Bjarke Ingels vinder FSR's erhvervspris

PresseklipLicitationen - Byggeriets Dagblad, 7. juni 2017

FSR i medierne

Haldor Topsøe, Lars Larsen og Stine Bosse er blandt de tidligere vindere af FSR Marshs Erhvervspris, som i år gik til den verdenskendte danske arkitekt Bjarke Ingels, skriver Licitationen.

Bag prisen, der i år blev overrakt af Bertel Haarder ved et arrangement i Rundetårn, står FSR- danske revisorer. Det er 27. gang, at FSR - danske revisorer, uddeler FSR Marshs Erhvervspris, der gives til en person eller virksomhed, der har ydet en særlig indsats i dansk erhvervsliv.

Formand for FSR – danske revisorer, Peter Gath, fremhævede særligt Bjarke Ingels' evne til at tænke nyt og holde fast i sin forretningside.

”I en tid, hvor væksten både i Danmark og i resten af verden har trange kår, er der mere end nogensinde behov for at tænke nyt og sætte gang i udviklingen. Det vigtigt, at danske virksomheder og iværksættere ikke kun har fokus på spareøvelser og effektiviseringer. Det kan være nødvendigt for en stund, men det er ikke det, der skaber vækst og fremdrift,” sagde Peter Gath.

Dette er alene et resume af artiklen