Ny erklæringsstandard som alternativ til revision - nu er regelsættet på plads

NyhedNy bekendtgørelse fastsætter indholdet af den erklæringsstandard, som giver SMV’ere mulighed for at vælge et mindre omfattende alternativ til revision af deres årsregnskab.

FSR - danske revisorerRevision

De mindre danske virksomheder kan i år vælge at gå fra en revision af deres årsregnskaber til den mindre omfattende ”udvidet gennemgang”.
Erhvervsstyrelsen har i dag offentliggjort den bekendtgørelse, der beskriver, hvilke handlinger revisor skal gennemføre i en udvidet gennemgang.

Den nye erklæringsstandard - Udvidet gennemgang – er udarbejdet i samarbejde med FSR - danske revisorer. Tanken bag er, at give mindre virksomheder et alternativ til en revision.

”I forhold til en revision giver den udvidede gennemgang mindre sikkerhed for informationen i regnskabet og retter sig mod de mindre virksomheder, hvor virksomheden og dens interessenter ikke har brug for den høje sikkerhed, som en revision giver,” siger juridisk chef hos FSR – danske revisorer, Jakob Dedenroth Bernhoft.

Hvilken sikkerhed har virksomheden brug for?
Den ny erklæringsstandard kan anvendes allerede på 2013-regnskaberne. Ønsker virksomhederne at benytte den ny erklæringsstandard, skal det besluttes på virksomhedens ordinære generalforsamling.

”Når virksomhederne skal vurdere, om de ønsker at skifte, bør det komme an på en række konkrete overvejelser i virksomhederne. Man skal blandt andet se på, hvilken sikkerhed virksomheden, banken og andre interessenter har brug for i forhold til oplysningerne i årsregnskabet. Her er det en god idé at tage sin revisor med på råd,” siger Jakob Dedenroth Bernhoft.

Ifølge Erhvervsstyrelsen kan den potentielle besparelse for de mindre virksomheder med mulighed for at vælge den ny erklæringsstandard i stedet for revisionen løbe op i 236 millioner kroner.
 

Læs mere

Fakta: Hvem kan benytte den udvidede gennemgang?
Den ny erklæringsstandard kan benyttes af virksomheder med en omsætning på op til 72 millioner kroner (Regnskabsklasse B).
Den nye erklæringsstandard kan anvendes fra og med regnskabsåret 2013. Ønsker man at anvende den ny erklæringsstandard, skal det besluttes på virksomhedens ordinære generalforsamling.
Fakta: Den ny erklæringsstandard – Udvidet gennemgang
Den ny erklæringsstandard er bygget på den internationale standard om review.
Oven på review-standarden er der langt en række ekstra krav, som betyder, at revisor i sin gennemgang efter den ny standard opnår yderligere sikkerhed om regnskabets retvisende billede i forhold til et review.

 
Klik på billedet for at se det i fuld størrelse

Kontakt

  • Jakob Holm

    Chefkonsulent

    3369 1069
    4193 3169