Revisorbranchen ved en skillevej

Af Morten S. Renge, formand FSR – danske revisorer og Charlotte B. Jepsen, adm. direktør, FSR - danske revisorer

Ved jubilæer er der tradition for at se tilbage og gøre status over de forgangne år og årtier. Vi har i stedet valgt at se fremad på et tidspunkt, hvor revisorbranchen står ved en skillevej, hvor branchen er udfordret på sin forretningsmodel – både når det gælder input og output - og hvor omverdenens høje forventninger til revisors kerneydelse skaber et indtryk af kvalitetsproblemer på et tidspunkt, hvor revisionsprocessen aldrig har været mere grundig, veldokumenteret og kontrolleret.

På trods af udfordringerne er der imidlertid grund til at være optimistisk. Revisorbranchen har hidtil demonstreret forandringsvilje og tilpasningsevne – og markedet for revision og verifikation - både i det private og det offentlige - vil vokse markant i takt med stigende efterspørgsel efter valideret, transparent information. Der vil fortsat være behov for en robust og kompetent revisorbranche.

Ny EU-regulering med kæmperegning til virksomhederne
Her på dagen for foreningens og branchens 100 års jubilæum er det navnlig EU-kommissionens forslag om indgreb i revisorbranchens professionsregler, der kaster skygger over både revisorerne og revisorernes kunder. Der er tale om forslag, som griber grundlæggende ind i markedet og de basale forretningsmodeller i revisorbranchen. Med forslag om at virksomhederne skal tvinges til at skifte revisor hvert sjette år, at virksomhederne skal tvinges til at sende revisionsopgaver i udbud og begrænses i deres valg af rådgiver, har EU-kommissionen lagt op til et livtag – ikke alene med revisorbranchen, men med store dele af erhvervslivet. Det er nemlig virksomhederne, som i sidste ende kommer til at betale den regning, som følger i kølvandet på Kommissionens reguleringsiver.

Kommissionen har tilsyneladende overset eller ignoreret det forhold, at revisionsmarkedet er drevet af virksomhedernes og brugernes efterspørgsel efter revisions- og rådgivningsydelser, og at konkurrencen rent faktisk er stærk i et marked, hvor der bliver kæmpet om opgaverne. Ikke alene revisionsfirmaerne imellem, men også mellem revisorer, advokater og managementkonsulenter. Det er en sund konkurrence, som sikrer en effektiv prisdannelse og udvikling i markedet. Derfor undrer det os, at advokaternes brancheorganisation; Danske Advokater støtter EU-kommissionen og indtager synspunkter, som påfører virksomhederne og dermed advokaternes kunder øgede omkostninger og risikerer at føre til lavere kvalitet i både revisionen og rådgivningen. Og vi undrer os over, at Danske Advokater udviser så stærke synspunkter på revisorernes rammebetingelser. EU-kommissionen forslag er ikke i virksomhedernes interesse og bør derfor heller ikke kunne finde støtte hos de rådgivere, der betjener virksomhederne.

EU-kommissionen på konfrontationskurs
Kommissionen har anlagt en meget konfrontatorisk kurs. Med påstande om, at revisorerne har været forlovet med deres klienter og derfor ikke uafhængige og kritiske nok, griber Kommissionen til unødvendig regulering af en hidtil uset detaljeringsgrad. Det er ærgerligt, for der er ellers mange gode elementer i de forslag, den har fremlagt.

Men mest bekymrende er det imidlertid, at EU-kommissionen tilsyneladende ikke har lyttet til de indvendinger, der har været undervejs i de hundredvis af høringssvar, der er kommet. Både fra virksomhederne, regnskabsbrugerne og myndighederne rundt omkring i Europa, som samstemmende har advaret mod dårligere og dyrere revision.

Kommissionen griber således afgørende ind i branchen, uden at den har fremlagt dokumentation for, at finanskrisen ville have haft et andet forløb, hvis virksomhederne havde været tvunget til at skifte revisionsfirma med jævne mellemrum. Kommissionen har heller ikke kunnet påvise, at kvaliteten af revisionen ville have været bedre, hvis revisionsfirmaerne alene havde revideret og holdt sig fra at sælge andre ydelser end den rene revision til deres revisionskunder. Kommissionen projekt har været politisk fra begyndelsen: Med en erklæring om at ville sikre revisors uafhængighed og konkurrence i markedet har man fremlagt forslag, som umiddelbart kan lyde fornuftige, men som i realiteten har den modsatte effekt: Ringere kvalitet i revisionen og tilmed væsentligt dyrere end tilfældet er i dag. En mildt sagt uheldig kombination i en tid, hvor vi har brug for troværdige regnskaber, og hvor virksomhederne er presset på omkostningerne.

Nye spilleregler i EU-lovgivningen
En afgørende drivkraft bag kommissionens lovindgreb er, at kommissionen mener, at de største revisionsfirmaer – de såkaldte Big 4 – dominerer for meget. Kommissionen ønsker således flere aktører på markedet, når det gælder revision af virksomheder af særlig offentlig interesse som fx banker og børsnoterede selskaber.

