Risikoens tveæggede sværd

Digital SignaturNår virksomheder skal vokse, træffes der risikable beslutninger. Af og til går det godt, og af og til går det skidt. Et nyt projekt skal øge antallet af succeser og reducere nedturene.

Tekst / Ole Østrup, Head of Communications, Industriens Fond

Vækst kræver investeringer. “Hvo intet vover, intet vinder”, hedder det sig. Nye fabrikshaller, moderne produktionsanlæg, udvikling af innovative produkter, forskning til fremtidens løsninger, eksportsatsninger og ansættelse af nye specialister. Listen er lang over dyre og mindre dyre investeringer, der jævnligt foretages i danske virksomheder for at sikre den fremtidige vækst.

Investeringerne er på hver sin måde risikable, og forud for den enkelte beslutning ligger som oftest et langt analyseforløb. Plusser og minusser skitseres parallelt med økonomiske overvejelser om opportunity costs og øvrige konsekvenser.

“Alle virksomheder træffer risikable beslutninger. Størrelse og omfang varierer naturligvis meget fra virksomhed til virksomhed, men fælles for dem alle er, at nogle beslutninger munder ud i vækst og fremgang, mens andre beslutninger fører til kriser og i værste fald konkurser,” siger professor Thomas Plenborg fra Copenhagen Business School.
Han skal i de kommende år stå i spidsen for projektet Risikoens tveæggede sværd, der udføres i samarbejde med FSR – danske revisorer og Erhvervsstyrelsens Early Warning-program, der begge bidrager med både erfaringer, viden og relevante data.

Små skridt med stor virkning
Der træffes tusindvis af beslutninger hver dag i dansk erhvervsliv. Store såvel som små. Mange af dem handler om allokering af ressourcer og prioritering af investeringer.

“Ser vi på erhvervslivet som helhed, er der en kæmpe gevinst gemt i at træffe bedre beslutninger og højne chancen for, at nye produktlanceringer skaber flere og gladere kunder, og at indkøb af teknologi og udstyr skærper konkurrenceevnen. For den enkelte virksomhed kan det være en stor fordel, og på landsplan vil blot et par procents forbedringer gøre en verden til forskel,” siger administrerende direktør, Mads Lebech fra Industriens Fond, der har støttet Risikoens tveæggede sværd med 4,5 millioner kroner som led i fondens temaindkaldelse om ledelse.

“God ledelse er en direkte vej til vækst og fremgang. Med det udgangspunkt efterspurgte fonden nye projektidéer, der kan bidrage med ny viden og nye værktøjer til erhvervslivets ledere og dermed ruste dem til at agere bedre i en omskiftelig hverdag; blandt andet i forhold til bedre risikotagning,” fortæller Mads Lebech om baggrunden for fondens bevilling.

Først viden – så værktøj
Og netop viden og værktøjer er de to hovedelementer i Risikoens tveæggede sværd. Når projektet for alvor sættes i værk ved årsskiftet, vil det blive gennemført i to overordnede faser og slutteligt munde ud i et brugervenligt værktøj, som kan benyttes af ledere og ejerledere i danske virksomheder.

“Første fase kommer til at fokusere på eksisterende viden inden for risikotagning. Her kommer vi til på struktureret vis at indhente erfaringer fra alle projektpartnerne. Hver især har vi massevis af data, som kan vise forskellige sammenhænge mellem de beslutninger, der træffes, og det resultat, der kommer ud af det. Derudover kommer vi også til at dykke ned i den eksisterende litteratur på området, ligesom vi skal tale med mange beslutningstagere fra udvalgte virksomheder om deres erfaringer på området,” fortæller Thomas Plenborg om projektet, der fortsat er i en meget tidlig fase.

“Tanken er, at vi med den nye viden kan opstille nogle hypoteser og dernæst teste disse gennem kvantitative data. Takket være enestående registerdata fra blandt andre Danmarks Statistik, kan vi lave nogle interessante kryds, så vi, udover de regnskabsmæssige tal også kan undersøge, hvordan eksempelvis ejerlederens personlige forhold spiller ind, når en virksomhed agerer på en bestemt måde og træffer risikable beslutninger med tab eller gevinst til følge,” forklarer Plenborg og nævner sygdom, dødsfald, skilsmisse, privatøkonomiske forhold, alder, uddannelsesniveau og køn som værende relevante at se nærmere på – og at kunsten måske i virkeligheden ligger i at begrænse sig til de mest afgørende faktorer.

Benchmark, dialog og handling
Når de to forskningsfaser er gennemført, skal projektet for alvor ud i virksomhederne og bane vej for bedre beslutninger og høje risikopræmier.

“Når fonden støtter forskningstunge projekter, er det for at skabe ny viden. Men afgørende er det også, at den nye viden kommer erhvervslivet til gode. Et vigtigt element i dette projekt er værktøjet, der bliver en kulmination på de mange analyser og datakryds. Værktøjet skal gøre den nye viden håndgribelig og anvendelig ude i den enkelte virksomhed og hos den enkelte leder,” forklarer Mads Lebech om det benchmarkingværktøj, der rulles ud senere i projektforløbet.

Værktøjet skal blandt andet gøre det muligt at identificere, hvilke områder og faktorer der er afgørende for den enkelte virksomhed, ligesom virksomheden eller lederen skal kunne benchmarke sig selv og sin egen adfærd på det pågældende felt.

“Og her spiller revisorerne en formidlende rolle. Ud over at kende virksomhedens økonomiske situation indgående, er revisoren også en person, der lyttes til. Og som virksomhederne har tillid til. Med det nye værktøj foran sig kan virksomhedsleder og revisor tage en mere velbegrundet snak om prioriteringer og fremtidige beslutninger. På den måde vendes beslutningerne mere indgående og på et godt og velfunderet  grundlag, inden de træffes, og forhåbentlig kommer der mere vækst og færre nedture ud af det,” lyder det forventningsfuldt fra Mads Lebech, og det scenarie ser man også gerne udspille sig fra professorens side.

“Det bliver en lang rejse med en masse iterative processer. Hypoteser skal testes, og værktøjet skal udvikles og afprøves. Men hvis det går som ønsket, kan projektet gøre en stor forskel,” fortæller Thomas Plenborg.

Risikoens tveæggede sværd

Projektet ledes af professor Thomas Plenborg fra Institut for Revision og Regnskab på Copenhagen Business School. Projektet udføres sammen med FSR – danske revisorer og Erhvervsstyrelsens Early Warning-program.

Projektet forventes at vare i tre år og har modtaget en bevilling på 4,5 millioner kroner fra Industriens Fond.

Læs mere hos Industriens Fond