Integreret rapportering vinder frem i flere lande (INSPI)

Digital SignaturVirksomhedernes rapportering undergår store forandringer i disse år. Vi er inde i en brydningstid, hvor flere tilgange diskuteres, og der er ingen tvivl om, at fremtidens rapportering bliver anderledes end den rapportering, vi ser i dag. Flere og flere arbejder med integreret rapportering i blandt andet Holland, Sydafrika og Frankrig. Denne artikel er ment som et bidrag til debatten om fremtidens rapportering med særlig vægt på at belyse integreret rapportering i udvalgte lande.

Traditionelle årsrapporter kritiseres for at være for bagudskuende og for ikke i tilstrækkelig grad at indregne immaterielle aktiver og andre “usynlige” ressourcer, der har betydning for virksomhedens reelle stilling og fremtidsudsigter.

I takt med digitaliseringen, der i flere brancher afstedkommer disruptions, og det øgede fokus på værdien af vidensressourcer anses det i stigende grad problematisk, hvis årsrapporterne kun fokuserer på virksomhedernes materielle aktiver og investeringer og på de allerede opnåede resultater.

Vi hører også kritik af, at årsrapporterne er for lange, for komplekse og stereotype (boilerplate-rapportering) og for ikke at fokusere på og forklare det, der er væsentligt i den konkrete virksomhed. Endvidere kritiseres det, at regnskabsinformationer kommer for sent, og der efterspørges hyppigere information fra virksomhederne, så en pludselig ugunstig eller positiv udvikling ikke kommer bag på regnskabsbrugerne (1).

Ønsker til fremtidens rapportering går på en rapportering fra virksomhederne, som er mere strategisk, fremadrettet, holistisk, sammenhængende, koncis og relevant i forhold til den konkrete virksomhed.

Med andre ord skal der være en bedre sammenhæng mellem, hvad der driver virksomhedens værdiskabelse på længere sigt, og hvad virksomhederne rapporterer om.

Brugerne ønsker øget viden om de faktorer, der ligger bag tallene, fordi det kan give øget indsigt i virksomhedens hidtidige og fremtidige udvikling. Der er typisk en indre sammenhæng mellem forskellige oplysninger i en årsrapport, og mellem finansielle resultater og de bagvedliggende faktorer, der ofte ikke kan måles i kroner og ører. De ikke-finansielle data kan give regnskabsbrugerne nyttig viden om virksomhedens værdiskabelse og om risikofaktorer, som virksomheden kan blive påvirket af på et tidligt tidspunkt, men også for ikke-finansielle data er det naturligvis afgørende for brugerne at disse data er retvisende, relevante og pålidelige. Der har været en uheldig tendens til, at ikke-finansielle informationer har været anset for mindre værdifulde, måske på grund af en større risiko for, at denne information er “farvet” af ledelsens subjektive vurderinger. Oplysninger i en årsrapport skal være neutrale og må ikke være ren PR, der kun fokuserer på virksomhedernes styrker.

Hensynet til effektiv distribution af informationer taler for, at der sikres en bedre struktur og fastlægges bedre retningslinjer for ikke-finansiel information.

Det internationale råd for integreret rapportering, IIRC, arbejder på at fremme brugen af integreret rapportering, og udsendte i 2013 et internationalt rammeværk for integreret rapportering, der søger at løse nogle af de mangler, der er påpeget i den traditionelle finansielle rapportering, og som heller ikke anses for løst ved blot at supplere den finansielle rapportering med en særlig ikke-finansiel rapportering. Integreret rapportering er ikke lovfæstet, og der er ikke nogen klar og ensartet definition af begrebet. Der er også et vist overlap med andre forslag til nyskabelser af rapporteringen, herunder Value Reporting (foreslået af Robert Eccles med flere i 2001) baseret på Value Drivers og forslaget om en sammenhængende rapportering i flere lag - Core & More (Accountancy Europe, 2015). I en række lande er der flere og flere virksomheder, der rapporterer integreret, ofte sideløbende med den traditionelle finansielle rapportering.

