Revision er forudsætningen for et velfungerende finansielt marked

Af Morten Speitzer Renge, formand for FSR – danske revisorer og Charlotte Jepsen, administrerende direktør i FSR – danske revisorer

Business På Vrangen stiller i Berlingske søndag spørgsmålstegn ved værdien af revision og revisors arbejde. Hvad kan revisors påtegning på regnskabet bruges til, når vi ser det ene bankkrak efter det andet? Og hvad kan vi i det hele taget bruge revisors arbejde til?

Spørgsmålene er relevante og optager mange. Og det er korrekt, at branchen er blevet kritiseret de seneste år i kølvandet på finanskrisen. Der er bare ingen, der har undersøgt, om kritikken egentlig er berettiget.
I ingen af de omtalte sager, er der grundlag for at konkludere, om revisor rent faktisk har udført sit arbejde efter bogen. Det kan man først tage stilling til, når man har gransket grundlaget for det udførte arbejde. Og det er der så vidt vides, ingen der har endnu. Der refereres også til forskellige advokatundersøgelser – nogle af dem er interne undersøgelser, andre partsindlæg i en verserende sag. Også her forekommer det ukritisk, at resultatet af undersøgelserne tages for pålydende, når det samtidig er kendt, at revisors arbejde endnu ikke er vurderet, og der ikke har været en dialog med revisor herom.

Der stilles også spørgsmål ved revisorernes værdiansættelser. Hvordan kan de svinge så meget på så kort tid? Her ligger forklaringen typisk i de forudsætninger, der er lagt til grund for værdiansættelsen. Tag fx det volatile ejendomsmarked. Her ændrer forudsætningerne for at værdiansætte ejendomme sig nærmest fra dag til dag. Bare i denne uge har vi set en endnu en renteforhøjelse, der påvirker prisdannelsen på markedet. Et andet vigtigt forhold, der påvirker vurderingen af ejendomme, er tidshorisonten for den pågældende investering. Vurderingen af en erhvervsejendom, som skal sælges om 3 år, vil fx typisk tage udgangspunkt i dagsværdien og forventninger til udviklingen på markedet over de næste 3 år. Står sælger derimod i en situation, hvor han er nødt til at sælge, er forudsætningerne nogle helt andre. Ved et tvangssalg er værdien ofte meget lavere end dagsværdien. Det vil naturligvis indgå i vurderingen og i resultatet. De forskellige forudsætninger og tidsperspektiver for salget giver vidt forskellige resultater, uden at der nødvendigvis er fejl i de vurderinger, der lå til grund. Et lidt forsimplet eksempel, men det kan forklare, at revisor den ene dag kan sige god for én værdi og den næste for en anden.

Vi mener, at revision har stor samfundsmæssig værdi. Det er også hovedbudskabet i EU-kommissionens Grønbog om revision fra efteråret 2010. Robust revision er nøglen til at genskabe tillid og tiltro til de finansielle markeder. EU-Kommissionen sætter tyk streg under værdien af revisors erklæring og troværdige og gennemsigtige regnskaber, som selve grundlaget for finansiel stabilitet og sunde virksomheder. Konsekvensen af at afskaffe revision ville være en massiv efterspørgsel efter en anden form for verifikation af virksomhedernes regnskaber, og brugerne selv heriblandt banker, leverandører og myndigheder vil foretage deres egne kontroller af virksomhedernes regnskaber. Det vil blive både meget dyrere og mere besværligt for virksomhederne. Fordelene ved revision er netop, at området er gennemreguleret og standardiseret, så regnskabsbrugerne ved præcis, hvad de får.

Man kan naturligvis diskutere, om de standarder og den lovgivning branchen arbejder efter er tidssvarende og god nok. I EU-kommissionens grønbog nævnes det, at man kan forbedre kvaliteten af revision ved at indføre de internationale revisionsstandarder i national lovgivning. I Danmark har branchen for mange år siden oversat og implementeret disse. Også på det punkt er vi foran mange EU-lande. På uddannelsesområdet bliver der i EU talt om at hæve kravene. Også her kan vi i Danmark bryste os af, at vi ved en kommende justering af revisoruddannelsen fastholder det høje faglige niveau, der både ligger over EU-kravene og over niveauet i en lang række EU-lande.

Når man vil vurdere, om revisorerne rammer plet, er man nødt til at se på det samlede billede. For branchen som helhed afgives der flere hundrede tusinde påtegninger årligt. Antallet af klager i Revisornævnet, hvor revisor dømmes ligger i gennemsnit på omkring 35. Vi havde gerne set, at dette tal var nul. Træfsikkerheden er ikke 100 % - men 35 sager sat i forhold til flere hundrede tusinde påtegninger er meget tæt på.