Her går det oftest galt for revisor

Skadechef i forsikringsselskabet HDI Danmark, Kim Holm Christensen fortæller om nogle af de sager, der oftest bliver anmeldt på revisoransvarsforsikringen. HDI Danmark har mange års erfaring med revisorbranchens forsikringsforhold og står blandt andet bag den ansvarsforsikringsordning, som foreningen har etableret for medlemmerne.

Skader i going concern
En af de mest almindelige sager, der anmeldes på revisorernes ansvarsforsikring, er, når revisoren har skrevet under på et regnskab uden forbehold for going concern, og selskabet så senere går konkurs.

”Hvis banken eller andre kreditorer hævder, at de aldrig ville have givet kredit, hvis revisoren havde haft bemærkninger til going concern, kommer forsikringen ind i billedet. Det gælder også i SMV-segmentet, ” forklarer Kim Holm Christensen.

Han understreger, at der kun kan blive tale om erstatning, hvis banken kan bevise, at der er årsagssammenhæng mellem påtegningen på årsrapporten og långivningen. Det er altså ikke nok, at revisor har skrevet under, hvis banken alligevel ville have ydet lånet. Kim Holm Christensen henviser til Memory Card Technology-sagen, hvor retten vurderede, at banken ville have ydet lånet under alle omstændigheder – hvorfor der ikke er erstatningspligt for revisoren, selvom der forelå en kendelse fra Revisornævnet om, at arbejdet var mangelfuldt.

Medarbejdersvindel
”Vi ser overraskende mange sager, hvor der er begået svindel af en ansat, og hvor der efterfølgende rettes krav mod revisoren, fordi man mener, at revisoren burde have opdaget svindlen. Ofte er pengene væk, når sagen opdages, og så skyder man på revisoren,” fortæller Kim Holm Christensen.

Sager kan eksempelvis dreje sig om en bogholder, der både skriver, godkender og til sidst betaler fakturaer til sit private kontonummer.

Som typisk eksempel på, hvad erstatningssager kan dreje sig om, nævner Kim Holm Christensen en sag, hvor der er svindlet for tre millioner kroner. Havde revisoren opdaget forholdet før, kunne svindlen måske være begrænset til to millioner.

Kim Holm Christensen fortæller videre, at den skadelidte ofte henviser til, at sagerne bør blive afdækket, når revisoren foretager udvidede undersøgelser, efter at have konstateret, at der ikke er funktionsadskillelse. Han understreger, at selvom det ikke umiddelbart er revisorens opgave et opdage besvigelser, kan revisoren ikke altid gå fri for ansvar ved ikke at have opdaget det – især hvis der burde have været udført yderligere revisionshandlinger.

”I sådan sager kan vi kun håbe på, at revisoren ikke ville have haft mulighed for at opdage svindlen gennem sine revisionshandlinger. Vi har tidligere vundet sager, hvor revisoren ikke har kunnet opdage forholdet, ” fortæller Kim Holm Christensen.

Virksomhedsomdannelse og kørselsgodtgørelse
Mange sager i SMV-segmentet opstår, når revisoren rådgiver sine kunder. Det kan eksempelvis være i sager, hvor kunderne mister et fradrag, fordi revisoren ikke har ydet tilstrækkelig rådgivning. Der er typisk en del forsikringssager i forbindelse med revisorens rådgivning om og håndtering af skattefri virksomhedsomdannelse.  Men hvordan opgøres tabet, når der laves fejl ved eksempelvis en virksomhedsomdannelse?

”Du har ikke lidt tab, da der kun er tale om en periodeforskydning,” understreger Kim Holm Christensen.

En dom afsagt i Højesteret bekræfter, at selve skattebetalingen ikke skal erstattes. Erstatningen skal i stedet beregnes ud fra, hvad det koster at betale skatten nu frem for at betale den senere.

”Lidt forsimplet gør man erstatningen op på baggrund af de låneomkostninger, som virksomheden må påtage sig for at finansiere, at skatten skal betales tidligere, fordi revisor har lavet fejl under omdannelsen,” fortæller Kim Holm Christensen.

Sager om kørsel kan også opstå. Kim Holm fremhæver en sag om kørselsgodtgørelse, hvor nogle medarbejdere i en virksomhed fik udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse, selvom de kørte i firmaets biler. I sagen mente firmaet sig berettiget til erstatning, fordi de havde udbetalt godtgørelsen uden grundlag. Det burde revisoren have opdaget, hvis det stod til virksomhedens advokat, mens forsikringsselskabet er uenig i, at kravet kan udløse erstatning.

Artiklen er den første af to nyhedsartikler om revisors erstatningsansvar. Den anden artikel handler om hvordan revisor kan begrænse sin risiko, og hvad der sker, når en sag går i gang hos forsikringsselskabet.