Om revision og årsregnskaber

Hvem står på mål for årsregnskabet?

Hvordan ser virksomhedens økonomi ud? Er der god fremdrift i virksomheden? Er det slet og ret en økonomisk fornuftig virksomhed? Det er nogle af de mest centrale spørgsmål for banker, investorer og virksomhedernes andre samarbejdspartnere, når de kigger på en virksomhed.
Finansiel information om virksomhederne er efterspurgt over en bred kam. Derfor udarbejder virksomhederne årsregnskaber, som over for omverdenen tegner et statusbillede af virksomhedens økonomiske situation.

For offentligheden giver årsregnskabet god gennemsigtighed omkring virksomhedernes økonomi.
Derfor er det centralt, at offentligheden kan have tillid til informationerne i årsregnskabet.

Årsregnskaber kan være vidt forskellige, da der er forskellige krav til, hvilke oplysninger årsregnskaberne skal indeholde alt efter, hvilken form en virksomhed er drevet i, og hvilken størrelse virksomheden har.
Fælles for alle årsregnskaber er dog, at der er en række lovkrav, som skal sikre, at virksomheden giver korrekte informationer og ikke manipulerer tallene. I mange tilfælde skal årsregnskaberne også kontrolleres af en ekstern og uafhængig revisor, som over for omverdenen skal medvirke til at sikre, at oplysningerne i årsregnskabet giver et retvisende billede - groft formuleret, om tallene i årsregnskabet har hold i virkeligheden.

På disse sider ser vi nærmere på revisors rolle.
Du vil få svar på, hvad der adskiller et revideret regnskab fra et ikke-revideret regnskab. Hvilken sikkerhed har du, når du sidder med et revideret regnskab kontra et ikke-revideret - og hvordan skal du forholde dig til de oplysninger, revisor giver om det reviderede regnskab?

Indhold

 

Kontakt

  • Jakob Holm

    Chefkonsulent

    3369 1069
    4193 3169

Folder: revision og årsregnskaber

Informationen på denne side er fra FSR - danske revisorers folder om revision og årsregnskaber.

Hent hele folderen her:
Revision og årsregnskaber (pdf)