Det er i sig selv en historisk nyskabelse, at regler om uafhængighed, firmarotation og andre branchespecifikke regler skal tjene andre formål, end at sikre høj kvalitet i professionens ydelser. Markeds- og konkurrenceforhold håndteres sædvanligvis gennem konkurrencereglerne. I revisorbranchen må vi derfor forberede os på, at vores faglighed, vores forhold til kunderne og den måde vi arbejder på fremover bliver en del af den konkurrencepolitiske kampplads, når politikerne ønsker at markere sig og signalere handlekraft.

Det er naturligvis ikke acceptabelt set ud fra et markedsperspektiv. Hvad værre er, at den tendens til at bruge branchespecifikke regler til at regulere marked og konkurrenceforhold kan brede sig til andre brancher. Derfor bør der kunne findes fælles fodslag på tværs af brancher og professioner til at tage kampen mod Kommissionens konkurrenceregulering ad bagvejen.

Også selve reguleringsformen – en forordning – er en nyskabelse, når det gælder professionsregulering, og i forhold til et ønske om at sikre høj kvalitet i branchens ydelser er det direkte tåbeligt. Ved at bruge en forordning som reguleringsmiddel fastlåser man kravene til revision i cement, som om 2012 er det endegyldige år for al rapportering og revision. Man fraskriver sig muligheden for løbende at tilpasse regler og standarder i takt med at vilkårene for og kravene til revision ændrer sig, fordi det typisk tager flere år at ændre en forordning. Netop det forhold, at de standarder som revisorbranchen arbejder efter løbende undergår ændringer i takt med udviklingen i erhvervs- og samfundslivet, er med til at revisorbranchen hele tiden kan tilpasse kvaliteten i revisionsydelsen. Med den foreslåede forordning bliver det overordentligt vanskeligt og kan næppe være i nogens interesse.

I stedet burde EU-kommissionen gennemføre de internationale revisionsstandarder ved en forordning, som man har gjort det med de internationale regnskabsstandarder. Det er der perspektiv i, og det vil sikre, at kvaliteten af revisionen hele tiden er i top og i takt med samfundsudviklingen.

En branche i takt med tiden
Vi står foran et årti, hvor der vil ske dramatiske ændringer i de grundlæggende samfundsmæssige drivkræfter og dermed i branchens rammebetingelser. Massiv mangel på kvalificeret arbejdskraft, digitalisering og automatisering af regnskabs- og revisionsydelser, stigende globalisering og øget kompleksitet, lav økonomisk vækst samt stigende krav til standarder og transparens er nogle af de væsentlige drivkræfter frem mod 2020.

Samfundets krav til branchen har undergået markante ændringer siden kravet om revision blev indført for efterhånden 100 år siden. Og branchen har effektivt tilpasset sig virksomhedernes udvikling fra simple lokale produktionsvirksomheder til teknologisk avancerede og globale videns- virksomheder. Den udvikling vil fortsætte. Samfundets krav og forventninger til branchen er fortsat høje og stigende og sådan vil det blive ved med at være. Det er på den ene side en udfordring, fordi det stiller krav om udvikling, tilpasning og fornyelse, men det er samtidig en tillidserklæring, at samfundet og revisorbranchens interessenter ønsker at tildele revisorbranchen nye og mere omfattende opgaver. Samfundets høje forventninger til revisorerne er branchens legitimitet – revisorstandens berettigelse.

Behov for bedre forventningsafstemning
Selvom revisorbranchen historisk været god til at tilpasse sig den samfundsmæssige udvikling og honorere de stigende krav til revisions- og rådgivningsydelser, så har vi ikke formået at tydeliggøre for omverdenen, hvad der er for en opgave revisorerne rent faktisk løser, og hvilken værdi branchen skaber for erhvervsliv og samfund. Her ligger fortsat en stor udfordring for revisorbranchen – og for foreningen. Politikere og opinionsdannere har forstået den samfundsmæssige værdi af effektive finansielle markeder som forudsætning for økonomisk vækst. Men det er ikke lykkedes branchen at formidle det budskab, at troværdig, transparent information, som er revideret af en uafhængig revisor, er forudsætningen for, at vi har effektive markeder herunder finansielle markeder. Den udfordring tager vi på os at dokumentere revisorernes værdiskabelse. Med næsten 28.000 påtegninger det seneste år, der enten havde et forbehold eller en supplerende oplysning – det er 75 om dagen - er der noget at dokumentere.

Store udfordringer frem mod 2020
I det næste tiår vil revisorbranchen være udsat for større forandringer, end den har set i de foregående 100 år. Branchen vil derfor blive udfordret i en grad, som den ikke har oplevet før. Det gælder nye krav fra lovgiver, et stadigt mere internationalt erhvervsliv, informationsafhængige regnskabsbrugere og en stadig mere kritisk presse. Branchen såvel som dens forening vil mere end nogen sinde tidligere få brug for sine evner til at forandre og tilpasse sig.