Erhvervskandidat er en gevinst for alle

NyhedUddannelses- og Forskningsminister Søren Pind (V) har i Berlingske Tidende foreslået at etablere en erhvervskandidatuddannelse målrettet udvalgte brancher og iværksættere. Uddannelsen skal etableres som en forsøgsordning, og det er universiteterne, der skal søge om at udbyde en given uddannelse på erhvervskandidatvilkår.

FSR - danske revisorerUddannelse
Uddannelses- og Forskningsminister Søren Pind (V) har i Berlingske Tidende foreslået at etablere en erhvervskandidatuddannelse målrettet udvalgte brancher og iværksættere.

Revisorerne har i en lang årrække haft gode erfaringer med at kombinere kandidatuddannelsen med praktisk arbejde i virksomhederne – også kendt som cand.merc.aud. Derfor kan både revisorbranchen, men også mange andre brancher nyde godt af det nye forslag om en erhvervskandidatuddannelse.

”Vi kvitterer for ministerens vilje til at gå nye veje for at få mere relevante kandidater og sender en opfordring videre til Copenhagen Business School, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet – SDU og Aalborg Universitet om at ansøge om cand.merc.aud.-uddannelsen som en erhvervskandidat”, siger adm. direktør Charlotte Jepsen, fra brancheorganisationen FSR – danske revisorer.  

Uddannelses- og Forskningsminister Søren Pind foreslår også, at iværksættere kan benytte sig af erhvervskandidatuddannelsen. 

”Vi er begejstrede for, at Søren Pind tænker nyt og sætter en dagsorden om at uddannelse skal være fremadskuende og understøtte fremtidens behov, og det gør han blandt andet ved at koble iværksætteri sammen med en kandidatuddannelse”, siger Charlotte Jepsen.

Erhvervskandidatuddannelsen

Der vil for erhvervskandidaten blive stillet krav om en normeret studietid på fire år, krav om studiefremdrift, indgået aftale mellem den studerende og universitetet, alle krav som FSR – danske revisorer støtter op om.

”Det er sund fornuft, når Søren Pind lancerer forslaget om en erhvervskandidatuddannelse. Det giver styrket samspil mellem de videregående uddannelser og fremtidens arbejdsmarked En fireårig kandidatuddannelse uden SU og krav om fremdrift og med mulighed for fuldtidsarbejde kan være med til at løse revisorbranchens og andre branchers udfordringer med mangel på kvalificerede kandidater”, siger Charlotte Jepsen og fortsætter:

”Det er en firdobbelt win-winsituation: For de studerende, som får en unik kobling mellem teori og praksis, for erhvervslivets som får de nyeste teorier og udviklinger ud i virksomhederne, for universiteterne der får engagerede studerende, der er vant til at løfte og arbejde i teams og for samfundsøkonomien der får en gevinst, i form af de studerende der tjener penge og betaler skat, som ikke modtager SU og som ikke skal ud og stå i arbejdsløshedskø efter end uddannelse sammen med de andre dimittender”.

 Fakta om cand.merc.aud.-uddannelsen og revisorbranchen

* Omkring 400 cand.merc.aud.’ere uddannes årligt. Godt halvdelen passer et arbejde og har karriere i en revisionsvirksomhed sideløbende med studiet

* En forudsætning for at kunne praktisere kvalificeret som revisor er, at man har flere års praktisk erfaring - for at kunne blive uddannet statsautoriseret revisor kræver lovgivningen minimum tre års praktisk erfaring.

* Ledighed for 2012-årgang på cand.merc.aud. er på 4,4 procent. Ledigheden for øvrige erhvervsøkonomiske kandidater er på 11,8 pct.

* En cand.merc.aud. er 29,26 år, når han/hun færdiggør sin kandidat, imens aldersgennemsnittet for alle kandidater er 29,31 år (gennemsnit 2006-2014).

* Det tager i gennemsnit 3,3 år at tage en cand.merc.aud., hvilket skyldes, at rigtig mange har arbejde ved siden af studiet. Gennemsnittet for generelt at afslutte en kandidatuddannelse er 3,0 år (gennemsnit 2004-2014).

* Hvert år uddannes ca. 50 – 100 som godkendte revisorer – alle med baggrund i en cand.merc.aud.

Kontakt

  • Charlotte Jepsen

    Administrerende direktør

    3369 1098
    4193 3198
  • Tom Vile Jensen

    Direktør - Erhvervspolitisk Center

    3369 1051
    M: 4193 3151
  • Sara Sayk

    Chefkonsulent - registreret revisor, cand.merc.aud.

    3369 1029
    4193 3129

Uddannelsesvejene til statsautoriseret revisor

Der er mange veje til at blive statsautoriseret revisor i det danske uddannelsessystem. Fælles for dem alle er revisorlovens krav om en kandidateksamen, minimum tre års praktisk erfaring samt beståelse af revisoreksamen (tre skriftlige og en mundtlig eksamen).

(Klik på billedet for at se en stor version)

Se mere om selve uddannelsen til statsautoriseret revisor her.

Er du næste års revisions- eller regnskabstalent?

Bliver du færdig som cand.merc.aud.'er i perioden 7. juli 2016 - 5. juli 2017? Så skal du ansøge om Danica Prisen 2017. 

Læs mere om Danica Prisen 2017 her.

1. prisvinderne i 2016 Jette Leth Johanson og Daniel Mogensen