Digitale årsrapporter på vej

Virksomhedernes årsrapporter skal i de kommende år digitaliseres ved brug af det internationalt anerkendte format XBRL. Formatet sikrer, at informationerne kan bruges i hele den digitale fødekæde og vil på sigt gavne både indberettere og brugere af regnskaber.

Af journalist Trine Baadsgaard, bragt i samarbejde med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Den offentlige sektor er i fuld gang med at blive digitaliseret. Målet er bl.a. øget service og effektivisering. 
Som led i den plan skal indsendelsen af årsrapporter i fremtiden ske digitalt. Det bliver et lovkrav for regnskabsklasse B allerede for regnskabsår med balancedato den 31. januar 2012 og i løbet af kort tid derefter for de øvrige regnskabsklasser. Digital indberetning af årsrapporten er allerede nu en mulighed. 

Digitalt flow igennem systemet
”Digitaliseringen af årsrapporterne vil skabe et digitalt flow hele vejen igennem systemerne – fra indberetter til regnskabsbrugeren”, fortæller chefkonsulent i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Niels-Peter Rønmos.

I første omgang er løsningen selvfølgelig relevant for indberetterne, hvad enten det er virksomhederne selv eller deres revisorer.

”Men jeg er sikker på, at regnskabsbrugerne efterhånden også vil få øjnene op for, at de kan bruge informationerne til mange ting, f.eks. banker, der langt nemmere kan skaffe sig nøgletal for deres kunder i bestemte brancher,” siger Niels-Peter Rønmos. 

Større gennemsigtighed
”Perspektivet er, at man om nogle år har de relevante regnskabsdata liggende og myndighederne f.eks. kan udveksle dem med hinanden. Det bliver sværere at gemme sig, da alt bliver mere gennemsigtigt,” siger Niels-Peter Rønmos.
 
Der stilles ikke ændrede krav til indholdet af regnskabet. Det handler alene om et nyt format. For at regnskaberne kan læses digitalt, skal de foreligge i et såkaldt XBRL-format, som er en standard for udveksling af finansiel information, der bl.a. anvendes i USA og England. 

”XBRL er en standard, der sikrer, at al forretningsmæssig rapportering kan digitaliseres ved kilden og at den information så at sige kan bruges i hele den digitale fødekæde for finansielle data, som går lige fra virksomhedens bogholderi og ud til alle dem, der er brugere af regnskabsdata, der så kan bearbejde dem efter behov,” siger Niels-Peter Rønmos. 

Standarden er indført i 2003 og bruges over hele verden, hvilket Niels-Peter Rønmos også ser som en stor fordel.
 
”Vi skal ikke ud og afprøve noget nyt med alle de problemer det kan give. Formatet er velkendt og afprøvet,” siger han. 

Indsend regnskabet digitalt med regnskab 2.0
> Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Digital indberetning af regnskaber på Virk.dk