At virksomhederne rapporterer integreret indebærer ikke nødvendigvis, at selve årsrapporten benævnes en integreret rapport, men snarere at virksomhederne inddrager ikke blot traditionelle CSR-forhold, som kendes fra rapportering om samfundsansvar (årsregnskabslovens §99a), men også hvordan humane, sociale, miljømæssige/om- verdensrelaterede og vidensmæssige/intellektuelle faktorer påvirker værdiskabelsen i bredere forstand på lige fod med finansielle resultater i rapporteringen. Det er derfor naturligvis i praksis ikke altid helt nemt at fastslå, om en given virksomhed rapporterer integrereret eller ej, da der ikke er noget krav om, at virksomheden selv anvender begrebet “integreret” om sin eventuelle integrerede rapportering, og da mange virksomheder ikke selv vælger at benytte begrebet “integreret rapportering” som titel for sin årsrapport.

Holland
På et af FSR – danske revisorer arrangeret roundtable om fremtidens rapportering den 22. maj 2017 var der præsentation af erfaringer med integreret rapportering i Holland. Blandt andet managing director Neil Stevenson, fra IIRC, deltog på mødet, og bidrog med et oplæg om udvikling og retningen inden for integreret rapportering. Det afholdte roundtable affødte to artikler om integreret rapportering i SIGNATUR, september 2017 på side 48-53. I artiklerne stilles der skarpt på, hvordan et dashboard understøtter integreret ledelse i en af de større revisionsvirksomheder, og hvorledes integreret rapportering stiller nye krav til revisorerne i Holland.

Siden har en undersøgelse foretaget af Eumedion, der repræsenterer de institutionelle investorer i Holland, vist, at omtrent hver fjerde, af de i alt 103 børsnotede virksomheder på Euronext Amsterdam (Amsterdam Stock Exchange), rapporterer integreret. En udvikling som kun forventes at fortsætte:

“The dialogues that Eumedion has held with listed companies reveal that this number will continue to increase in the forthcoming years. A number of listed companies are still busy with the process of ‘integrated thinking’ and with the incorporation of sustainability risks and opportunities into the strategy and the business model of the company.” (2)

Holland har ikke noget lovkrav om at rapportere integreret, og det er ej heller obligatorisk for børsnoterede virksomheder, men alligevel er integreret rapportering blevet meget udbredt de seneste år. Til at begynde med var det eksterne faktorer, der drev udviklingen, men i dag oplever langt flere virksomheder værdien af at rapportere integreret. Samtidig erkendes dog, at rapporteringen er forskelligartet – nogle virksomheder kombinerer deres rapporter, nogle integrerer og andre rapporterer mere eller mindre separat. De færreste virksomheder kan levere en komplet integreret rapportering, der følger IIRC’s rammeværk, endnu (3).

På roundtablet deltog også hollandske Schiphol, der præsenterede deres arbejde med integreret rapportering. Et andet eksempel på integreret rapportering er den hollandske bank ING.

Schiphol og ING udarbejder begge kun en samlet “Annual Report”, der både indeholder den integrerede rapportering og de finansielle data. Det samme er i øvrigt tilfældet for danske Novo Nordisk, der også på ovennævnte roundtable præsenterede sine erfaringer med integreret rapportering. For Novo Nordisks vedkommende tager den integrerede rapportering udgangspunkt i den tredelte bundlinje: Financial performance, Social performance og Environmental performance.

Begrebet integreret rapportering har formentlig sine rødder i den tredelte bundlinje, der har eksisteret som begreb i regnskabslitteraturen i mere end 20 år i erkendelse af, at virksomhederne ikke kun forfølger snævre økonomiske mål, men inddrager et bredere perspektiv i beslutninger, der kan påvirke samfundet i bredere forstand.

