Fælles kamp mod skattesnyd

Kronikken er bragt i Jyllands-Posten den 14. september 2016
Af Adm. direktør i FSR - danske revisorer Charlotte Jepsen og Formand for FSR - danske revisorer Jens Otto Damgaard

Danske revisorer præsenterer en række forslag, der skal kunne komme international skatteunddragelse til livs. Det bliver ikke nemt, men det kræver netop internationalt samarbejde.

Debatten om skattely og international skattekonkurrence har fyldt meget de senere år og tog for alvor fart, efter de såkaldte Panama-papirer fra advokatfirmaet Mossack Fonseca blev afsløret tidligere i år.

Politikerne reagerede prompte.

Hvem er de skyldige? Hvordan stopper vi dem? I spørgsmålet om international skattekonkurrence og -unddragelse er det i høj grad politikerne selv, der er de skyldige. Det viser sagen med Irlands skatterabat til Apple med al tydelighed, hvor de lokale politikere og embedsmænd har indgået en aftale med Apple om en ekstremt lav skattesats på 0,005 procent. Politikerne må også vende blikket indad og overveje, hvad de kan gøre anderledes for at undgå international skatteunddragelse i fremtiden.

Som repræsentanter for en del af rådgiverbranchen har vi ikke noget imod at spille aktivt med og komme med forslag, der kan bidrage til at komme problemet til livs. Det er vores klare opfattelse, at hovedparten af de brodne kar blandt skatterådgiverne befinder sig i den uorganiserede del af markedet, uden for brancheorganisationerne.

Vi har derfor en naturlig interesse i at få ryddet op, og vi foreslår derfor blandt andet, at der etableres et nyt skatterådgivernævn, som skal tage stilling til, om alle skatterådgivere lever op til god rådgiverskik i konkrete sager.

Verden er på én gang blevet mindre og samtidig mere kompleks. Virksomhederne er blevet globale, og vi handler sammen på kryds og tværs af landegrænser. Af samme grund bliver vi mødt af flere og flere krav om fælles "færdselsregler" til at styre trafikken, når virksomhederne bevæger sig over landegrænserne.

Det er også den virkelighed, vi ser ind i på skatteområdet.

Skat har traditionelt været et nationalt anliggende, men flere begivenheder de sidste par år har gjort det tydeligt, at det er svært at hegne skatten ind af landegrænser.

Hvis vi vender blikket mod Irland, ser vi et tydeligt eksempel på netop det forhold.

For et par uger siden blev den irske regering mødt med et krav fra EU-Kommissionen om, at den skal opkræve skatter for 97 milliarder kroner fra it-giganten Apple. EU-Kommissionen mener, at Irland i årevis har givet Apple en skatterabat, som er i strid med blandt andet EU's statsstøtteregler.

Og sagen står ikke alene.

Holland og Luxembourg har ifølge EU-Kommissionen også indgået ulovlige skatteaftaler med multinationale virksomheder, heriblandt Starbucks og Fiat.

Sagerne er eksempler på den konkurrence, der foregår mellem landene, og som handler om at tiltrække udenlandske investeringer og arbejdspladser. Og eksemplerne viser, at der helt åbenlyst ikke er fælles fodslag blandt EU-medlemsstaterne, når emnet er den internationale skattedagsorden. Det gør det sværere at definere fælles internationale spilleregler. Og det bliver ikke mindre svært af, at problemet er skabt af politikerne selv, som er drevet af, at de ønsker at skabe de bedste forhold for deres eget lands virksomheder, og de ønsker at have konkurrencedygtige skatteregler for at tiltrække andre landes virksomheder.

Den internationale skattekonkurrence ses også ved, at landene opererer med forskellige skattesatser.

I EU er der et spænd på hele 28 procentpoint mellem højeste og laveste selskabsskat. Frankrig ligger i top med en selskabsskattesats på 38 procent. Bulgarien ligger lavest med 10 procent. Danmark ligger i midterfeltet med 22 procent. Flere lande overvejer løbende at sætte selskabsskatten ned for at kunne konkurrere med andre lande og fremstå som et attraktivt sted at investere og etablere virksomhed.

Der findes ingen nemme løsninger.

Det er alene ved internationalt politisk samarbejde, at vi kan forebygge og bekæmpe, at de enkelte lande undlader at opkræve en rimelig skat. Vi kan ikke løse problemet med særregler alene i Danmark.

Den konklusion er vores skatteminister heldigvis også kommet til.

Det er derfor positivt, at både EU og OECD arbejder på at blive enige om, hvilke lande der skal på listen over skattelylande, og det øger nok også fremdriften i processen, at EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har taget fat i den konkurrenceretlige værktøjskasse og grebet ind over for lande, der efter kommissionens vurdering har aftaler om skatterabat til udvalgte virksomheder, som har karakter af ulovlig statsstøtte.

Løsningen er harmonisering af skattesatserne og af, hvad der skal betales skat af. Det vil gøre det nemmere for virksomhederne at operere over landegrænserne, og det vil gøre det mindre interessant at flytte sig for at opnå en skattemæssig fordel. Men der er fortsat lang vej. Indtil da må vi se på andre løsninger.

