Tillid er godt, men kontrol er også nødvendigt

Debatten er bragt i Berlingske den 27. juni 2016
Af Formand for FSR - danske revisorer Jens Otte Damgaard og Adm. direktør i FSR - danske revisorer Charlotte Jepsen

Tillid er godt, men kontrol er også vigtigt. Det blev der sat en tyk streg under, da skatteminister Karsten Lauritzen (V) i sidste uge bebudede, at Skat skal tilføres et ukendt milliardbeløb til blandt andet at styrke skattekontrollen. Det giver god mening. Skat er ikke synlig og kommer sjældent på besøg i virksomhederne. Dermed er der fri bane for den lille gruppe af såkaldte "modspillere" blandt virksomhederne, der snyder og konkurrerer på unfair vilkår.

Det er en usund og uholdbar situation, for det er de retlinede virksomheder med "orden i penalhuset", der i sidste ende betaler regningen. Derfor er det nødvendigt med kontrol, men også med nytænkning. Det er ikke effektivt alene at løse kontrolopgaven med flere offentligt ansatte kontrollanter, der skal rende virksomhederne på dørene i tide og utide. Der er behov for intelligent kontrol, som fokuserer på de virksomheder, der ikke overholder reglerne.

Her er der god inspiration at hente hos ministerkollegaen i Erhvervs-og Vækstministeriet. Erhvervsstyrelsen fokuserer fornuftigt på de virksomheder, der bevidst snyder.

Det er et velkomment paradigmeskift og helt afgørende for at sikre et godt erhvervsklima for dansk erhvervsliv, hvor langt størstedelen af virksomhederne følger reglerne til punkt og prikke.

I revisorbranchen vil vi gerne kvittere for, at Erhvervsstyrelsen bruger de mange forbehold og supplerende oplysninger i de reviderede regnskaber til at målrette, effektivisere og strømline kontrolarbejdet. Det gælder både de supplerende oplysninger om ulovlige aktionærlån og de generelle forbehold.

Erfaringerne viser, at det er vigtige markører, som giver en effektiv indikation af, om virksomheden er medspiller eller modspiller, når det gælder regelefterlevelse.

Vi er til gengæld bekymrede for, at der er virksomheder, der kan flyve under radaren og undgå kontrol ved at fravælge revision.

Nye tal viser, at næsten 73.000 virksomheder har valgt revision fra og heriblandt mange nyetablerede virksomheder. Andre tal viser, at en del af de virksomheder, der vælger revisionen fra, gør det efter at have fået en anmærkning fra revisor i deres regnskab.

Det behøver ikke at være kritisk eller kritisabelt, men det indikerer, at der er behov for at udvikle metoder i forhold til den gruppe af virksomheder. For det er indlysende, at uden revisorernes supplerende oplysninger om for eksempel ulovlige kapitalejerlån, er det næsten umuligt for myndighederne at finde ud af om en virksomhed bevidst skjuler noget.

Al erfaring viser, at de reviderede regnskaber spiller en vigtig rolle i kontrolindsatsen, og at regelefterlevelsen er mindre blandt virksomheder, som har fravalgt revision.

Den svenske myndighed for økonomisk kriminalitet har for eksempel for nylig advaret om, at afskaffelsen af revisionspligten har gjort det lettere at begå økonomisk kriminalitet.

En intelligent skattekontrol bør derfor tage højde for, at reviderede selskaber er mere retlinede end ikke-reviderede. Af samme grund er der behov for at målrette skattekontrollen mod den hastigt voksende gruppe af virksomheder, der helt fravælger revisionen, så vi ikke ender med at favorisere "modspillerne" på bekostning af alle de mange virksomheder, som overholder reglerne.

Og så er der grund til at give de virksomheder, der får revideret deres regnskab, nogle åbenlyse fordele. På den måde bevarer myndighederne et ordentligt grundlag at kontrollere på. De retlinede virksomheder bliver ikke udsat for unødig kontrol. Til gengæld vil de virksomheder, der bevidst snyder, opleve, at der er en reel opdagelsesrisiko.

En intelligent skattekontrol bør derfor tage højde for, at reviderede selskaber er mere retlinede end ikke-reviderede.