Sydafrika
The Institute of Directors in Southern Africa, IoDSA, er en sydafrikansk non-profit organisation, der arbejder for at fremme god virksomhedsledelse. Det var IoDSA, der i 2009 introducerede “King III” (Sydafrikansk kodeks for Corporate Governance). Medio 2017 er King III erstattet af “King IV”. King er opkaldt efter den sydafrikanske selskabsretsadvokat og tidligere højesteretsdommer Mervyn E. King, der har været formand for blandt andet den sydafrikanske komité for god virksomhedsledelse og for IIRC.

Dette kodeks omhandler mange aspekter af god virksomhedsledelse, herunder integreret rapportering og disclosure. Alle organisationer (offentlig, privat eller non-profit) opfordres til at rapportere om governance, strategi og bæredygtighed. Det er obligatorisk for de cirka 300 virksomheder, der er noteret på Johannesburgbørsen (JSE) at forholde sig til King III efter et følg-eller-forklar princip. King IV bygger videre på King III, men de børsnoterede virksomheder skal fremover anvende King IV efter et følg-og-forklar princip. Samtidig er kodekset blevet strømlinet og afstemt med IIRC’s rammeværk, og består nu af 17 grundlæggende principper.

Det er ikke et decideret lovkrav i Sydafrika at udarbejde en integreret rapport.

I en Executive Guide fra 2009 har PricewaterhouseCoopers i Sydafrika fremlagt anbefalinger om, hvordan man bør rapportere for at efterleve King:

“Reporting should be integrated across all areas of performance, reflecting the choices made in the strategic decisions adopted by the board, and should include reporting in the triple context of economic, social and environ- mental issues. The board should be able to report forward-looking information that will enable stakeholders to make a more informed assessment of the economic value of the company as opposed to its book value.” (4)

JSE har fastsat retningslinjer, der medfører, at børsnoterede selskaber skal rapportere integreret.

I marts 2014 endosserede Integrated Reporting Committee of South Africa, IRC, det internationale rammeværk for integreret rapportering, som er udarbejdet af IIRC. Sydafrika er, så vidt vides, det første land, der via en national komité har endosseret IR-rammeværket, og det bliver interessant, om andre lande følger efter.

Eksempler på integreret rapportering
Sydafrikanske børsnoterede virksomheder udarbejder typisk integreret rapportering som stand-alone rapporter, og samtidig udgives Audited Annual Financial Statements, som indeholder revisionspåtegning, regnskab, noter med videre. Denne dobbelte rapportering hænger formentlig sammen med, at virksomhederne både skal opfylde IFRS og King, og det er åbenbart mest hensigtsmæssigt at gøre det via to separate rapporter. Der er dog også nogle børsnoterede virksomheder, der inkluderer det detaljerede finansielle regnskab i et dokument sammen med den integrerede rapport. Ifølge IR-rammeværket er der ikke krav til én samlet rapport, da det af sektion 1E fremgår, at en integreret rapport kan være en stand-alone rapport og/eller separat redegørelse i den samlede årsrapport, men den integrerede redegørelse skal kommunikere klart og være identificerbar.

Opbygningen af Audited Annual Financial Statements er langt mere standardiseret, det vil sige ensartet fra virksomhed til virksomhed, end opbygningen af de integrerede rapporter. Vi kan se, at der er en tendens til, at integrerede rapporterer i Sydafrika er lidt mere omfattede end de finansielle.

Det gælder, at en række sydafrikanske virksomheder i enten deres finansielle rapport eller den integrerede rapport nævner, at de rapporterer efter King III og/eller oplyser, at de er i gang med at forberede sig på den nyeste version King IV. Desuden er der i sydafrikanske rapporter henvist til, at IIRCs rammeværk er anvendt. Det gælder blandt andet:

- ArcelorMittal IR-rapport 2016 (integreret rapport, 104 sider & finansiel rapport, 88 sider)

- Woolworths IR-rapport 2016 (integreret rapport, 79 sider & finansiel rapport, 71 sider)

For eksempel kan man i ArcelorMittals rapport for 2016 læse:

“From 2017 we will report against the new King IV Code on Corporate Governance. To this end we began a process of aligning our disclosure in this report against the new code. This 2016 report was prepared in accordance with the recommendations of Principle 9.1 of King III and the International Integrated Reporting (<IR>) Framework.”

