27. juni 2019
Antallet af selskaber uden for talkontrol er eksploderet
Jyllands-Posten, 27. juni 2019
Anders Lau
Pressechef
Nedenstående er et resumé. Læs hele artiklen hos Jyllands-Posten.
På blot et år er der sket en kæmpestigning i antallet af små selskaber, der slipper afsted med et minimum af regnskabsoplysninger. Sammen med lempede revisionsregler levner det plads til mere skatte- og momsunddragelse.
Antallet af de selskaber, der gør brug af de såkaldte mikroregnskaber, er femdoblet på et år, viser tal fra FSR - danske revisorer.
Konsekvensen er, at banker og virksomhedens samarbejdspartnere ikke får den fulde adgang til økonomien, og det kan gå ud over bankens vilje og pris for at låne penge til virksomheden.
"Det er jo selskabernes eget problem, at de får sværere ved at låne, eller det bliver dyrere. Men for de offentlige myndigheder, herunder Skatteforvaltningen, bliver det sværere at udøve kontrol," siger Tom Vile Jensen, direktør i FSR - danske revisorer.