SR-Akademiet

SR-akademiet er et intensivt 2-årigt læringsforløb, der leder kandidaterne fra afsluttet cand.merc.aud. til eksamen som statsautoriseret revisor. Forløbet er tilrettelagt med praktisk fokus og med det formål at give kandidaterne den bedst mulige træning op til revisoreksamen - såvel skriftligt som mundtligt. Læs mere om SR-Akademiet herunder.

SR-Akademiet er udviklet i tæt dialog med revisionsfirmaerne, kandidater, udvalg, Revisorkommisionen m.fl., og det afspejler derfor de krav, de enkelte interessenter har haft til et moderne kompetenceudviklingsforløb.

Undervisningen består af:

  • 4 internatkurser af 5 dages varighed (mandag – fredag)
  • Skriftlig Eksamenstræningskursus før den skriftlige revisoreksamen
  • Mundtligt eksamenstræningskursus før den mundtlige revisoreksamen
  • En årlig skriftlig prøveeksamen
  • En ekstra skriftlig prøveeksamen (afvikles under private forhold)


De enkelte moduler udbydes kun en gang hvert år. Er en kandidat forhindret i/udelukket fra at deltage, kan vedkommende tilmelde sig kurset det følgende år.

Det er en forudsætning for et godt forløb og en god eksamen, at kandidaterne selv yder en meget målrettet og seriøs indsats. De bør betragte undervisningen på SR-akademiet som en hjælp til selvhjælp.

Der er adgangskrav til de enkelte moduler i form af en skriftlig opgave og en Multiple Choice Test. Såfremt adgangskravene ikke opfyldes, kan kandidaten ikke deltage på det aktuelle modul og må derfor vente til det følgende år.

For at sikre et højt og ensartet niveau udsendes der forud for det enkelte modul, lister med den litteratur, kandidaten skal læse eller opdatere inden kursets start. Der er tale om grundlæggende cand.merc.aud. stof.

Opgaver bliver sendt ud i så god tid, at det planlægningsmæssigt er muligt at nå både opgaver og det daglige arbejde. FSR anbefaler, at kandidaterne løser opgaverne i god tid. På den måde undgår den enkelte kandidat at en arbejdsmæssig hasteopgave kommer i vejen for fortsat at deltage på modulet.

Det er fortsat op til virksomhederne at vurdere hvorvidt en medarbejder er egnet til at starte på SR-akademiet. FSR opfordrer til at denne vurdering tages meget seriøst. For at hjælpe afholder vi Introkurser, hvor forløbet og forudsætningerne for deltagelse bliver gennemgået.

Det er et krav, at kandidaterne deltager på introdagen, og vi anbefaler meget kraftigt, at den enkelte kandidats mentor ligeledes deltager.

Det er en forudsætning for et succesfuldt forløb, at kandidaternes arbejdsgivere bakker op om deltagelsen på SR-akademiet ved at sørge for, at kandidaterne i praksis får mulighed for at arbejde med en bred vifte af eksamensrelevante arbejdsopgaver og generelt yder dem støtte undervejs i forløbet.

IT-platformen - The Learning Manager – er central i forløbet. Her kan kandidaterne blandt andet:

  • hente tidligere prøveeksamensopgaver og revisoreksamensopgaver
  • tage multiple choice-tests
  • downloade opgaver
  • kommunikere med øvrige kursister og undervisere


På 1. modul dannes studiegrupper til brug på internatkurserne. FSR anbefaler, at der også mellem modulerne sker erfaringsudveksling og forberedelse i studiegrupper.

SR-akademiets indhold afstemmes løbende med Revisorkommissionen for at sikre, at der er en god harmoni mellem undervisningen på akademiet og de krav, Revisorkommissionen stiller til kandidaterne. SR-akademiets fortsatte udvikling og evaluering er forankret i et særligt udvalg, der gerne modtager feedback og ideer.

Spørgsmål kan rettes til FSR Kompetence på telefon 33 93 91 91 eller via mail Kompetence@fsr.dk


 

Kontaktperson hos FSR

Kenny Bech - Uddannelseskonsulent

Kenny Bech

Uddannelseskonsulent
3369 1048
Bibi Hartov - Uddannelseskoordinator

Bibi Hartov

Uddannelseskoordinator
3369 1092
Lilian Hoff-Jessen - Uddannelseskoordinator

Lilian Hoff-Jessen

Uddannelseskoordinator
3369 1091