ArcelorMittals har fået udarbejdet en såkaldt independent limited assurance report, hvor revisor blandt andet anfører:

“We have performed our limited assurance engagement in respect of the selected non-financial key performance indicator (KPI) disclosures to be published in the ArcelorMittal South Africa integrated annual report for the year ended 31 December 2016.”

Både ArcelorMittals og Woolworths integrerede rapport henviser til og gør brug af IIRCs seks kapitaler i deres beskrivelse af værdiskabelse.


Hvad kan virksomhederne vinde ved integreret tænkning og rapportering?
Reana Rossow, stifter af Next Generation og ekspert i CSR-rapportering i Sydafrika, fremhæver fem forhold, som hun vurderer er værdiskabende for sydafrikanske virksomheder:

- Forbinder afdelingerne

- Forbedrer interne processer, der medfører bedre forståelse for forretningen

- Ledelsen får større fokus på beslutninger, der skaber længerevarende fordele.

- Bedre formidling af strategi og forretningsmodel

- Værdiskabelse for interessenterne

Som ofte nævnt af IIRC og andre vil en virksomhedskultur båret af integreret tænkning være en forudsætning for en værdifuld integreret rapportering. Med andre ord er selve den integrerede rapportering typisk kun toppen af isbjerget.

Ph.d.-studerende Chiara Demartini (University of Pavia) og assistant professor Sara Trucco (Universita degli studi Internazionali di Roma) peger på, at kulturelle og historiske forhold kan spille ind, når virksomheder i et land vælger at gå forrest i udviklingen af nye ledelses- og rapporteringsnormer, idet “the need for the social and economic empowerment of the black population has been a driving force in the development and evolution of the King Reports. As a matter of fact, it has been widely acknowledged that South African companies were the first to address IR issues because of the consequences of the end of apartheid” (“Integrated Reporting and Audit Quality. An Emperical Analysis in the European Setting”, 2017, side 9).

Demartini og Trucco peger også på, at forhold, som sydafrikanske virksomheder medtager i rapporteringen blandt andet vedfører medarbejders sundhed og sikkerhed, aflønning, risikostyring, klimapåvirkning og CO2-reduktioner.

Frankrig
Integreret rapportering er et aktuelt emne også i Frankrig via det franske Institut Français des Administrators (French Institute of Directors), IFA. IFA er en sammenslutning af bestyrelsesmedlemmer, direktører med videre og har tæt på 4.000 medlemsvirksomheder i alle størrelser og på tværs af alle sektorer. IFA har til opgave at formidle nyt om governance, vidensdeling, deltage i den offentlige debat og informere om fordelene ved gorvernance, der fremmer virksomhedernes konkurrenceevne.

I publikationen: “The Board of Directors and integrated reporting 2017” opfordrer IFA til, at bestyrelserne adopterer integreret tænkning og udarbejder en rapport. IFAs direktør fremhæver, at en af bestyrelsens vigtigste funktioner er at definere en værdiskabelsesstrategi for selskabets aktionærer. Integreret tænkning og integreret rapportering er en indbygget del af denne funktion.

IFA opstiller i publikationen en række anbefalinger til direktør og bestyrelsesmedlemmer om at:

1. adoptere en tilgang til integreret tænkning og rapportering.

2. tage del i processen med integrerede tænkning, som udføres af de forskellige forretningsenheder i virksomheden.

3. definere virksomhedens strategi med hensyn til værdiskabelse for aktionærer.

4. formalisere virksomhedens vision og langsigtede strategi ved at identificere de konkurrencemæssige fordele og risici, der karakteriserer forretningsmodellen.

5. identificere, validere og overvåge de nøgleindikatorer, der kendetegner virksomhedens strategi.

6. udvikle og godkende “bestyrelsens strategiske rapport", som er et vigtigt værktøj til at engagere sig med investorer.