Når virksomhederne benytter skatterådgivere, er det, fordi reglerne er uigennemskuelige og komplekse, især for de virksomheder, der opererer globalt, hvor der er risiko for utilsigtet dobbeltbeskatning og asymmetri i beskatningen. Det er helt naturligt, at virksomhederne søger professionel rådgivning for at sikre, at de er konkurrencedygtige.

Det er det, revisorbranchen tilbyder, og branchens rådgivere agerer under et rådgiveransvar, som forpligter dem til at yde den optimale rådgivning for virksomhederne inden for de gældende regler.

Hvis skatterådgiverne ikke leverer den optimale løsning, bliver de holdt erstatningsansvarlige af virksomhederne. Derfor giver det ikke mening, som nogen har foreslået, at give skatterådgiverne ansvar for at afgøre, om en given skattekonstruktion er rimelig og retfærdig. Det er ikke revisorernes rolle: De skal alene afgøre, om den er lovlig. Det er derimod politikernes opgave at lovgive, hvis der er ting, de finder uacceptable.

Revisorerne arbejder efter høje faglige og etiske standarder, og så sent som i 2014 blev der i et samarbejde mellem regeringen, advokaterne og revisorerne udarbejdet fem anbefalinger for grænseoverskridende skatterådgivning. De er klare og lægger blandt andet op til, at rådgiverne skal være opmærksomme på, hvis kunder efterspørger usædvanlige løsninger, eller rådgivningen involverer brug af skattely. I FSR - danske revisorer har vi i tillæg til de regler og standarder, der findes, skærpet betingelserne for at være medlem af foreningen ved at stille høje krav til medlemmernes kvalitet og ekskludere de brodne kar.

Den internationale skattekonkurrence og grænseoverskridende skatteunddragelse er et stort problem.

EU-Kommissionen har beregnet, at danskere alene har 149 milliarder kroner i skattely. Som offentlighedens tillidsrepræsentant er revisorerne underlagt flere regler end andre brancher. Vi anerkender, at vi er underlagt disse forpligtelser og vil som branche gerne gå forrest og pege på løsninger for at komme problemerne med skattekonkurrence og skatteunddragelse til livs.

Helt konkret har vi tre forslag: For det første støtter vi EU-Kommissionens forslag om, at store selskaber og deres datterselskaber, der opererer i EU, skal rapportere til myndighederne om deres skattebetalinger.

Gennemsigtighed er en effektiv vej til at skabe større synlighed om skatteforholdene. Det bør dog ske på en måde, så det ikke påfører virksomhederne unødige administrative byrder. Oplysningskravene må ikke være for omfattende og for komplicerede.

Et krav om land-til-land-rapportering må ikke blive en kvælende møllesten. Hensynet til virksomhedernes konkurrenceevne skal veje tungt, og det skal sikres, at reglerne implementeres efter fælles standarder.

Dernæst anbefaler vi, at større virksomheder skal have en skriftlig skattepolitik. De bør nedfælde principper og retningslinjer for, hvordan de håndterer deres skattebetaling.

På den måde kan vi få integreret virksomhedernes skatteforhold som en del af deres risk management. Rigtigt mange virksomheder arbejder allerede med en sådan skattepolitik, men udviklingen bør fremmes yderligere. Det er nærliggende og mindre bebyrdende at indrette en skattepolitik efter et følg-og-forklar-princip, som vi kender det fra god selskabsledelse.

Med en skattepolitik vil der både internt i virksomheden og uden for virksomheden være fokus på, at virksomheden lever op til regler og forpligtelser.

Endelig foreslår vi at tage anbefalingerne omkring international skatterådgivning et skridt videre og som noget nyt at oprette et skatterådgivernævn eller noget tilsvarende.

Det skal ikke være nævnets opgave at tage stilling til strafferetlige forhold - for eksempel om en skatterådgiver har medvirket til skatteunddragelse.

Sådanne sager skal fortsat afgøres i det strafferetlige system. Et skatterådgivernævn skal derimod tage stilling til, om skatterådgiverne har levet op til god rådgiverskik i de konkrete sager.

Til det formål vil det være nødvendigt at udarbejde et fælles sæt etiske regler for alle skatterådgivere, som nævnet kan referere til. Reglerne skal gælde for alle, både advokater, revisorer, banker og andre aktører på markedet - og vi går gerne forrest i arbejdet - både når det gælder oprettelsen af nævnet og udarbejdelse af de etiske regler.

Der ligger et godt fundament i de etiske regler, der gælder for revisorerne og advokaterne og i de fælles anbefalinger fra regeringen og rådgiverne.

Vi er klar over, at det ikke er enkle forslag at gennemføre, og vi er klar over, at det ikke bliver nemmere af, at det helst skal ske i en international sammenhæng, hvis det skal give mening. Men vi mener, at tiden er kommet til at handle frem for at fortsætte den klassiske politiske flaskeleg "hvem har skylden?".

Det er derimod politikernes opgave at lovgive, hvis der er ting, de finder uacceptable.