatet forklares, hvorfor der er iboende begrænsninger ved en revision, hvori de består, og hvorfor revisor ikke kan afgive en konklusion med 100% sikkerhed. Et spørgsmål en række brugere, embedsmænd såvel som politikere jævnligt stiller.

Notatet beskriver kilderne til den iboende begrænsning, der betyder, at selv ubegrænset tid og ressourcer til anvendelse ved udførelse af revisionen ikke kan sikre, at revisor kan afgive en konklusion om, at regnskabet med fuld sikkerhed er korrekt.

Som eksempel på sådanne årsager er:

  • De anvendte regnskabsprincipper
  • Virksomhedsrelaterede forhold

  • Revisors muligheder for at opnå revisionsbevis

  • Revisionsbevisets kvalitet

  • Svagheder i den interne kontrol

  • Udefra kommende omstændigheder.

     

    Årsagerne gennemgås detaljeret, og det påpeges bl.a., at alene det forhold, at regnskabsprincipperne indeholder elementer af skøn og vurderinger, f.eks. værdiansættelse af varelagre, der i historiens klare lys viser sig at have været forkerte, men på revisionstidspunktet forekom velbegrundede, gør det umuligt at erklære, at regnskabet med 100% sikkerhed er et korrekt billede af virksomhedens økonomiske stilling.

    Notatet påpeger, at anvendelse af internationale regnskabsstandarder også forudsætter anvendelse af omfattende skøn. Når revisor skal erklære sig om, hvorvidt regnskabet er aflagt i overensstemmelse med disse standarder, må revisor tilsvarende vurdere, om regnskabsaflæggerens fortolkninger og skøn er acceptable.

    Man kan derfor sige, at en del af den iboende begrænsning ved revisionen stammer fra naturlige begrænsninger i regnskabsaflæggelsen. Regnskabet vil altid indeholde en række fejl og mangler. Revisor forsøger imidlertid at reducere risikoen for, at der er væsentlige fejl i regnskaber til et minimum, baseret på de udførte revisionshandlinger, revisionsbevis og det af revisor accepterede revisionsrisikoniveau. På baggrund heraf opnår revisor en begrundet overbevisning for sin konklusion. Det præciseres, at i hele processen anvender revisor sin professionelle dømmekraft, der ikke kan erstattes af revisionsstandarder; disse understøtter processen ligesom revisors akademiske uddannelse, praktiske erfaring og livslange efteruddannelse.

    Revisionsstandarder alene kan derfor ikke anvendes som en ”checkliste” til at vurdere, om en revision er udført korrekt. Den begrundede overbevisning for revisors konklusion forudsætter anvendelse af professionel dømmekraft, viden, uddannelse og erfaring.

    Rapporten indeholder endvidere også et afsnit om den værdi, som revisionen skaber. Det præciseres heri, at de iboende begrænsninger ved revisionen ikke begrænser værdien af revisionen, men at fordelene i nogle tilfælde er vanskeligt målbare, f.eks. den forebyggende effekt, revisionen har, for at virksomheden ikke udsættes for svig eller fejl i regnskabets data og i regnskabet.

    I kraft af at revisor anvender sin professionelle dømmekraft, og at revisionsområderne og handlingerne udspringer deraf, gør det mindre forudsigeligt hvilke revisionsområder, der udvælges og dermed vanskeligere at svindle uden risiko for opdagelse. Rapporten påpeger også, at virksomhedens medarbejdere er mere omhyggelige med at undgå fejl i regnskaberne, når de ved, at disse bliver revideret. Til sidst men ikke mindst påviser akademiske undersøgelser, at virksomheder, der får revideret deres årsregnskaber, har lavere låneomkostninger.

    En forkortet udgave af notatet (”Abridged Version”) findes vedhæftet. 

    Selected issues relating to financial statements audit