Ifølge IFA aflægger 20 af de 40 største franske børsnoterede selskaber integrerede rapporter, og IFA forventer, at de resterende følger trop over de næste tre år.

Blandt de selskaber, der rapporterer integreret er:

- Valeo (integreret rapport, 36 sider & finansiel rapport, 87 sider)

- AXA (integreret rapport, 102 sider & finansiel rapport, 472 sider)

IIRC’s retningslinjer danner rammerne for rapporterne og det er da også et fællestræk for dem, at der står noget i retning af: “The report has been prepared based on the guidelines published by the International Integrated Reporting Council (IIRC)”.

Både Valeo og AXA udarbejder en stand-alone integreret rapport, der ikke indeholder de offcielle finansielle data, hvilket, som tidligere nævnt, ikke modstrider IR-rammeværket, men det hensigtsmæssige i en sådan adskillelse kan diskuteres ud fra et brugersynspunkt. De franske virksomheder ser ud til – i modsætning til de sydafrikanske – at rapportere integreret i noget kortere form end den finansielle rapportering (5).

Afrunding
Integreret rapportering er et begreb, som især store multinationale virksomheder arbejder med, selv om det ikke er forankret i den nationale regnskabsregulering eller i nationale eller internationale standarder. Erfaringerne er, at flere virksomheder begynder at indse fordelene ved integreret tænkning og rapportering. Desuden kan tilskyndelse til integreret rapportering – set fra et samfundsperspektiv – sikre, at virksomhedsledelsen og aktionærerne ikke kun forfølger snævre økonomiske resultatmål, men inddrager bredere perspektiver i virksomhedernes beslutninger.

Det af IIRC udsendte rammeværk har uden tvivl ind ydelse på, hvordan de integrerede rapporter udformes i en række store koncerner globalt. Rammeværker og de faglige initiativer, der er med til at tegne udviklingen, kan forhåbentligt sikre mere ensartethed og mere pålidelig rapportering. Sydafrika er, så vidt vides, det første land, der via en national komité har endosseret brug af IR-rammeværket. Desuden har et institut for virksomhedsledere med videre i Frankrig for nyligt besluttet at anbefale integreret tænkning og rapportering. Det bliver interessant at se, om organisationer og myndigheder i flere lande vil fastlægge krav til eller normer for virksomheders brug af integreret tænkning og rapportering.

Der er endnu langt fra konsensus blandt virksomhederne om, hvad den integrerede rapport skal indeholde, hvilket afspejler sig i, at rapporteringen er meget mere forskelligartet end den finansielle rapportering. Der er heller ikke ensartet praksis med hensyn til formen for integreret rapportering. Virksomheder i Holland synes at have valgt at inkludere integreret rapportering i den offcielle årsrapport, hvorimod den integrerede rapportering i sydafrikanske og franske selskaber ofte sker i form af stand-alone rapporter.

IIRC tillader begge fremgangsmåder, men den uensartede praksis blandt virksomhederne kan være uhensigtsmæssig for regnskabsbrugerne ud fra et sammenlignelighedshensyn.

Til gengæld giver fleksibiliteten i IIRCs retningslinjer god mulighed for at tilrettelægge en rapportering, der er relevant for den enkelte virksomhed og dennes regnskabsbrugere.

 

Notes
1. Se magasinet ”Fremtidens rapportering” (24 sider) udgivet af FSR – danske revisorer i regi af foreningens projekt om ”Fremtidens rapportering og revision” i august 2016.

2. https://eumedion.nl/en/public/knowledgenetwork/publications/2017-proxy-season-evaluation.pdf.

3. Udtalelse fra Marcus Looijenga, PwC Nederland, i SIGNATUR, september 2017, side 50.

4. https://www.pwc.co.za/en/assets/pdf/executive-guide-to-kingiii.pdf.

5. Dette udsagn er dog kun baseret på de få virksomheder, vi har set på. 

 
 

Kontakt

  • Ole Steen Jørgensen

    Chefkonsulent - cand.merc.aud.

    3369 1026
    4193 3126
  • Mads Heldbo

    Student