Virksomheder giver statens digitale løsninger dumpekarakter

PresseklipJyllands-Posten, 16. marts 2017

FSR i medierne

Der er stor utilfredshed med de IT-systemer, som danske virksomheder er tvunget til at bruge til indberetning af eksempelvis moms og skat. Det viser to nye undersøgelser på området. FSR – danske revisorer står bag den ene analyse.

”Det er som om, der er lim i systemerne. Brugervenligheden er ikke særlig god, der er ofte lange svartider i systemerne, og generelt fungerer det ikke særlig godt, når man skal af med sine data, ” siger foreningens erhvervspolitiske direktør Tom Vile Jensen.

I undersøgelsen svarer 65 procent af revisorerne blandt andet, at det er blevet mere eller meget mere tidkrævende at indberette data på grund af digitaliseringen. Færre end hver femte mener, at de har sparet tid på grund af de digitale løsninger.

Ud over manglende brugervenlighed er overbelastede systemer et tilbagevendende problem. Tom Vile Jensen mener, at det bør omregnes i kroner og øre, hvad det koster virksomhederne, hver gang der er problemer med et IT-system.

”Det er de små virksomheder, der betaler regningen, og de har ikke selv tid til at råbe politikerne op, ” forklarer han.

Kontakt

  • Anders Lau

    Kommunikationschef - presse og public affairs

    3369 1047
    4193 3147