27. marts 2017

Debatindlæg Debatindlæg

Det betaler sig at styrke kontrollen

Det betaler sig at styrke kontrollen


Billede af Anders Lau

Anders Lau Pressechef
nyn@sfe.qx 4193 9147



Debatten er bragt i Vejle Amts Folkeblad, Fredericia Folkeblad og Horsens Folkeblad den 27. marts 2017
Af Tom Vile Jensen, erhvervspolitisk direktør i FSR - danske revisorer

Link til original artikel

Selv om regeringen har vedtaget en milliard stor redningsplan for Skat, mangler der fortsat penge til god gammeldags skattekontrol. Konsekvensen er, at statskassen årligt går glip af et tocifret milliardbeløb fordi skatter, moms og restancer til det offentlige støt vokser. Den manglende skattekontrol har også konsekvenser for kommunernes økonomi.

Alene i Horsens Kommune mangler der næsten 58 millioner kroner i skyldige restancer ifølge en opgørelse fra Skatteministeriet. De penge kunne gøre en stor forskel i hjemmeplejen, til renovering af skoler, veje eller forbedringer af rammevilkår for de erhvervsdrivende lokale virksomheder.

Efter Socialdemokratiets seneste udspil ’Et skattevæsen vi kan stole på’, ser det heldigvis ud til, at der er politisk enighed på tværs af partierne om at forbedre kontrollen især på virksomhedssiden.

Det kan vi fra revisorernes side grundlæggende bakke op om. Vi er enige i, at der er behov for en saltvandsindsprøjtning til Skat for at styrke kontrollen.

Skat siger selv, at 70.000 virksomheder bevidst forsøger at snyde i skat, men de kontrollerer kun 23.000 virksomheder og heriblandt mange lovlydige virksomheder.

Risikoen for at blive opdaget er således meget lille, og mange virksomheder ser ikke skyggen af en skattemedarbejder i virksomhedens levetid.

Det er uholdbart og skader ikke kun statens og kommunernes økonomi, men også den store gruppe af lovlydige virksomheder, der betaler den skat, de skal.

Det er nemlig de lovlydige virksomheder, der betaler regningen, fordi de tvinges til at konkurrere på ulige vilkår med dem, der snyder.

Det er ikke rimeligt. Det er unfair konkurrence. Derfor skal der sættes ind over for den lille, men voksende gruppe af virksomheder, der bevidst snyder, så vi ikke ender med at udkonkurrere de sunde og veldrevne virksomheder.

Først og fremmest skal der afsættes penge til flere skattemedarbejdere, så kontrollen kan komme tilbage på et fornuftigt niveau.

Samtidig er det oplagt, som det er foreslået i Socialdemokratiets udspil, at bruge revisorerne i kontrolindsatsen.

For eksempel kan kontrollen med fordel rettes mod virksomheder, der har fravalgt revision, for her er der en højere risiko for snyd.

Gratis medlem?

Medlemsfordele

Faglige nyheder
Rabat på kurser
Arrangementer og events
Person med krydsede arme

Er du ansat i en medlemsvirksomhed, kan du blive gratis interessemedlem

Læs mere om vores medlemskaber