Revisorerne skal køre bilen, ikke kende teknikken

Hvordan bruger man som revisor taksonomien? Hvad hvis der er tvivlstilfælde? Hvad kan man clob-opmærke og hvad er processen for opdateringer af taksonomien? Det er nogle af de spørgsmål, vi får svar på, i denne uges artikel om Regnskab 2.0.

Af journalist Trine Baadsgaard, bragt i samarbejde med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 

Mange spørger til taksonomien. Hvad er det? En taksonomi er en slags indholdsfortegnelse, som data skal lægges ned i. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har gennem lang tid – i samarbejde med bl.a. revisorerne – udarbejdet, forbedret og opdateret den taksonomi, der nu ligger. Men som revisor eller anden bruger behøver man faktisk ikke kunne se taksonomien.

”Alle elementer i årsrapporten og hver information i årsrapporten skal opmærkes i taksonomien. Men de  fleste leverandører af softwareløsninger ordner tingene så at sige under kølerhjelmen. Det kan godt være, at revisoren skal køre i bilen, men han behøver jo ikke kende teknikken bag,” fortæller fuldmægtig Lise Fode fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og fortsætter:

”Der kan selvfølgelig altid være tvivlstilfælde om, hvor man placerer en bestemt information, og i de tilfælde er man velkommen til at kontakte os. Men vi har haft taksonomien i høring hos en masse interessenter og vi har løbende indarbejdet brugernes ønsker, så jeg tror, det vil være meget sjældent, der vil opstå tvivlstilfælde,” siger hun.

En lettere overgangsperiode
I en overgangsperiode er det tilladt at foretage såkaldt ”clob-opmærkning”, som betyder, at visse oplysninger kan inddateres samlet frem for enkeltvis. Det er altså muligt at tage hele afsnit og ophægte til et element frem for at opmærke hver enkelt information. Dette gælder dog kun for ledelsespåtegningen, ledelsesberetningen og i nogle af noterne, herunder anvendt regnskabspraksis.

”Vi har valgt at gøre det på denne måde for at lette overgangen. De revisorer, vi har haft taksonomien i høring hos, lagde vægt på, at det kunne være en tung proces i første omgang at skulle opmærke alle informationerne, og for at lave en mere smidig overgang, har vi derfor tilladt dette i en periode, ” fortæller Lise Fode.

Men hvad med taksonomien? Ligger den fast, eller vil der komme løbende ændringer i den?

”Jeg anser taksonomien som værende færdig, som den er nu. Overgangen til digitale regnskaber kan dog medføre, at der kan komme yderligere tilføjelser og rettelser, da det selvfølgelig er en løbende proces at optimere den. Når der på et tidspunkt kommer en ny taksonomi evt. på baggrund af brugernes ønsker, eller hvis for eksempel årsregnskabsloven bliver ændret, så vil der ikke blive lukket ned for den gamle,” slutter Lise Fode.