Skattelyliste er et positivt skridt i kampen mod skattely

DebatBerlingske, 11. december 2017: Efter måneders forhandlinger lykkedes det langt om længe EUs medlemsstater at blive enige om en liste med 17 lande, der nu officielt har fået stemplet som skattely ...

FSR i medierneSkat

Indlægget er Berlingske den 11. december
Af Charlotte Jepsen, adm. direktør i FSR – danske revisorer

Læs indlægget hos Berlingske

Efter måneders forhandlinger lykkedes det langt om længe EUs medlemsstater at blive enige om en liste med 17 lande, der nu officielt har fået stemplet som skattely for nogle af verdens rigeste personer og selskaber, der ønsker at slippe for at betale skat. Yderligere 47 lande er på en såkaldt gråliste. Skattelylisterne er et positivt skridt i den rigtige retning i forhold til kampen mod international skatteunddragelse. Kun gennem internationalt politisk samarbejde kan vi sætte en stopper for skattely.

Debatten om skattely blussede op igen for nyligt med afsløringen af de såkaldte Paradise Papers. Afsløringen omfatter millioner af lækkede dokumenter fra blandt andet advokatfirmaer, der viser, hvordan rigmænd og store selskaber udnytter muligheden for at hemmeligholde oplysninger om de reelle ejere, indtægter og andet for at undgå at betale skat. Blandt de mange kendte, kongelige og andre, der optræder i Paradise Papers, dukker også danske navne op. EU-Kommissionen har tidligere beregnet, at danskere alene har 149 mia. kr. placeret i skattely, hvor langtfra alt – og det er vigtigt at understrege – er ulovligt.

Problemet med international skatte­undgåelse bunder i den omtalte mangel på gennemsigtighed og i, at lande rundt om i verden har forskellige skatteregler og forskellig administrativ praksis. Det er disse forskelle, som nogle lande og deres regeringer udnytter til at tiltrække velhavere og multinationale selskaber med løfter om ingen eller lavere skat. Uden indgriben fra myndigheder eller overstatslige instanser som f.eks. EU er der tale om et rent win-win for dem, der deltager. Nogle slipper billigere i skat, og skattelylandene får arbejdspladser og skattebetalinger, som kunne ligge et andet sted. Problemet har eksisteret altid, men først med de seneste års læk af dokumenter i f.eks. Panama Papers og senest Paradise Papers har der vist sig politisk vilje til at få gjort op med den udbredte skatte­arbitrage.

Det hilser vi velkomment i revisor­branchen, selv om vi fra tid til anden er blevet udstillet som nyttige hjælpere for selskaber og velhavere til at minimere skattebilletten. Jeg vil i den forbindelse gerne slå fast, at vi i revisorbranchen herhjemme tager skarpt afstand fra skatteunddragelse og konstruktioner, der kun har til formål at unddrage sig skat. Og vi kommer hellere end gerne med forslag til løsninger til, hvordan vi i Danmark, i EU og i resten af verden kan komme problemerne til livs. Når det er sagt, ser vi det også som vores opgave som skatterådgivere at levere den bedste rådgivning inden for de givne regler og rammer, så alle personer og selskaber betaler den skat, de skal. Hverken en krone mere eller mindre.

Det er ikke nogen let opgave, fordi råd­giverne ofte opererer i en gråzone, som er politisk bestemt, og som udfordrer skatterådgiverne. Det bidrager desværre til, at skatterådgiverne indimellem stilles i et dårligt lys, fordi vi er forpligtede til at rådgive bedst muligt inden for reglerne. Vi er derfor fortalere for mere enkle skatte­regler, som vil gøre det sværere at unddrage sig skat.

Yderligere har vi i FSR – danske revisorer fremsat ti forslag, der skal skabe klarere regler for skatterådgivernes arbejde og mere synlighed omkring, hvad skatte­rådgivning er. Det er f.eks. forslag om en offentlig liste over alle skatterådgivere. Det er et forslag om et skatterådgivernævn, der på baggrund af fælles etiske regler håndterer klager over alle skatterådgivere. Og det er et forslag om, at alle skatterådgivere skal indberette aggressive skattekonstruktioner til myndighederne. Vi er fortalere for sektorneutral regulering. Det betyder, at uanset om skatterådgiveren er revisor, advokat eller bankmand, skal vedkommende leve op til de samme regler.

Hver især er der tale om nyttige forslag, som vil have effekt, men kun hvis vi står sammen internationalt. Vi kan ikke kan løse problemerne med international skatte­unddragelse ved at gå enegang herhjemme.

Det siger sig selv, at der er behov for fælles løsninger, ikke bare fra EU, men fra hele verdenssamfundet, hvis vi skal have sat en effektiv stopper for snyderiet. Hvis politikerne f.eks. kun lukker skattely på Samoa og Barbados flytter problemerne bare videre til den næste bounty-ø, der byder sig til. Gevinsten ved at deltage i den internationale skatteunddragelse er simpelthen for stor for de involverede. I det lys er det vigtigt, at vi nu – også selv om det kun er i EU – har taget første spadestik til at synliggøre skattely. At det har effekt vidner den store lobbyindsats, der er foregået op til offentliggørelsen af listen på.

Et enkelt spadestik kan dog ikke fjerne de dybe rødder, som udgør den internationale skatteunddragelse og som også har grobund i EU. Bare tænk på lande som Irland og Luxembourg. Men det er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Vi kan kun opfordre til, at politikerne fastholder presset og det momentum, der nu er skabt for at harmonisere og finde fælles løsninger. Det er afgørende, hvis vi skal bekæmpe skattely.

Kontakt

  • Charlotte Jepsen

    Administrerende direktør

    3369 1098
    4193 3198