Uddannelsesforløb

FSR - danske revisorer (tidl. FSR) har gennem snart mange år udbudt et sammenhængende uddannelsesforløb for yngre medarbejdere i revisionsvirksomhederne. Forløbet har udviklet sig i takt med arbejdsopgaverne i branchen og den uddannelse, de yngre medarbejdere i øvrigt modtager. Sideløbende med den faglige tilpasning af juniorforløbene har vi forsøgt at koordinere afviklingen af kurserne med landets handelshøjskoler for at sikre den bedst mulige sammenhæng i forhold til kursisternes HD-studier.

Vores Juniorudvalg gennemførte i perioden 2003 – 2004 en gennemgribende revision af Junior 1- og 2-forløbene, som var rettet mod det faglige indhold af kurserne. I årene herefter har fokus primært været på justeringer af det faglige indhold samt på at fremme dynamik i undervisningsformen via en højere grad af vekselvirkning mellem forelæsning og case-arbejde.

Kurserne afvikles som internatkurser i 2 moduler (a og b) af hver 3 dages varighed. Junior 1a og 2a vil blive afholdt i september 2011 og Junior 1b og Junior 2b vil blive afholdt i november 2011. Alle kursusdagene er hverdage, og der er ingen sammenfald mellem datoerne for de fire kurser, hvilket øger kursisternes mulighed for at gennemføre hele forløbet på 2 år.

Se datoerne her.

Alle juniorkurser 2011 bliver afviklet øst for Storebælt, på Grand Park Hotel, Korsør.

Juniorudvalget foretager løbende evaluering af kursusforløbene og afviklingen for at sikre det bedst mulige resultat for kursisterne. 

Oversigt over uddannelsesforløb i relation til Revisorelevuddannelsen og Juniorkurserne 

 

 

 

 

 

Kontakt

  • Line Wøldike

    Uddannelseskoordinator - Cand.merc.HRM

    3369 1080
  • Lisa Abel Christensen

    Uddannelseskoordinator

    3369 1042